Cuba

Cuba i casas – strand og stemning

12 dages rejse fra
13.890,-

Pris per person ved 2 voksne

2 nætter Havana, 2 nætter Playa Girón, 3 nætter Trinidad og 3 nætter Varadero

#Strand
#Byliv
#Familie
#Kultur
#Storby

Denne rejse er super til dig, der vil spare lidt penge og bo lokalt! På hele rejsen bor du privat hos cubanerne på gode casaer, så du har god mulighed for at opleve det rigtige Cuba. Det er nemlig en super måde at møde cubanerne, se hvordan de bor og lære dem bedre at kende.

Du starter rejsen i stemningsfulde Havana, hvor der er liv og farver overalt. Salsa og livemusik spreder sig i gaderne, og der er flotte, gamle bygninger overalt. Cubanerne spiller musik og ryger cigarer på bænke overalt i byen, og hestevognene kører side om side med farvestrålende amerikanerbiler på vejen.

Næste stop på din rejse er Playa Giron, hvor du bor i casa lidt væk fra stranden. Her er ikke meget liv, men til gengæld er stranden herlig. Her er palmer, skinnende hvidt sand og turkisblåt vand. Der er ikke så meget liv på stranden - kun et enkelt lille skur, som indimellem har åbent, så du kan købe en mojito.

Nu går turen videre til Trinidad, hvor de brostensbelagte gader og pastelfarvede huse virkelig inviterer til gåture. Stemningen er hyggelig og romantisk, og her er masser af spisesteder. Lige uden for byen finder du flot natur, og du kan nemt tage på oplevelse i naturen.

Dit sidste stop er Varaderos flotte, kridhvide strand. Her skal du også bo i casa, og du oplever altså Varadero på en anden måde, end hvis du boede i all inclusive hotel lige ud til vandet. Det er en sjov og anderledes måde at holde strandferie på! Og stranden - ja, den er jo lige så lækker som alt, uanset hvordan du bor.

Rejsen i billeder

Rejser til Cuba
Rejser til Cuba
Rejser til Cuba
Rejser til Cuba
Rejser til Cuba
Rejser til Cuba
Rejser til Cuba
Rejser til Cuba
Rejser til Cuba
Rejser til Cuba
Rejser til Cuba

Dag-til-dag

  1. Afrejse fra Danmark - ankomst Havana
  2. Havana
  3. Havana - Playa Giron
  4. Playa Giron
  5. Playa Giron - Trinidad
  6. Trinidad
  7. Trinidad
  8. Trinidad - Varadero
  9. Varadero
  10. Varadero
  11. Varadero
  12. Hjemkomst Danmark
Se detaljeret rejseplan
12 dages rejse fra
13.890,-
Pris per person ved 2 voksne
Ring eller skriv til Camilla

3176 4018
eva@cctravel.dk


Rejseplan

Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1

Velkommen til Havana!

I dag ankommer du til Havana.

Havana er rom, revolution og en stemning, der ikke opleves andre steder i verden. Hele det store, historiske centrum er lukket for trafik – helt genialt og vidunderligt. Nogle gange går du på den originale brostensbelægning, der er over 500 år gammel, andre steder er gaderne bare lukket af med store, gamle kanonløb. Overalt kan du vandre rundt fredeligt i denne bydel. Gå en tur ned ad den berømte Calle Obispo, hvor der er mange hyggelige steder og fine huse fulde af farver.

Når du søger væk fra hovedgaderne

Gå også på opdagelse i de mindre gader. Om aftenen sidder cubanerne uden for deres hjem og diskuterer. De voksne snakker, børnene leger, og musikken kører fra den ene højttaler til den anden… Lyset skinner ud fra de hundredvis af små og store cafeer med musik.

Musik i stemningsfulde Havana

Musikken er allestedsnærværende og indgår som en naturlig del af hverdagen. Fra næsten hvert gadehjørne hører du den glade og smittende salsamusik. Hvor mange bands spiller i Old Havana hver aften? Måske 100, måske 200 plus alle højttalerne. Besøg så mange af dem, du orker, eller vælg en og sid der i længere tid og lad dig rive med af stemningen.

