Rundrejse i Japan

Rundrejse i Japan

Rundrejse i Japan 

En rundrejse i Japan er bestemt et besøg værd. Du får lidt af det hele med Japans unikke historie – alt fra samuraier, ninajer og sushi til en helt unik japansk kultur med forskellig slags kampsport, keramik, tekstiler og te-ceremonier. På en rundrejse i Japan oplever du alt fra Tokyos travle gader og gadekøkkener til de bjergfyldte landskaber. Oplevelserne er store, og kulturen her en helt anden, end den du kender herhjemmefra. 

På en rejse til Japan får du indsigt i et land, hvor fortidens rester stadig sætter sine spor i bybilledet. Med andre ord kommer du på en spændende rejse fra nutiden til fortiden, hvor den moderne teknologi er på bølgelængde med oldgamle traditioner, som strækker sig flere tusinde år tilbage. Tag et kig i vores rejseguide, og lad dig inspirere!

 

Hvad skal du se i Japan? 

Skal du starte i byerne og slutte i bjergene? Der er et hav af muligheder, når du skal planlægge din rundrejse i Japan. Du vil snart finde ud af, hvor mange forskellige oplevelser og indtryk, det traditionsrige land tilbyder dig. 

Landet er fyldt med kontraster. Retter du blikket til den ene side af dig, møder du en af verdens mest teknologiske og moderne storbyer: Tokyo. På den anden side har du en kultur, som er spækket med nogle af de ældste traditioner i verden – ældgamle skikke, som japanerne er meget stolte af.  

Hvilke præferencer og ønsker du har, er helt op til dig, men du bør bestemt give det japanske gadekøkken en chance og smage den populære sushi eller lægge vejen forbi de mange karakteristiske templer, hvis du vil have den japanske historie ind under huden.  

 

Rejser du til Japan forår eller efterår?  

Japan er helt fantastisk smukt om foråret, når kirsebærtræerne springer ud! Der er lyserødt overalt og et tæppe af “sne” på græsset, når de små blomsterblade flyver rundt. Et vidunderligt syn! 

En rejse til Japan er også eventyrlig i efteråret, når bladene skifter farve. Folk vrimler hertil for at opleve landet i efterårsfarver, når træerne står i alle nuancer af rød og orange.  

 

Japans hjerne, hjerte og mave – tre byer du ikke skal snydes for 

På en klassisk rundrejse i Japan lægger du højst sandsynligt vejen forbi de tre unikke og meget forskellige byer Tokyo, Kyoto og Osaka. Man siger, at Tokyo er hjernen, Kyoto er hjertet i Japan, og Osaka er Japans mave. 

Tokyo – Japans hjerne – kan prale med at være en af verdens største byer. Mange af de store teknikgiganter har hjemsted Tokyo, og de har selskab af et orgie af lysskilte. Men byen er meget mere end lys og teknik. Den ligger ud til Tokyobugten på flade flodsletter omkring floderne Tone- og Kinu-gawa. 

Du bør også lægge vejen forbi Japans hjerte – en rundrejse i Japan er ikke fuldendt uden Kyoto! Kyoto  byder på romantik og legender, deraf tilnavnet “hjerte”. Her skal du udnytte tiden på at opleve de flotte historiske templer, der ligger omgivet af Kyotos smukke natur mellem søer og træer. Kyoto er prydet med de smukkeste japanske haver. For slet ikke at tale om de flotte forgyldte templer du møder i Japan, mens du går og snuser i parkerne. 

Sidst men ikke mindst bør du tage forbi Osaka. Hvis du er madglad, så kan Osaka kun overraske! Her får du sat din smagssans på prøve med byens mange kulinariske delikatesser. Byen byder sushi i verdensklasse – bedre end den JustEat kan levere herhjemme. Og du skal selvfølgelig også prøve kræfter med en bred vifte af Japans mange specialiteter. Prøv nudler med den klassiske japanske sauce Yakisoba, eller en Japansk Ramen-suppe. 

Byen byder på sushi i verdensklasse – bedre end den JustEat kan levere herhjemme. Og du skal selvfølgelig også prøve kræfter med en bred vifte af Japans mange specialiteter. Prøv nudlerne med den klassiske japanske sauce yakisoba, eller en japansk ramen-suppe. 

 

Rundrejse i Japans vidunderlige natur 

Det er ikke kun de charmende japanske storbyer, der er ideelle at opleve på en Japan-rundrejse. Der er masser af flotte naturomgivelser som fx den gigantiske vulkan Mount Fuji med sne på toppen, som 0tårner op i landskabet. Udsigten til Mount Fuji kan du fx nyde fra byen Fujikawaguchiko, der ligger med flot udsyn til vulkanen. 

Er du på rundrejse i japan er parken Hakone bestemt et besøg værd. Hakone er en stor nationalpark, som byder på varme kilder, bakker, søer og floder. Du kan tage svævebanen til Ashi-søen fra byen Gora. Her kan du sejle imellem de noget anderledes udsmykkede færger, der er bygget som piratskibe. Eller du kan tage svævebanen op til Owakudani, hvor du kan nyde udsigten af Mount Fuji som viser sig i det fjerne. 

Du bør også lægge vejen fordi Japans gamle hovedstad, Nara, som er en af Japans mest velbevarede overraskelser. Byen er kendt for sine 3.000 sikahjorte og hele otte seværdigheder på UNESCO’s verdensnaturarvsliste. Udover at byen er rig på kultur, så er Nara og en meget hyggelig by, med små charmerende veje og gader. 

 

Rundrejse i Japan med tog 

På grund af Japans størrelse fristes du måske til at tro, at en rundrejse er helt umulig. Men Japan er faktisk et af de lande, hvor du har nemmest ved at komme omkring. 

Lyntoget i Japan blæser igennem landet med en tophastighed på 300km/t, så du kommer bestemt ikke til at kede dig, mens du tager fra den ene ende af landet til den anden på ganske kort tid. Du behøver altså ikke tænke på at stå i kilometer lange køer til security eller bagageindtjekning, når du skal fra vest til øst. 

Rundrejser i Japan

Hvorfor rejse med os?