Vandretur i junglen
Du bliver hentet om morgenen og kørt hen til turens startsted, hvor guiden, Khun Nat, møder dig. Han vil tage dig ud på en skøn vandretur i junglen og fortælle dig en masse om de planter du ser undervejs. Du ser smukke udsigter over øen, og midt i junglen kan du bade i en lille naturlig pool for foden af et vandfald.
Undervejs besøger du også en landsby og lærer lidt om, hvordan man dyrker kokosnødder. Du får selvfølgelig lov til at smage kokosnødderne, og Khun Nat sørger også for frokost og vand undervejs. Det eneste, du selv skal tage med, er gode vandresko, solcreme, hat eller kasket samt badetøj og håndklæde. Du er tilbage på dit hotel midt på eftermiddagen.