Thailand

Cykeltur til Koh Klang

Gå tilbage

Cykeltur til Koh Klang

Spis en god og mættende morgenmad, for en aktiv tur til Koh Klang venter forude! Du skal nemlig på en hyggelig cykeltur, som giver et godt indblik i livet som landbybonde i Thailand. Du bliver hentet på dit hotel om morgenen, og så kan du godt begynde at glæde dig til en dejlig cirka 19 kilometer lang cykeltur. Først får du en hurtig sikkerhedsbriefing, inden turen for alvor starter ved Krabi flod. Her stiger du ombord på en båd, som sejler dig hen til øen. Tag din cykel, og så fortsætter turen ellers gennem en af øens fire små, hyggelige landsbyer. Du kører på gode landeveje, så du skal ikke være nervøs for, at det bliver alt for vildt. Tag et stop ved landbrugsområderne. Se, hvordan folk arbejder i rismarker, hvordan dyrene lever rundt omkring ved bondegårdene, og hvordan grøntsagerne dyrkes. Læg også mærke til de fine fugle, der lever langs Andaman-kysten. Måske har du brug for en lille pause, og det får du også - du kommer nemlig forbi en lille restaurant, hvor du lige kan hvile benene, få noget at drikke og smage en masse spændende thailandske snacks, så du kan få lidt ekstra energi til cykelturen hjem. Når du er ankommet til molen får du et koldt håndklæde, lidt vand og sodavand, og du kan lige køle lidt af, inden du skal tilbage til dit hotel og slappe af.

Vær opmærksom på, at du af respekt for religion og traditionelle skikke helst ikke skal være for lårkort, når du cykler.