Salsaens by

Salsa, der faktisk hedder “Casino” i Cuba, er en stor del af cubanernes sociale liv, og du vil tit og ofte høre musik komme bølgende ud af private hjem, caféer, barer og restauranter. Casino-salsa som dansestil handler om, at det er manden, der skal gøre sig til over for kvinden, mens kvinden skal være feminin på en lidt mere tilbagetrukket måde. Af den grund adskiller Casino-salsa sig fra de fleste andre dansestilarter, hvor det er kvinden, der skal “vises frem”. Salsaen har sin oprindelse i den helt unikke musikform Son, som blandede de spanske og de afrikanske instrumenter og rytmer, og var derved ikke bare en ny form for musik, men også en ny forbindelse mellem Cubas forskellige befolkningsgrupper.

Havana set fra vandet
Capitol bygningen
En af Havanas charmerende gader
Plaza de San Francisco
Smal gade med udsigt til Capitol
Ældre kvinde med cigar

Dag 2

Udforsk Havana på cykel

Så skal Havana udforskes! Du skal nemlig på cykeltur i Havanas gader på cykel.

Det er en fantastisk måde at se byen på, for du kommer tæt på alting, og gør mange spændende stop undervejs. Turen er ca. 19 kilometer lang, men din gode guide vil sørge for at tiden flyver afsted med masser af gode historier og spændende fortællinger fra den charmerende by.

Oplevelser på din cykeltur

Undervejs på turen kommer du igennem Old Havanas små gader og stræder. Ja, mange steder er husene forfaldne, men selvom de ikke er restaurerede, vidner de om en tid, hvor Havana var en smuk og prægtig by. Old Havana er en af de mest populære bydele i Havana, og det er derfor også her, de fleste turister holder til. På cykelturen kommer du også lidt længere ud i nogle af de nabolag, hvor der er lidt mere hverdagsliv og lidt mindre turisme. Cykelturen er en fantastisk måde at opleve Havana på, og både vi og vores gæster er meget glade for den. Skulle der ikke være den store cyklist gemt i dig, er det dog muligt at bytte cykeludflugten ud med bl.a. en sjov salsalektion, hvor du kan få nogle nye dansetrin med hjem til repetoiret.

På egen hånd i Old Havana

Efter cykelturen har du måske fået mod på at opleve lidt mere af Havana? Er du træt i benene, kan du nemt komme rundt i denne skønne by med de små smarte Cocotaxaer, cykeltaxaer eller hestevogn. Se Plaza des Armas, det fantastiske smukke gamle Fort, den spanske guvernørs palads, Cubas revolutionsmuseum, domkirken fra 1745, Plaza de la Revolución med de store vægmalerier af Fidel Castro og Che Guevara og ikke mindst Asger Jorns vægmalerier i revolutionsarkivet. Besøg også det overdækkede kunsthåndværkermarked, Centro Cultural Antiques Almacenes San Jose nede ved havnen, hvor du kan finde alle mulige fine ting og sager.

Følg i Hemingways fodspor

Du kan naturligvis også besøge Hotel Ambos Mundos. Det var her, Ernest Hemingway boede – ja faktisk har han skrevet hele to romaner her! Du skal selvfølgelig se værelse 511, hvor han har boet så mange gange. Det koster en smule og er lidt turistet, men det er en fantastisk oplevelse. Er du interesseret i Hemingway, skal du også tage ud til hans smukt indrettede hus i San Francisco de Paula lidt uden for byen.

Katedralen
Vasketøjet hænger til tørre
Hyggelig, lille plads
Paseo de Marti
Gademusikanter
Plaza Vieja

Dag 3

Velkommen til Playa Giron!

Så går turen videre til Playa Giron.

Playa Giron ligger på Cubas sydkyst ved Svinebugten og er i dag kendt for sin fantastiske snorkling. Det er et sted, hvor du rigtig kan slappe af, for her er en rolig og afslappet stemning. Selve den lille by kan du overskue på en halv time – det eneste der er at se her udover den støvede hovedgade er museet om svinebugtsinvasionen (hvor det hele står på spansk) og et par små boder i “det kommercielle centrum”.

Gå en tur blandt Playa Girons mange huse

Du skal søge ud i krogene for at se den “rigtige” by, altså dér hvor folk bor – væk fra hovedgaden. Her er skæve træhegn bygget af pinde side om side med smukt anlagte stakitter i pastelfarver og udskårede relieffer. Folk bor i små huse, men de sidder altid udenfor og snakker, mens børnene leger. Om aftenen er folk allermest aktive, for her er klimaet ikke så varmt, og så er det mere udholdeligt at bygge lidt på sit hus – derfor vil du også se bunker af mursten og grus rundt omkring.

