Ao Kao White Sand Beach Resort
#Godt til par #Øliv #På stranden #Pool
Hoteller - Thailand - Koh Mak
Koh Mak er en fredelig og hyggelig ø i det østlige Thailand tæt ved grænsen til Cambodia. Øen er næsten helt privat ejet af fem familier, og de gør meget ud af at bevare øens natur. De har blandt andet udviklet et fantastisk genbrugsprojekt til at sortere og genbruge affaldet på øen.
Koh Mak er kun 16 kvadratkilometer stor, så du har hurtigt set den hele. Her er skøn tropisk natur, et par dejlige strande, tre små fiskerlandbyer og ikke meget andet. Her kan du føle dig lidt som Robinson Crusoe, nyde freden og roen og ellers bare lade dine batterier op. Natteliv er der stort set intet af, så slap af på stranden og læs den bog, du aldrig fik læst derhjemme.
Turister plejer normalt at færdes til fods eller på en lejet cykel eller motorcykel – og det er en god måde at opleve øens natur på. Der findes omkring 10.000 palmer på Koh Mak, og derudover kan du udforske regnskoven og de mange flotte bountystrande. Naturen er helt fantastisk og meget velbevaret. Du kan også opleve den fra vandet på en sejltur langs kysten i kajak.
Du kan også gå på opdagelse under havets overflade i den nærliggende marinepark, hvor der er godt at snorkle. Hils på de mange farvestrålende fisk, og er det ikke nok for dig, så tag på en dykkerudflugt gennem et af dykkercentrene.
I C&C Travel er vi meget begejstrerede for Koh Mak! Det er oplagt at kombinere et ophold på Koh Mak med et ophold på nogle af de andre øer i bugten – fx den nærliggende ø Koh Chang, der har et større udbud af underholdning og udflugter. Og hvis du vil opleve andre rolige paradisøer, så kombinér Koh Mak med Koh Kood på et skønt øhop til to af Thailands smukke øer. Og du kan selvfølgelig også altid starte eller slutte i hovedstaden Bangkok.
Når du bestiller din rejse hos os, er du i gode hænder fra start til slut. Se her, hvordan det foregår fra første møde med os, til du er hjemme i Danmark igen efter en rejse fuld af oplevelser.
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller book et møde med os. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Du rejser…!
Du kan altid få fat i os under rejsen.
Vi snakkes ved, når du kommer hjem.