Milky Bay Resort
Milky Bay Resort er et godt ældre resort, som nok nærmere er et hotel end et egentligt "resort". Du bor dejligt og fredeligt lige ned til en rigtig god strand. Dit værelse er i en bungalow og er fint og asiatisk indrettet - alle med airconidtion, minibar, wifi-forbindelse, TV, hårtørrer og en terrasse, så du kan nyde vejret lige fra morgen til aften. Du får en helt fin morgenmad og om aftenen kan du også spise god mad på hotellet - og husk så, at nyde den flotte udsigt til stranden! Der er en pool, hvor du kan svømme lidt rundt eller lægge dig på en af solsengene. Udover stranden er der skønne grønne områder med masser af fine lotus blomster. Hvis du har brug for en pause fra at dase i solen på stranden, kan du finde et sted i skyggen i den tropiske have og spise en snack, læse en bog eller bare tage en lille lur. Vil du gerne være lidt aktiv, er der et træningsrum, hvor du kan brænde lidt energi af. Bliver det lidt for kedeligt i længden, så kan du også spille en omgang volleyball eller bordtennis.