Hotel - Thailand - Khao Sok
Rejser til Khao Sok
Drømmer du om at rejse til Thailand og opleve noget ud over det sædvanlige? Rejser til Khao Sok tager dig direkte ind i hjertet af nationalparken, hvor betagende kalkstensklipper, tæt jungle og et rigt dyreliv skaber en naturoplevelse i verdensklasse.
Smukke Khao Sok er et paradis for naturelskere og eventyrlystne, der vil opleve den frodige regnskov, se eksotiske dyr og sejle på det smaragdgrønne vand i Cheow Lan Lake. Hvis du vil udforske en anden side af Thailand, hvor junglen vrimler med liv, og naturen stadig får lov at være vild, er en Khao Sok-rejse det perfekte valg - her er der store oplevelser i vente!
Storslået natur på Khao Sok
Naturen i Khao Sok er noget helt særligt. I Khao Sok Nationalpark møder du et landskab præget af dramatiske kalkstensklipper, der rejser sig lodret fra den tætte jungle. De markante formationer er skabt gennem millioner af år og danner i dag rammen om noget af Thailands smukkeste natur. Når morgendisen hænger lavt mellem bjergene, og solen langsomt bryder frem over den omkringliggende regnskov, fornemmer du den rå og næsten uberørte natur, som området er kendt for.
Her kan du komme tæt på de naturskønne omgivelser og bevæge dig gennem et landskab, hvor klipper, sø og skov smelter sammen. Kombinationen af dramatisk geologi og frodig vegetation skaber en følelse af at være langt væk fra kystens strandliv.
En regnskov formet gennem millioner af år
Regnskoven i Khao Sok er over 160 millioner år gammel og regnes blandt de ældste i verden. Den gemmer på skjulte vandfald, grotter og spændende dyr. Den tætte jungle lever i flere niveauer. Øverst i trækronerne svinger aberne sig mellem grenene, mens farvestrålende fugle kredser over dalene. På skovbunden bevæger varaner og andre vilde dyr sig mellem rødder og lianer.
Den frodige skov gemmer på hemmelige huler, små vandfald og skjulte stier, som fører dig dybere ind i landskabet. Det er netop, når du bevæger dig væk fra hovedstierne og ind i den tætte vegetation, at du får nogle af de mest spændende naturoplevelser. Lyset, lydene og dyrelivet ændrer sig fra dag til dag, og hver tur gennem skoven byder på unikke naturoplevelser.
Aktiviteter i Khao Sok
Når du rejser til Khao Sok, er naturen rammen om en lang række oplevelser. Her har du både mulighed for at tage på rolige ture og mere eventyrlige aktiviteter i junglen og i Khao Sok Nationalpark.
Vandretur gennem Khao Sok Nationalpark
En vandretur i Khao Sok Nationalpark er en fantastisk oplevelse, som du ikke må gå glip af, når du rejser til Khao Sok. Gå på snoede stier, hvor lianer hænger ned fra de gigantiske trækroner, og skovbunden summer af liv. Her får du mulighed for at opleve naturen på egen hånd eller med en lokal guide, der kan vise dig den smukke natur.
Undervejs kan du udforske området og opdage skjulte naturoplevelser, som brusende vandfald og rislende floder. Hvis du er heldig, kan du få øje på aber, næsehornsfugle eller måske en varan, der bevæger sig gennem skovbunden. For de eventyrlystne findes der også længere ruter, hvor du kan udforske de mange grotter og høje kalkstensklipper.
Natsafari i junglen
Når mørket falder på, ændrer junglen karakter. På en natsafari går du gennem skoven med lommelygte og guide, mens lydene fra insekter og dyr fylder natten. Her får du mulighed for at opleve en helt anden side af Khao Sok, hvor mange af skovens dyr først bliver aktive efter solnedgang.
Besøg et elefantreservat
I området omkring Khao Sok findes flere elefantreservater, hvor du kan opleve elefanter i mere naturlige omgivelser. Her lærer du om elefanternes historie og daglige liv, mens du kommer tæt på de imponerende dyr.
Cykeltur gennem landskabet
Vil du opleve området i et roligere tempo, er en cykeltur gennem den frodige natur en oplagt mulighed. Små veje snor sig mellem frugt- og gummiplantager, forbi åbne marker og små landsbyer, hvor du kan få et unikt indblik i det lokale liv.
Langs ruten kan du blandt andet stoppe ved Wat Tham Pua Cave, et lille buddhistisk tempel gemt i en grotteåbning. Her kan du opleve den rolige stemning, dufte røgelsespindene og mærke historiens vingesus midt i naturen.
Sejl ned ad floden
Floderne omkring Khao Sok giver også mulighed for oplevelser på vandet. Du kan glide ned ad floden på en bambustømmerflåde eller prøve river tubing, hvor strømmen stille fører dig gennem de grønne omgivelser.
Lær at lave thailandsk mad
Vil du tage en smag af Thailand med hjem, kan du deltage i et madlavningskursus. Her lærer du at tilberede klassiske thailandske retter med lokale ingredienser, mens du får et indblik i de smage og råvarer, der præger køkkenet i det sydlige Thailand.
Sådan bor du i Khao Sok
Når du rejser til Khao Sok, bor du typisk midt i naturen – omgivet af regnskov, junglelyde og de dramatiske kalkstensklipper i området. De fleste hoteller ligger tæt på Khao Sok Nationalpark og giver dig et godt udgangspunkt for at opleve området. Hos C&C Travel har vi tre hotel-favoritter: Anurak Community Lodge, Lost Horizon Resort og Our Jungle Resort.