Playa Coco – den fantastiske strand!

En halv times gang fra hovedgaden ligger selve Playa Giron. Ved stranden ses landets historie tydeligt, da der ligger et gammelt hotel bag et langt hegn, så det skal du rundt om, for at komme ned til stranden. Her sørger en lang bølgebryder for, at vandet er lavt og roligt, og du kan købe lidt drikkevarer hernede.

Men den er ikke så dejlig som Playa Coco, som du kommer til, hvis du fortsætter lidt længere hen ad vejen. Her er der en skøn strand med helt turkisblåt vand og et mindre rev med fisk ud for kysten. Midt på stranden står ét enkelt lille skur, hvor du kan tage en snak med ejeren og købe en cola eller en mojito. Ellers er her ikke meget liv. Indimellem kommer en cubansk familie i en gammel rustbunke af en bil – de kører hele vejen ned til stranden, åbner alle bilens døre og pakker ud. Så er der dømt familietid!

Lokalt liv i Playa Giron

Hovedgaden er muligvis ikke den allermest spændende, og der er ikke rigtig nogle restauranter, som er værd at skrive hjem om, men når du sidder foran dit casa, kan du følge med i den lille bys liv. Om aftenen sidder cubanerne nemlig på deres gyngestol på terrassen og holder øje med livets gang. Her sidder de og fortæller røverhistorier og hilser på alle, der går forbi – også på turisterne. Hils igen eller gør måske som dem og sæt dig i din egen gyngestol med et glas rom og fornem aftenens gang. Det er nu, gederne bliver ført gennem byen hjem til stalden, hvidløgsvognen kører sin sidste tur, rovfuglene svæver lavt henover træerne i udkanten af byen, og byens drenge render rundt med hver deres krabbe i snor.

Rejser til Cuba
Hovedvejen
Byens centrum
Svinebugtsmuseet i Playa Giron
Palmer og blåt vand
Vand med den mest fortryllende farve

Dag 4

Oplevelser omkring Playa Giron - tur til Cueva de los Peces

Udover at nyde livet på stranden og at hoppe i vandet med snorkelmasken på for at opleve det skønne undervandsliv, skal du også på tur ud af Playa Giron.

Grotte-cenote i skoven

Du skal til Cueva de los Peces – en smuk 72 m dyb grottesø, hvor der tidligt om morgenen er helt stille og krystalklart vand, og det ligger næsten som en lagune i jungleagtig natur – dog tæt på vejen. Cenoten er så dyb, at søens midte bliver overraskende mørk og ikke afslører, hvad bunden skjuler… Nede ved den mørke bund er der en undersøisk tunnel, som forbinder lagunen med havet. Derfor kan du se koraller og masser af flotte fisk og andre mindre havdyr når du snorkler, selvom søen ligger i en skov.

God snorkling i det turkisblå vand

Lige overfor Cueva de los Peces er der en stenkyst, hvor snorklingen også er super god! Ifør dig snorkelmasken under vandet og solbrillerne over vandet. Havet er så turkisblåt, at det næsten gør helt ondt at se på. Måske møder du baracudaer! Kig også efter de sjove, gule fisk, der bor så mange af langs kysten.

Den flotte cenote, Cueva de los Peces
Det blå vand ved Los Peces er perfekt til snorkling
Rejser til Cuba
Rejser til Cuba
Stenstranden
Los Peces

Dag 5

Velkommen til hyggelige Trinidad!

I dag ankommer du til Trinidad!

Intet sted på Cuba er dansen og livsglæden nemmere at opleve end i denne lille, romantiske by. I byens gamle centrum, Plaza Major, vil du sidde på torvet og opleve, hvordan de lokale kommer frem om aftenen og danser, så glæden og stemningen kun kan smitte.

Slentreture i den farvestrålende bymidte

Trinidads gamle, farvestrålende centrum bærer præg af den spanske kolonistil, og byen er på UNESCOs verdensarvsliste. Byen har en interessant historie og mange flotte, arkitektoniske oplevelser. En tur igennem Trinidads gader bør gøres i flade gummisko, i hvert fald hvis du vil udforske den gamle bydel. I den gamle bydel er gaderne stadig brostensbelagt, og alle husene er malet i sarte pastelfarver. En gåtur her er næsten som at gå en tur tilbage i tiden – og husk det er bedst at tage turen om morgenen, fordi gaderne bliver fyldt op af turister hen ad dagen. Området byder på nostalgi og historie.

