Cuba

Playa Girón

Gå tilbage

Rejser til Playa Girón

Playa Girón ligger på Cubas sydkyst ved Svinebugten og er i dag kendt for sin fantastiske snorkling. Selve den lille by kan du overskue på en halv time - det eneste der er at se her udover den støvede hovedgade er museet, Museo Girón, om svinebugtsinvasionen (hvor det hele står på spansk, så spørg efter en lille engelsk oversætter bog) og et par små boder i "centrum".

Du skal søge ud i krogene for at se den rigtige by, hvor folk bor - væk fra hovedgaden. Hovedgaden er muligvis ikke den allermest spændende, og der er ikke rigtig nogle restauranter, som er værd at skrive hjem om, men når du sidder i gyngestolen foran dit casa (ligesom cubanerne selv), kan du følge med i den lille bys liv.

Et kvarters gang fra hovedgaden ligger selve stranden Playa Girón. Du skal venstrerundt om det gamle hotel, der ligger bag et langt hegn, for at komme ned til stranden. Den er dog ikke er lige så dejlig som Playa Coco, som du kommer til, hvis du fortsætter lidt længere hen ad vejen til venstre. Her er en skøn strand, et par små skure, hvor du kan købe forfriskninger og ellers fred og ro for resten.

Du kan tage på forskellige ture for eksempel med cykel eller heste-taxa hen til den stenede Punta Perdíz strand, hvor du kan snorkle fra klipperne i det safirblå vand. Du kan også komme på en spændende dykkertur og se nogle af de gamle skibsvrag. Eller du kan bede taxaen køre til Caleta Buena, hvor du kan bade på en lille strand, hvor der er en lille smule sand, men flest klipper (du skal betale for at komme ind men har både mad og drikke inkluderet). Tag en dukkert i den lille, naturlige pool, der er forbundet med havet og derfor vrimler med fisk.

Tag også til Cueva de los Peces - en smuk grottesø, der ligger næsten som en lagune i jungleagtig natur. Lige overfor er en stenkyst, hvor snorklingen er super god med både farvestrålende fisk og baracudaer, og ikke mindst vand så turkisblåt, at det næsten gør helt ondt at se på.

Det hele er nemt at finde, for det er nærmest lige ud hele vejen.

Er du en smule fugle interesseret, kan du tage på en lille køretur til Playa Larga, hvor du kan opleve verdens mindste fugl - bi-kolibrien.

Billeder

1 ud af 8
Rejser til Cuba
1 ud af 8
Rejser til Cuba
1 ud af 8
Rejser til Cuba - Rejser til Playa Girón
1 ud af 8
Rejser til Cuba
1 ud af 8
Rejser til Cuba - Rejser til Playa Girón
1 ud af 8
Rejser til Cuba
1 ud af 8
Rejser til Cuba
1 ud af 8
Rejser til Cuba

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Playa Girón

Flere hoteller i Playa Girón

Oplevelser