Påskeøen

Ude midt i Stillehavet, langt væk fra alting, ligger den sagnomspundne Påskeø. Øen blev dannet for 3 mio. år siden, og blev først opdaget af europæerne påskedag 1722 – deraf navnet.

Selvom øen er den ø i verden, der ligger længst væk fra fastlandet, findes her alligevel spor efter gamle civilisationer. Nordmanden Thor Heyerdahl, der forskede på øen i årene 1955-56 mente, at befolkningen måtte stamme fra Sydamerika. I dag tror man mere på, at de oprindelige mennesker stammede fra Polynesien.

Påskeøen er især kendt for de meterhøje, menneskelignende moai-statuer, der er placeret rundt omkring. Statuerne blev udhugget i et stenbrud ved den udslukte vulkan, Rano Raraku, og blev så herfra transporteret mange kilometer videre til deres endelige ståsted. Det er lidt af en gåde, hvordan det har været muligt at flytte på disse kæmpestatuer, men på den ene eller anden måde, er det altså blevet gjort…

Ved stenbruddet kan du i dag se næsten 400 ufærdige moai-statuer. Statuerne blev stillet på stenplatforme - såkaldte ahu’er. Den største hedder Ahu Tongariki, er 200 meter lang og har 15 opretstående moai-statuer.

På øens nordlige kyst troner den ti meter høje moai-statue,  Ahu Te Pito Te Kura, ud over landskabet. Både i Ahu Vaihu og Ahu Akahanga ligger der væltede moai-statuer. Ved Ahu Akahanga er der også resterne af en tidlig bosættelse samt et gravsted for kong Hotu Matua. Man mener, at statuerne blev væltet i sin tid som kulmination på en lang konflikt mellem to grupper på øen: De såkaldte langører og kortører. Mens langørerne var efterkommere af kong Hotu Motua, som ifølge legenden var den første, der bosatte sig på øen sammen med sit følge omkring år 500 e.Kr., ankom kortørerne til øen noget senere.

Udover mystik og statuer byder øen på smuk natur, vulkaner, ceremonielle landsbyer, et sol-observatorie i Vinapu og den dejlige strand Anakena, der er den ene af de kun to strande, der findes på øens ellers barske klippekyst.