Sæt dig på det lille hovedtorv med en drink og se dig omkring. Måske til tonerne af livemusik?

Musikken, dansens og farvernes by

Det er netop musikken og dansen, der gør Trinidad til en perle i Cuba, og byen mangler absolut ikke oaser, hvor du kan nyde livet og en kold øl eller mojito, mens du lader dig underholde af forskellige musikformer og shows. Overalt møder du venlige mennesker, og kaster du et blik ind igennem en af de mange åbne døre, får du hurtigt et indblik i, hvordan de lever her. Der bor mange generationer under samme tag, og derfor ser du både bedsteforældre, forældre og små babyer i samme hus.

Trænger du til en drink?

Efter en lille byvandring er det rart at kunne slukke tørsten på et af de mange steder, der byder på Cuba Libre eller en Mojito, og livemusik. Prøv fx La Casa de la Cerveza, der har en meget karakteristisk facade, nærmest som en ruin. Gå også efter Cafe Don Pepe, hvor de har 39 forskellige slags kaffe og en dejlig stemning.

Trinidads hustage og kirken
Byens farverige gader
Church of the Holy Trinity
Ældre mand med cigar
Kirken og farvestrålende bygninger
Smukke Trinidad

Dag 6-7

Et par dage i Trinidads farvestrålende gader

I Trinidad kan salsa-tonerne høres på næsten hvert gadehjørne, og har du mod på det, kan du gå ud om aftenen og selv danse salsa til de lokkende rytmer. Pas på, du bliver hurtigt revet med af stemningen.

Trinidad har også et lille marked, hvor du bl.a. kan købe små, hjemmelavede souvenirs og træudskæringer. Du kan også besøge nogle af de lokale museer, eller hvad med at købe dine cigarer her? Trinidad siges at være et af de bedste steder på Cuba at købe cigarer.

Gode spisemuligheder i Trinidad

Skal du spise godt en aften, er Restaurante San José et godt bud. Når sulten melder sig, kan du fx prøve Bella Piada, hvor du kan få lækre sprøde, tynde brød med forskelligt fyld. Det er ikke en restaurant med borde men en lang bardisk og høje stole hele vejen rundt i lokalet.

Der er flere lækre restauranter i Trinidad men også en del kedelige, så du skal vælge de rigtige! Byens måske allerbedste restaurant ligger på hyggelige, farvestrålende Calle Rosario, der fører direkte op til den centrale plads. Restauranten hedder Giroud og er indrettet hyggeligt og rustikt med gamle trækasser som stole og sjove, antikke møbler som kunst på væggene. Her kan du få sprøde pizzaer, vegetarretter og tapas, og det hele er virkelig godt.

Oplevelser i naturen omkring Trinidad

Har du lyst til at opleve naturen, så tag på en ridetur gennem de flotte landskaber eller på en organiseret ridetur til Casa Benito, hvor du kan høre lidt om tobak og cigarer. Tag måske også på tur til Valle de los Ingenios – 3 meget smukke dale, der var centrum for Cubas tidligere sukkerproduktion. Her arbejdede mere end 30.000 slaver på plantagerne, og op mod 70 møller var i gang for at male sukkeret. Her er virkelig flot! Og hvis du kombinerer turen med et besøg til det nærliggende vandfald, kan du få dig en kølig dukkert i samme omgang. En ridetur rundt i Valle Silencio kan også anbefales.

Bountyøer og caribiske strande omkring Trinidad

Eller hvad med en flot sejltur med Catamaran til øerne ud for Trinidad? Tag ud til Cayo Blanco eller Caya Iguana, hvor du kan snorkle og få lidt frokost, inden du sejler tilbage igen. Du kan også bare tage ud og ligge på stranden på herlige Playa Ancon ca. 13 km uden for Trinidad.

 

Et kig ud på byens tage
Hovedtorvet
En cykeltaxa i gaderne
Amerikanerbil i en hyggelig gade
Smukke gader og farvestrålende huse
En hyggelig plads midt i byen

Dag 8

Velkommen til Varadero!

Nu videre til Varadero, der byder på Cubas flotteste strand.

