Marlins Beach Resort
Marlins Beach Resort er et fint trestjernet strandhotel på den Filippinske ø Bantayan. Her får du ro og hygge blandt palmer og bølgeskvulp. Hotellet ligger nemlig lige ud til vandet, så du har ikke lang til et morgendyp i det Filippinske øhav. Efter en svømmetur kan du passende smide dig på en solseng og læse en bog eller nyde udsigten med en lækker drink. Når sulten melder sig, kan du gå i hotellets restaurant eller spise en snack på stranden.
Hotellet er fint og hyggeligt indrettet uden at være hverken eksklusivt eller meget moderne. Dit værelse er rummeligt og har de fornødne faciliteter som aircondition, TV, hårtørrer og køleskab. Du vil dog ikke bruge meget tid her, da du er tæt på både strand og by.
Maden i restauranten er god. Her vil du få serveret lokale og internationale favoritter. Du har mulighed for at nyde din aftensmad under charmerende tipiformede pavilloner på stranden. Hvis du vil ud og opleve noget andet, har du samtidig mange muligheder i området. Morgenmaden er også god, så du kan blive ladt op til en dag på stranden med masser svømning.

