Hacienda La Cienega
Hacienda La Ciénega er en smuk, gammel hacienda omdannet til hotel, der ligger i smukke omgivelser tæt på Cotopaxi Nationalpark. Stedet har en lang historie og er blevet besøgt af mange historiske personer. Træd tilbage i tiden, når du går ind ad dørene til hotellet - med de smukke møbler fra kolonitiden og de mange fine detaljer fremstår hotellet antikt, rustikt og hyggeligt. Alle værelserne er indrettet forskelligt med hver deres charme og romantiske møbler. Hotellet har restaurant, en lille tilknyttet kirke og en hyggelig gårdhave, hvor du kan slentre rundt og nyde naturen. Der er internetforbindelse i lobbyen.