Sommerferie i Cuba

Hvorfor holde sommerferie i Cuba? 

Leder du efter den perfekte sommerferiedestination? Så læs videre!  

Mange mennesker tror fejlagtigt, at Cuba kun er god i vinter- og forårsmåneder – og vejret ER også godt i de måneder og ideelt til fx vinterferier. Men mange foretrækker faktisk at rejse til Cuba om sommeren! Læs her hvorfor. 

 

Sommerferie på Cuba = gode priser

Det kan sagtens betale sig prismæssigt, at du rejser til Cuba i sommerperioden!  Cubas højsæson ligger fra midten af december til midten af marts, så sommeren er faktisk det, vi kalder en “skuldersæson”. Altså den sæson, der støder op til højsæsonen. Priserne er lavere her, fordi der ikke er lige så stor efterspørgsel på rejser uden for højsæsonen. 

 

Vejret er helt fint – og der er dejlig grønt!

Du kan sagtens rejse i maj, juni og juli, men du kan risikere større regnbyger indimellem. Du får højst sandsynligt en voldsom skylle regn om dagen, men tro os, når vi siger, at det faktisk er rart at blive kølet lidt ned indimellem! Når det regner i Cuba, så åbner himlen sig fuldstændigt, og vandet PLASKER ned! Du kan godt lade sko og paraply blive hjemme – for det dur ikke. Nogle cubanere tager faktisk bad i regnen, så stort tryk er der på! Til gengæld regner det sjældent særligt længe, og når himlen lysner, er landet helt friskt og gennemskyllet. 

Der er rigtig varmt i Cuba i juni og juli, så når solen skinner, vil du få lyst til at finde et sted med skygge eller en god solseng på stranden under en palmebladsparasol. Måske med en kold mojito eller cola libre i hånden? 

Vær forsigtig med at rejse i august, september og oktober, for det er orkansæson, og der kan være dårligt vejr og rigtig meget blæst. 

 

Oplev det ægte Cuba med færre turister

Vil du møde det ægte Cuba, så skal du vælge sommer over vinter!  Om sommeren har du mulighed for at opleve det autentiske Cuba, fordi du rejser uden for turistsæsonen. Lavsæsonen betyder færre turister og derfor masser af muligheder for at få den “ rigtige “ Cuba-oplevelse og se byerne uden de helt store menneskemasser. 

Du vil derfor ikke flokkes med turister i gaderne og på pladserne, og de store strande er er ikke propfyldt af liggestole.  

 

Hvad skal du opleve på din sommerferie i Cuba?

Cubas byer er noget helt særligt – stemningsfulde, charmerende, farvestrålende, og imellem dem ligger dejlige, hvide sandstrande og flot natur!  

 

Stemning og glad larm i Havana 

Du skal selvfølgelig opleve Havana med gader fulde af musik, farver og stemning. Her kan du tage det hele i dit eget tempo, og leje en gammel amerikanerbiler med chauffør, som med sikkerhed vil vise dig Plaza De la Revolución og de andre vigtige seværdigheder i byen.  Med andre ord, chaufføren viser dig alle Havans højdepunkter. Du kan faktisk også sagtens gå rundt i byen, for den gamle bydel har en overskuelig størrelse, og der er mange gode gågader i Havana. 

 

Rytmer og musik i Trinidad 

Har du fået smag for mere caribisk kultur, kan det klart anbefales, at du lægger vejen forbi den charmende by Trinidad. I højsæsonen er her rigtig mange mennesker, men om sommeren, kan du sagtens gå rundt i gaderne uden at støde ind i folk, og du kan finde en plads på en café på en af de hyggelige pladser. Trinidad er musikkens og salsaens by med smalle, brostensbelagte gader, hestevogne og huse i alverdens farver. Byen er lille og romantisk og byder på dans og glade dage. Det er netop musikken og dansen, der gør Trinidad til en perle i Cuba, og byen mangler absolut ikke oaser, hvor du kan nyde livet og en kold øl eller mojito. 

 

Kalkstensklipper og natur i Viñales 

Viñales-dalen ligger i det vestlige Cuba og er kendt for sine tobaksplantager, spændende landskab og afslappende atmosfære. Du kan næsten ikke undgå at blive betaget af de kæmpemæssige kalkstensbjerge, er omkranser hele dalen. Du oplever tobaksplantager, der breder sig kilometer efter kilometer, og ligger side om side med frugtplantagerne og de små vandløb. Kalkstensklipper der nærmest rejser sig op af jorden, og stejle grønne bjergsider der markerer dalens afgrænsning, og når du bevæger dig ned til bunden, føler du dig pludselig meget, meget lille. 

Hvis vejret ikke er godt, er det selvfølgelig oplagt at tage på opdagelse i Viñales’ grotter. Her er der læ, og du sejler rundt inde i grotterne med imponerende stalagmitter og stalaktitter overalt omkring dig. 

 

Sommerferie på Cubas strande 

Cuba er en caribisk ø, og du finder den ene vidunderlige strand efter den anden. Strandene har knaldblåt vand og kridhvidt sand tilfælles, men de er alligevel meget forskellige.  

Når du er på sommerferie i Cuba, skal du måske besøge Cubas mest berømte strand, Varadero. Stranden er bred, og sandet er hvidt og så fint, at det ikke knaser, når du går på det. Her kan du smide benene op og få masser af sol.  

Cayo Santa Maria er en lille ø, som ligger blandt en række andre mindre øer, der kaldes Jardin del Rey – Kongens haver – og når du har været der, ved du hvorfor, de hedder sådan. Øen er nemlig en konge værdig, og det er svært ikke føle sig tilpas og komme i sommerferiestemning, når du ligger på en liggestol i skyggen under en palme og kigger ud over det turkisblå vand. 

Playa Giron ligger på Cubas sydkyst ved Svinebugten. Det er et sted, hvor du rigtig kan slappe af, for her er roligt og en dejlig afslappet stemning. Det er Playa Coco, der er den smukkeste strand i nærheden, den ligger en gåtur fra hovedgaden. Her er helt turkisblåt vand, og du finder et mindre rev med fisk ud for kysten. Har du brug at blive kølet lidt ned, kan du lægge vejen forbi det lille skur midt på stranden og købe en cola, mens du tager en lille snak med den lokale ejer. 

Hvorfor rejse med os?