Anurak Community Lodge ligger i udkanten af nationalparken midt i den frodige jungle, og stedet lægger stor vægt på at passe på naturen omkring sig. De 18 bungalows ligger spredt i det grønne område, og fra din private balkon kan du nyde udsigten til regnskoven og lytte til junglens lyde. Værelserne er enkle, men hyggelige med insektnet, loftsvifte og aircondition. Personalet er meget hjælpsomt og kan arrangere aktiviteter som jungle trekking, cykelture og madlavningskurser.
Vil du bo lidt mere komfortabelt, er Lost Horizon Resort et godt valg. Her bor du i din egen villa omgivet af regnskov og små floder, og resortet har også pool og restaurant med udsigt til junglen.
Our Jungle Resort er et charmerende og bæredygtigt resort tæt på nationalparken. Her bor du i enkle hytter bygget i bambus, nogle af dem hævet op i trækronerne. Fra restauranten har du udsigt til den grønne natur, og personalet hjælper gerne med at arrangere ture i området.
Fælles for stederne er, at naturen altid er lige udenfor døren. Du vågner til fuglesang, falder i søvn til junglens lyde og har Khao Sok Nationalpark lige i nærheden. Det er netop den oplevelse, der gør et ophold i Khao Sok noget helt særligt.
Den smaragdgrønne Cheow Lan Søen
Midt i Khao Sok Nationalpark ligger Cheow Lan Søen, omgivet af dramatiske kalkstensklipper og den frodige jungle. Søens smaragdgrønne vand skærer sig ind mellem de stejle kalkstensbjerge og skaber et landskab, der føles både roligt og monumentalt på samme tid. Resultatet er en af de mest ikoniske naturoplevelser i det sydlige Thailand. Langs søens bredder lever aber og fugle, og med lidt held kan du se spor efter større dyr, som elefanter, der søger mod vandet.
Bo i flydende hytter på Cheow Lan Lake
En rejse til Khao Sok er ikke komplet uden en overnatning i en af de flydende bungalows på Cheow Lan Lake. Her bor du midt på vandet omgivet af den storslåede natur og du har gode chancer for at opleve dyrene i deres naturlige omgivelser. Om morgenen driver disen hen over søen, og du vågner til lyden af fugle og vandet, der stille skvulper mod terrassen.
Hytterne varierer fra enkle bungalows til mere komfortable løsninger, men fælles for dem alle er følelsen af ro og nærhed til naturen. Brug dagen på at tage en dukkert fra badebroen eller padle i kajak i søens overflade. Når aftenen falder på, sænker stilheden sig over Cheow Lan Lake, og du mærker, hvor særligt det er at bo midt i Khao Soks natur.
For en mere aktiv oplevelse kan du tage en kanotur og glide roligt gennem de små bugter. Vil du prøve noget anderledes, kan du også sejle på en bambustømmerflåde, hvor du kan lade strømmen føre dig gennem nationalparken, mens du nyder den uberørte natur.
Khao Sok rejser er for alle
Rejser til Khao Sok passer til dig, der gerne vil tæt på naturen – uanset om du rejser som par, med venner eller som familie. Der er fremragende muligheder for oplevelser i både et roligt tempo og i et højere, og du kan sammensætte dagene, så de matcher dit behov. Rolige sejlture på Cheow Lan Lake, korte junglevandringer og overnatning i flydende hytter giver plads til nærvær og fælles oplevelser.
Khao Sok er også velegnet til familier med både børn og voksne, der vil opleve noget andet end strand og pool. Mange aktiviteter foregår i trygge rammer med lokale guider, og du kan vælge lette ruter og overskuelige udflugter. Samtidig finder eventyrlystne rejsende længere trekkingture, grottebesøg og mere aktive oplevelser i nationalparken.
Kombiner din rejse til Khao Sok med Thailands bedste strande
En rejse til Khao Sok byder på smuk natur i en af verdens ældste regnskove, men hvorfor stoppe der? Kombinér din Khao Sok-rejse med nogle af de bedste strande i Thailand, og få den perfekte blanding af frodig jungle og gyldne strande.
Efter dage omgivet af tårnhøje træer og dyreliv i Khao Sok Nationalpark, kan du tage videre til Khao Lak. Området byder på gyldne sandstrande, krystalklart vand og en afslappet atmosfære.
C&C skræddersyer din rejse til Khao Sok
Hos C&C Travel sørger vi for, at alle vores rejser til Khao Sok bliver en uforglemmelig oplevelse. Vi hjælper med at sammensætte en skræddersyet rejse, der passer præcis til dine ønsker.
Vores rejsekonsulenter sammensætter den perfekte kombination af oplevelser i Khao Sok Nationalpark og afslapning på nogle af Thailands smukkeste strande. Uanset om du drømmer om at bo i en flydende hytte på Cheow Lan Lake og tage på junglevandring, eller om du ønsker at bo i en bungalow midt på stranden i Khao Lak, sørger vi for, at din Khao Sok-rejse bliver noget helt særligt.
Ring til os! Så sammensætter vi dit Khao Sok-eventyr ud fra, hvad du har lyst til. Og vi er med hele vejen - både før, under og efter rejsen.















