Rejser til Krabi og Koh Lanta
Rejser til Krabi og Koh Lanta
Thailand er kendt for sine endeløse hvide sandstrande, svajende palmer og turkisblå vand – men strandene er meget forskellige. På de små bountyøer finder du fredelige strande og næsten ingen mennesker, og på de større er der boder, livlige markeder og gode restauranter.
To lækre stranddestinationer med liv finder du på Koh Lanta og i Krabi. Hvis du kombinerer Krabi og Koh Lanta, oplever du både Thailands fastland og ø-livet på samme ferie.
Familieferie på Krabi og Koh Lanta
Tag børnene med til Krabi og Koh Lanta!
Du kan flyve direkte til Krabi, og det gør Krabi oplagt at inkludere på en familieferie til Thailand. Det betyder meget, at der ikke er mellemlandinger, stop i Bangkok og interne fly, når man rejser med børn. Fra Krabi til Koh Lanta er deromkring 85 kilometer, så afstanden er overskuelig, og du skal ikke ud i lange transportdage.
Børnene vil elske de brede sandstrande og de mange aktiviteter, som begge stranddestinationer har, og der er et hav af familievenlige hoteller at vælge imellem.
Herunder har du vores favoritter.
Gode familiehoteller
Strand, byliv og skøn natur i Krabi
Krabi-provinsen er blevet et populært område, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Krabi er især kendt for de enorme, grønklædte kalkstensbjerge, der omkranser de kridhvide palmestrande. Her er både byliv og kultur, og du kan sagtens få tiden til at gå her.
Top 3 strande i Krabi
Krabis popularitet skyldes især de mange skønne strande, der indbyder til afslappende dage og masser af sjov i havet. Vi har udvalgt tre strande, der hver byder på vidt forskellige oplevelser:
Liv og gode resorts på Ao Nang Beach
Ao Nang Beach er Krabis mest kendte strand. Det er det mest udviklede turistområde i provinsen og er derfor fuld af liv. Langs strandpromenaden finder du en masse butikker, restauranter, barer og gadekøkkener. Denne strand er perfekt, hvis du ønsker en badeferie med liv og glade dage.
Postkortsmukke Ao Railay Beach
Ao Railay Beach er måske en af verdens smukkeste strande, og det er nok den, du kender fra postkortene! Her kan du dase i det hvide sand og nyde synet af de smukke, grønklædte kalkstensklipper, der omkranser hele stranden. Du kan kun komme hertil med båd, og bådtrafikken kan være lidt heftig, men til gengæld kører her ingen biler!
Ro og afslapning på Tup Kaek Beach
Tup Kaek Beach er ikke nær så turistet som de andre strande. Her er udelukkende resorts og derfor ikke så meget liv, til gengæld er udsigten ud over vandet fænomanl. Slap af i det hvide sand, bad i vandet eller i poolen eller spis lækker thaimad på restauranterne. Fra Tup Kaek Beach kan du også besøge den nærliggende jungle.
Krabis mange klipper og småøer har masser af andre skjulte småstrande, som du kan sejle til på et beach hop i båd!
Naturoplevelser i Krabi
På kan du opleve jungle, frodige skove og mangrove. Du kan både vandre i bjerge, sejle på floder, gå på hængebroer i trætoppene, opleve vandfald, gummitræer og varme kilder. Det er helt sikkert, at du ikke kommer til at kede dig i Krabi!
Lækre strande og smuk natur på Koh Lanta
Koh Lanta er en stor bjergrig ø, der er kendt for sine strande, skønne natur og hyggelige, små landsbyer. Øen er god til børnefamilier, fordi strandene er lavvandede, og der er gode familiehoteller. Brug dagene på ture til grotter fulde af stalagmitter og stalaktitter, og selvfølgelig på strandene
Klong Dao Beach på Koh Lanta
Vores favoritstrand på Koh Lanta er Klong Dao Beach. Her er afslappet stemning, små butikker og boder og masser af gode restauranter, hvor du kan spise med fødderne begravet i sand. Især i havnebyen Saladan, der ligger tæt ved stranden. Ønsker du mere fred, kan du søge ud til roligere områder på stranden – der er lidt til alle!
Naturoplevelser på Koh Lanta
På Koh Lanta er der masser af smuk natur! Tag på vandretur i Mai Kaeos grotter, besøg nogle af øens nationalparker og tag en tur til Khlong Chak-vandfaldet. Du kan også leje kano og sejle igennem mangroven, hvis du vil have oplevelser til vands.
Øhop med Krabi, Koh Lanta og Koh Jum
Hvis du vil besøge hele tre forskellige stranddestinationer i Thailand, er det oplagt at kombinere Krabi og Koh Lanta med den lille hyggelige ø Koh Jum. Koh Jum ligger syd for Krabi og er ikke så turistet, så du har fred og ro til at nyde de lækre strande. Det er oplagt at slutte af med ro på Koh Jum efter at have oplevet det charmerende liv på Koh Lanta og i Krabi.
Rejser til Krabi og Koh Lanta
Rejs til Krabi og Koh Lanta i vintermånederne
Badeferie er bare sjovest, når vejret er godt! Det bedste tidspunkt at rejse til Krabi og Koh Lanta på er mellem december og marts, hvor der er mest sol. December ligger lige efter regnsæsonen, så der kan godt stadig være lidt byger.
C&C skræddersyr din rejse til Krabi og Koh Lanta
C&C skræddersyr naturligvis dit øhop i Thailand lige efter dit hoved. Vi ved, hvilke hoteller der er gode, og hvilke der passer lige præcis til dig og dem, du rejser med!
Hvorfor rejse med os?
Erfaring
Vi har over 35 års erfaring, og vi har rejst i hele verden
Skræddersyet
Vi skræddersyr din rejse præcis efter dine ønsker
CO2-kompensation
Vi tager ansvar, og vi kompenserer for det CO2, vi udleder på vores flyrejser
Løbende kontakt
Du kan altid komme i kontakt med os – både før, under og efter rejsen
Praktisk
Vi inkluderer og arrangerer alle fly, hoteller og transporter
Tryghed
Vores rejser er dækket af Rejsegarantifonden og Pakkerejseloven