Alona Northland Resort
#A/C #Balkon #Bæredygtigt #Familieværelser #Hotel størrelse #Køleskab #Minibar #Parhotel #Pool #Restaurant #Spa #Ved stranden #WiFi
Hoteller - Filippinerne - Panglao Island (Bohol)
Panglao Island er en lille ø, der ligger klods op af den noget større ø Bohol. Selvom øen ikke er mere end 80 kvadratkilometer stor, er landskabet både fladt og bjergrigt. Her er ingen floder eller søer, men i den underjordiske grotte Hinagdanan Cave findes der en lagune. Grotten, med sine store stalaktitter og stalagmitter, bliver oplyst af solen gennem huller i loftet – et spektakulært syn! I havet omkring øen findes der gode dykkersteder. Panglao Island er en populær destination. Især omkring den meget smukke strand Alona Beach, er der et stort udbud af restauranter og barer. I havet kan du være heldig at se delfiner. Området har også unikke muligheder for walldives, hvor du dykker ved klippevægge. Du bør selvfølgelig også besøge den noget større ø Bohol - her finder du blandt andet de sjove Chocolate Hills, som er 1.268 små, runde bakker i grønt landskab. De har fået deres navn, fordi de, i den tørre periode, skifter farve og ligner kæmpe chokoladetoppe. På Bohol kan du også være heldig at spotte den mindste abe i verden, tarsier aben, som er lille og sky med store, runde øjne - den er ikke til at stå for! Ved Balicasag Island er der rigtig god snorkling, hvor du kan være heldig at se flotte farverige fisk, koraller og havskildpadder. Du kan også tage en forfriskende dukkert ved Mag-Aso-vandfaldene på. Du skal ned af 197 trin, for at komme helt hen til det storslåede vandfald. Her er der faciliteter, så du kan grille din medbragte mad.
Når du bestiller din rejse hos os, er du i gode hænder fra start til slut. Se her, hvordan det foregår fra første møde med os, til du er hjemme i Danmark igen efter en rejse fuld af oplevelser.
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller besøg os på et af vores kontorer. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Du rejser…!
Du kan altid få fat i os under rejsen.
Vi snakkes ved, når du kommer hjem.