Sandoval Lake Lodge
Sandoval Lake Lodge er et super, lille hotel bygget på en bakketop 30 meter over søen, og ejerne har bygget den af indsamlet drivtømmer, så der er ikke fældet nogen af skovens træer til byggeriet! Alle værelserne er små og hyggelige med eget bad og varmt vand. Du får rigtig god mad, personalet er venligt, og her er simpelthen en helt speciel og virkelig skøn atmosfære! Du kan kun tage 10 kg bagage med til Sandoval Lodge, da du skal med kano herud. Resten af din bagage kan opbevares på kontoret i Puerto Maldonado mod bagagekvittering.