Hotel - Cuba - Topes de Collantes
Rejser til Topes de Collantes
Topes de Collantes ligger kun 20 kilometer fra Trinidad og er et dejligt naturområde. Det ligger lidt oppe i højderne, så klimaet er helt anderledes end nede ved kysten.
Det er et skønt sted at vandre, og en af de mest populære trekkingture er til Caburni Falls. Turen går gennem kaffeplantager og forbi små gårde og ender ved det smukke vandfald, hvor vandet buldrer 62 meter ned i en sø. Hvis du er frisk, kan du tage en dukkert i det kolde vand, eller du kan snørre vandreskoene og gå ud blandt mahogni- og eukalyptustræer, bananpalmer, ingefær og orkideer, og hold udkig efter spætter og de små, men hurtige kolibrier.
Topes de Collantes byder på masser af vandreture, som du kan læse mere om i vores blogindlæg her.