Colina Secreta Glamping & Villas
Colina Secreta Glamping & Villas ligger i udkanten af Puerto Viejo, gemt væk i den caribiske jungle, hvor naturen tager over, og byens lyde langsomt forsvinder. Her bor du i et privat naturreservat, og når du bevæger dig rundt på området, er det ikke usædvanligt at få selskab af dovendyr, tukaner eller aber i trætoppene – de mest nysgerrige naboer, du kan få.
Du bor enten i et charmerende glamping-telt eller villa. Uanset hvor du bor er det for omgivelserne og stemingen - her er rummeligt, og du har myggenet, aircondition, loftsventilator, eget badeværelse med varmt vand og gratis wifi. Tag endelig din egen drikkedunk med, du kan nemlig drikke vandet her.
Tag et køligt dyp i den lill pool, læne dig tilbage i skyggen og finde dit eget rolige hjørne blandt alt det grønne.
Morgenmaden er noget, mange husker længe efter. Her kan du nemlig vågne op til duften af friskbrygget kvalitetskaffe, præcis den slags Costa Rica er kendt for. Morgenbordet byder på frisk frugt, bagværk, varme retter og lokale klassikere som gallo pinto. Alt er lavet fra bunden og serveres med et smil.
Personalet er nærværende og hjælpsomt og guider dig gerne til gode spisesteder eller oplevelser som yoga, vandreture, snorkling eller udflugter i nærområdet. Har du lyst til at bytte junglelyd ud med bølgeskvulp, ligger Cocles Beach en kort køretur fra lodgen. Tag dertil med cykel, tuktuk eller bil og bliv underholdt af de lokale surfere danse med bølgerne. Afslappet, fokuseret og helt uden hastværk. Ren Pura Vida. Her handler opholdet ikke kun om overnatning, men om følelsen af at være tæt på naturen og tage derfra med ro i kroppen og minder i bagagen.






