Little Mui Ne Cottages Resort
Little Mui Ne Cottages Resort er et lille sted med 12 bungalows og 24 værelser. Værelserne er enkle og lidt slidt, men du har privat balkon, aircondition, bad/toilet, køleskab, TV mm. Hotellet ligger ned til vandet og har swimmingpool og restauranter. Det er ikke verdens bedste strand, der ligger lige ud for hotellet, og i perioder kan der være pålandsvind, hvor vandet kan blive lidt beskidt - men du kan nemt gå til en bedre del af stranden. På hotellet har du også mulighed for at låne en bog eller en cykel gratis.