Mandir Palace
Hotel Mandir Palace er et gammel palads, ingen tvivl om det, og det har også ærestitlen ?Heritage Hotel?. Receptionen er meget enkel, og restauranten heller ikke noget specielt, men værelserne er ægte og meget smukke, ikke to værelser er ens, og her er flere skønne opholdstuer - tidligere rygeværelser. Du kan mærke historien, her har flere Rajaer siddet og diskuteret verdenssituationen. Hotellet er bygget lige uden for det store fort i byen og ligger bare helt perfekt i den lille by. Her er pool og wifi.