Aprota Villas
Aprota Villas ligger i et tropisk, grønt område ved den dejlige strand Arugam Bay, som er særlig kendt af surfere. Hotellet er omgivet af palmetræer og har et stort og lækkert poolområde med en fantastisk udsigt over havet.
Atmosfæren er fredelig og afslappet, og personalet er meget venligt og imødekommende. Hotellet har en smuk hovedbygning og du bor i enten hytte, bungalow eller villa, nogle har privat pool.
Dit værelse er smukt og rummeligt. Stilen er tropisk moderne blandet med internationalt design. Farvenuancerne er brune, blå og grå, og der er trægulv, træloft og moderne møbler. Her mangler du ikke noget, værelset er nemlig udstyret med både aircondition, wi-fi, loftsventilator, tv, værdiboks, minikøleskab og kaffe- og tefaciliter.
Tag en dukkert i den store udendørs pool, som ligger i et dejligt grønt område med masser af plads til, at børn kan løbe rundt og lege. Poolen har forskellige niveauer med et lille vandfald, et børneområde og en infinity-side, hvor du kan nyde udsigten over horisonten. Der er solstole og parasoller, hvor du kan slappe af og nyde det srilankanske klima. Du kan også nyde til en lækker drink i poolbaren.
Dine måltider kan du spise i restauranten eller i hovedbaren. Her gør kokkene en dyd ud af at servere lækre smagsoplevelser med bl.a. friskfanget fisk og skaldyr med veludvalgte krydderier. Fra restauranten har du en fantastisk udsigt over den tropiske have, poolen og havet.
Hotellet er perfekt til en afslappende ferie, der er nemlig ikke så meget at lave i området, men vil du alligevel på opdagelse, kan personalet hjælper dig med at arrangere ture, som lagunesafari, tuk-tuk-safari, fiskeri, cykeltur eller et besøg i Nationalparken Kumana.
Hvis du hellere vil blive i de rolige ferieomgivelser, kan du give dig selv en hyggelig biografoplevelse i minibiografen eller tage en tur i spaen, hvor du kan vælge mellem flere forskellige behandlinger.