Hotel Saint George
Hotel Saint George er et godt og populært hotel, der ligger centralt i byen Puerto Iguazu, 17 kilometer fra vandfaldene. Du kan også besøge Santuario Jesus de la Divina Misericordia eller Plaza San Martin, som begge ligger inden for kort afstand af hotellet.
Du bor på et rummeligt, lyst værelser i god stand. Det er enkelt, men hyggeligt indrettet med lyse træmøbler og varme farver, der skaber en behagelig og afslappet stemning, hvor du nemt kan lade op efter en dag på farten. Værelset er udstyret med både aircondition, tv, minibar og wi-fi.
Restauranten på stedet laver en ganske fin morgenbuffet, og til aftensmad serveres der dejlige retter, som er inspireret af det lokale køkken. I Doña Maria kan du sætte tænderne i både argentinske og internationale retter. Har du lyst til at prøve noget andet, er der flere spisesteder inden for gåafstand.
Når der står afslapning på programmet, kan du med hotellets to udmærkede pools, jacuzzi og sauna få en god base for både at besøge Iguazu-vandfaldene og også slappe lidt af i de frodige omgivelser. Spaområdet tilbyder bl.a. neglebehandlinger, hydroterapi-pools, hårbehandlinger og damprum, så du bliver virkelig forkælet her.
Hotellet går op i miljø og bæredygtighed og sorterer bl.a. skrald, bruger lokal arbejdskraft og gør en indsats for at spare på vand- og energiforbruget.