Med 20 kilometer ubrudt, hvid sandstrand og krystalblåt vand, så er dette definitionen på paradis i manges øjne. Varadero er Cubas mest populære feriedestination, og mere end 75 hoteller har fundet vej hertil. Der er med det store antal turister i området rig mulighed for aktiviteter, udflugter og natteliv, bade på de forskellige resorts og ude i byen.

Nyd stranden og havet i Varadero

Men du kan jo selvfølgelig også bare nyde havet – og ja, det er fantastisk, som i en film. Farven er den der sjældne farve, denne azurblå farve, som du ikke troede eksisterede. Stranden er bred, og sandet er hvidt og så fint, at det ikke knaser, men næsten støver! En dejlig brise køler dig af, og havbunden skråner langsomt, så stranden er meget børnevenlig – simpelthen det perfekte sted, hvis du er en rigtig vandhund!

Dejlige Varadero
En af verdens lækreste strande
Palmer og turkisblåt hav
Das i en liggestol ved vandet

Dag 9-10

Et par dage på Varaderos kridhvide strande

Nyd, at du er i Varadero – stedet, hvor du kan holde rigtig ferie, bade og sole dig.

Du kan vælge at blive på dit hotel, hvor stranden og omgivelserne sikkert har nok muligheder til hele ferien, men tag også ind til den lille Varadero by, hvor der er masser af turistbutikker, caféer og restauranter. Du kan fx prøve at spise i en grotte, på det lille Grotte Del Vino, nyde solnedgangen fra baren i golfklubbens hus, hvor den stenrige familie Dupont engang boede, danse salsa under åben himmel på Calle 62 eller høre lidt god gammeldags rock’n roll på Beatles-bar.

Ture fra Varadero

Der er også mange muligheder for ture fx til små ubeboede øer med katamaran. Tag ud på havet, nyd bølgernes brusen og solens stråler. Du kan også tage en turistbus i forskellige retninger, eller leje en bil eller scooter og selv tage rundt. Her er 20 km pragtfulde strande – du kan opleve en ny strand hver dag! Alle med det ikoniske kridhvide sand og det nærmest lysende azurblå vand.

Dejlige Varadero
Slap af under en parasol
Havnen
Et kig ud mellem palmerne

Dag 11

Afrejse fra Cuba
Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 12

Hjemkomst Danmark
Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Hoteller på din rejse

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Cuba. Vi har valgt hotellerne ud fra både pris, beliggenhed og charme, så du er sikker på at bo godt.

Disse hoteller er inkluderet i prisen. På mange af vores rejser kan du mod et tillæg vælge de hoteller, der er markeret med en orange “Upgrade”-cirkel.

Byer på din rejse

På denne rejse skal du bo i disse dejlige byer. Læs om hvert sted, der hver især byder på store oplevelser i Cuba!

Kort over rejsen

Her kan du se et kort over rejsen, så du kan du kan fornemme, hvor byerne ligger i forhold til hinanden.

Transport

Alle transporter på rejsen er inkluderet. 

  • Fly Danmark-Havana t/r.
  • Transporten fra Varadero tilbage til lufthavnen foregår i delt transport.
  • Alle øvrige transporter på rundrejsen foregår med privat bil/minibus.

Priser

Disse priser er pr. person baseret på to voksne i delt dobbeltværelse.

Afrejse i følgende periode
Pris per person ved 2 voksne
PRIS PER BARN UNDER 12 ÅR
 
Inkluderet
  • Fly Danmark - Havana t/r.
  • Alle transporter på rejsen.
  • 10 overnatninger med morgenmad.
  • 2 skønne oplevelser: cykeltur i Havana og udflugt til lagunen Cuevos de los Peces ved Playa Giron. 
  • Visum til Cuba.
  • Tilskud til Rejsegarantifonden.
  • Prisen er baseret på 2 personer i casa på delt dobbeltværelse.
  • Skræddersyet rejse med personlig rejsekonsulent - du kan ændre alt det, du vil i rejsen her.
  • Support inden rejsen.
  • Nødtelefon hvis der skulle opstå problemer under rejsen.
Ikke inkluderet
  • Udgifter til vaccinationer, tests og dokumentationer, der er nødvendige for, at du kan gennemføre rejsen.
  • Evt. afbestillingsforsikring.
  • Evt. rejseforsikring.
  • Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).