Koh Mook Sivalai Beach Resort
#Børnepool #Familiehotel #Familieværelser #Fuld af sjæl #Godt til par #Øliv #På stranden #Pool
Hoteller - Thailand - Koh Mook
Koh Mook er en skøn, lille ø med dejlige strande og klart vand. Her kan du både dase på stranden og tage på udflugt i naturen, og det er perfekt til en afslappende ferie!
Koh Mook er en fantastisk ø, hvor det næsten er umuligt ikke at blive helt afslappet og komme ned i gear. Alt går lidt langsommere på Koh Mook, så du kan tage tingene i dit helt eget tempo. Øen er fuld af skønne bountystrande, hvor du kan slappe og hoppe i det klare hav - enten for at blive kølet ned eller dykke.
På den østlige side af Koh Mook finder du en lang række fantastiske strande som Sivalai Beach og Charlie Beach, der også er meget populære. Aftenerne på Koh Mook er også rolige, men der er stadig gode muligheder for at spise lækker mad i de små fiskerlandsbyer langs øens kyster. Du får altså alt, hvad en ferie i paradis indebærer på skønne Koh Mook.
Koh Mooks største attraktion er Emerald Cave, der også kaldes for Morakot Cave, som på dansk betyder ’Smaragdgrotten’. Det er en eventyrlig grotte, der er som taget ud af en fortælling om Robinson Crusoe. Du skal svømme 80 meter gennem den mørke grotte, og din belønning er den smukkeste lagune med krystalklart vand, der er omgivet af høje kalkstensklipper med tropisk bevoksning og den fineste, hvide sandstrand.
Generelt er der mange høje klipper på Koh Mook, som er helt perfekte, hvis du ønsker at tage på vandreture. Du kan også overveje at prøve kræfter med lidt bjergbestigning. Snør vandrestøvlerne og begiv dig afsted!
Fra Koh Mook er fastlandet kun en kort sejltur væk, så du har rig mulighed for at tage på andre eventyrlige udflugter. Det kunne være til Bear Na Adventure-udkigspost eller andre skønne steder i Chao Mai Nationalpark, som byder på eventyrlig og eksotisk natur og masser af gode vandreruter.
En tur til Thailand kræver næsten, at du oplever en eller flere af de smukke øer! Besøg flere paradisøer på et øhop - fx til Koh Lanta og Koh Ngai, der ligger nær Koh Mook. Du kan også sagtens kombinere Koh Mook med oplevelser og byliv i Bangkok.
Når du bestiller din rejse hos os, er du i gode hænder fra start til slut. Se her, hvordan det foregår fra første møde med os, til du er hjemme i Danmark igen efter en rejse fuld af oplevelser.
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller book et møde med os. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Du rejser…!
Du kan altid få fat i os under rejsen.
Vi snakkes ved, når du kommer hjem.