Thailand

Koh Samet

Gå tilbage

Rejser til Koh Samet

Koh Samet er den ø i Thailand med allerflest solskinstimer! Det er en skøn lille ø, der ligger kun 3,5 times transport fra Bangkoks lufthavn, og derfor er den virkelig nem at besøge. Her er mange små bugte med kridhvide strande og dejligt, azurblåt hav.

Koh Samet har været kendt som en sikker havn for sejlere siden det 13. århundrede og i det 19. århundrede gav øens fantastiske skønhed inspiration til et litterært mesterstykke af Thailands mest berømte romantiske poet, Sunthorn Phu. 

Derfor skal du rejse til Koh Samet

De fem vigtigste ting, du skal vide om Koh Samet er:

1. Det er den ø i Thailand med allerflest solskinstimer!

2. Koh Samet er kun seks kilometer lang og tre kilometer bred. Derfor indbyder den virkelig til ro og afslapning, og den er hurtigt set på korte tur ind på øen.

3. Til gengæld er den ikke særligt turistet, så du deler ikke øen med en kæmpe flok andre turister. Koh Samet et yndet feriemål for thaierne selv. De fleste turister er folk, der tager herned fra Bangkok i weekenderne, så der er turistmængden størst.

4. Øen har helt fantastiske strande. Mere om dem senere!

5. Logistikken er rigtig god! Øen ligger i overkommelig afstand fra Bangkok. Det gør både, at du slipper for indenrigsfly, og at du nemt kan tage et par dage i Bangkok først og så rejse videre og nyde strandene på Koh Samet.

Strande for enhver smag

Med over 10 kilometer af blødt, hvidt sand og azurblåt vand er Koh Samet hjemsted for nogle af de flotteste strande i Thailand. Fra livlige strande som Sai Kaew og Ao Phai til mere rolige og afsidesliggende strande som Ao Prao, Ao Thian og Ao Wai, er der noget for enhver smag. Sai Kaew på østkysten er virkelig en strand, der byder på fortryllende solnedgange, krystalblåt vand og lækre cocktails i strandkanten.

Koh Samet og de omkringliggende bittesmå øer er en nationalpark, og de er omgivet af koralformationer på lavt vand, så området er ideelt til snorkling. Her er lidt for lavt til dykning. Lad dig synke ned under overfladen og hils på de mange fisk, der bor her. Snorklingen er især god ved Ao Prao stranden, hvor flere af vores hoteller ligger.

Aktiviteter på Koh Samet

Uanset om du er til afslapning på stranden eller eventyr i det fri, er der masser at lave på Koh Samet. Tag på snorkel- eller dykkerture og udforsk det farverige undervandsliv, eller lej en kajak og sejl langs kysten for at opdage skjulte bugte og klippeformationer.

Du kan også tage helt ud på vandet enten på en fisketur eller i speedbåd for at få en på opleveren – måske du skal hele vejen rundt om øen? De omkringliggende øer har glimrende snorkling, og besøger du dem, vil du opleve endnu flottere liv under havoverfladen.

For dig, der foretrækker at holde dig på land, tilbyder øen vandreture gennem de frodige skove, ATV-ture og cykelture i det naturskønne landskab. Her kan du være heldig at se makakaber! Du kan tage rundt fra strand til strand og finde din favorit.

Koh Samets liv og kulinariske oplevelser

Efter solnedgang kommer Koh Samet til live med en blanding af barer og restauranter. Nyd friskfanget skaldyr og autentisk thaimad på en af de hyggelige strandrestauranter eller slap af med en cocktail ved vandkanten, mens du ser solen gå ned over horisonten.

Egentlige byer er her ikke, men der er en 600 m lang hovedgaden ved Sai Kaew-stranden. Her kan du gøre lidt indkøb, få dejlig thaimassage og spise godt. Det er også ved Sai Kaew, du finder øens natteliv. Det foregår hovedsageligt langs stranden og spænder fra afslappede strandbarer til natklubber. Ofte er det nu spisestederne, der har puder, sækkestole og borde på stranden og lokker med hyggelig lounge-stemning. Uanset hvad er der altid noget at opleve, når mørket falder på.

Den gode mad er ikke til at komme uden om, og på Koh Samet kan du få rigtig mange kæmperejer, blæksprutter, grøntsager osv. En grillet red snapper med løg, ingefær og kartofler er heller ikke helt dårligt!

Gode hoteller på Koh Samet

På Koh Samet bor du godt, uanset om du er til luksuriøse resorts eller hyggelige bungalows. De fleste af vores hoteller ligger skønt og roligt, enten ud til deres egne, private bugte eller til et roligt stykke af en større strand. Husk på, at Koh Samet ikke er ret stor, så du er aldrig langt fra liv, hvis du vil opsøge det.

Hvornår skal du rejse til Koh Samet?

Du skal rejse til Koh Samet i vores vintermåneder for allerbedst vejr. Fra november til marts er vejret som regel dejligt, men april og maj har også et godt klima og masser af sol.

Det er regntid fra juli til oktober, men selv her kan du sagtens opleve godt vejr. Ofte falder regnen som en tung byge om eftermiddagen eller aftenen og varer en time eller to. Der kan godt komme heldagsregn, men det er ikke så ofte, vi hører om det. Ofte kan du søge læ på en hyggelig restaurant og finde ly for regnen på den måde. Og det er billigst at rejse til Koh Samet om sommeren!

Billeder

1 ud af 10
Koh Samet
1 ud af 10
White Beach på Koh Samet
1 ud af 10
Havnen på Koh Samet
1 ud af 10
Mennesker nyder stranden på Koh Samet
1 ud af 10
Rejser til Thailand
1 ud af 10
Rejser til Thailand
1 ud af 10
Rejser til Thailand
1 ud af 10
Rejser til Thailand
1 ud af 10
Rejser til Thailand
1 ud af 10
Rejser til Thailand

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Koh Samet

Flere hoteller i Koh Samet