Meliá Trinidad Península (Playa Maria Aguilar)
Meliá Trinidad Península er et flot og moderne all inclusive hotel, der ligger lige ud til stranden ca. 15 minutters kørsel fra Trinidad by. Når du ankommer til hotellet bliver du mødt af det super venlige personale, som sammen med omgivelserne sørger for en dejlig og afslappet stemning.
Værelserne er rummelige og indrettet i lyse farver. Her er alt hvad du skal bruge, og endda et lille lounge sæt, hvor du kan smække benen op.
Tag en forfriskende dukkert i en af de mange pools - og når vi skriver mange pools, så mener vi mange. Nyd en cocktail i swim-up baren, udsigten i infinitypoolen eller svøm et par baner. Skal du helt ned i gear kan du nyde de rolige omgivelser i spaen og få en dejlig massage. Og vil du have lidt sved på panden kan du hoppe i træningstøjet og gå en tur i fitnescenteret.
Her går du ikke sulten i seng, der er nemlig flere forskellige spisemuligheder på hotellet, og du kan både spise japansk, internationalt eller cubansk mad. Slap af i lounge området, måske du kan nyde lyden af live musik fra taget.
Hotellet går meget op i bæredygtighed, blandt andet har de installeret solceller, der forsyner hotellet med 80% af deres strøm til el og til at opvarme badevandet.
Hotellet ligger kun 15-20 minutters kørsel fra Trinidad, så du kan sagtens nyde aftenerne i byen og stadig vågne i dejlige omgivelser ved stranden. Tag for eksempel shuttlebussen, der kører turen tre gange om dagen.