Gå tilbage

Rejser til Trinidad

En rejse til Trinidad i Cuba byder på farverige huse, brostensbelagte gader og masser af cubansk stemning. Her finder du musik på torvet, kolonitidsbygninger og en ro, der står i kontrast til de større byer.

Intet sted på Cuba er dansen og livsglæden nemmere at opleve end i denne lille, romantiske by. Derfor er Trinidad det oplagte stop på din rundrejse i Cuba!

 

Oplev farverige Trinidad på din Cuba-rejse

Trinidad er en af de byer, du ikke bør springe over, når du rejser rundt i Cuba. Den lille by ved foden af Escambray-bjergene byder på kolonitidsstemning, musik i gaderne og farverige huse i alverdens pastelfarver – alt det, mange forbinder med den autentiske cubanske atmosfære. 

Efter nogle dage i hovedstaden Havana eller de frodige tobaksmarker ved Viñales er Trinidad et oplagt stop. 

 

Rejs til charmerende Trinidad for UNESCO-stemning

Trinidad er en af Cubas bedst bevarede kolonitidsbyer og har med god grund fået en plads på UNESCOs verdensarvsliste. 

Du kan slentre gennem de romantiske brostensbelagte gader, nyde live musik på torvet og tage på udflugt til både bjergene og stranden. En tur igennem Trinidads gader bør gøres i flade gummisko, i hvert fald hvis du vil udforske den gamle bydel. I den gamle bydel er alle husene pastelfarvede med smedejernsbalkoner og med ældgamle biler parkeret foran.

Overalt møder du venlige mennesker, og kaster du et blik ind igennem en af de mange åbne døre, får du hurtigt et indblik i, hvordan de bor. Der bor mange generationer under samme tag, og derfor ser du både bedsteforældre, forældre og børn i samme hus.

Flere af byens gamle kolonihuse er i dag indrettet som små museer, hvor du kan få et indblik i livet under kolonitiden, når du rejser til Trinidad.

Efter en lille byvandring er det rart at kunne slukke tørsten på et af de mange steder, der byder på Cuba Libre eller en Mojito, og livemusik. Prøv fx La Casa de la Cerveza, der har en meget karakteristisk facade, nærmest som en ruin. Café Don Pepe er også et godt bud med sin hyggelige gårdhave og sit store udvalg af kaffebaserede drikke.

 

Oplev musikken og de lokale rytmer i Trinidad

Noget af det særlige ved en rejse til Trinidad er den levende musikscene, der gennemsyrer byens atmosfære – især når solen går ned. I byens gamle centrum, Plaza Major, kan du sidde på torvet og se, hvordan de lokale kommer og danser, så glæden og stemningen kun kan smitte. Aftenerne fyldes hurtigt med rytmerne fra livebands, hvor lokale musikere spiller traditionel cubansk musik og inviterer både turister og lokale op til dans.

I Trinidad kan salsa-tonerne høres på næsten hvert gadehjørne, og har du mod på det, kan du gå ud om aftenen og selv danse salsa til de lokkende rytmer. Du bliver garanteret revet med af stemningen. Salsaen spiller en central rolle i byen, og der er rig mulighed for at opleve den på tæt hold – både som tilskuer og som deltager. Du kan eksempelvis tage til Casa de la Música, som er en populær udendørs scene, hvor stemningen er festlig og uformel, og hvor en kold mojito i hånden fuldender oplevelsen.

Musikken i Trinidad er ikke kun underholdning – det er en vigtig del af byens identitet og kultur. Her spiller livet i takt med trommerne, og det mærkes, uanset hvor du går. Rejser til Trinidad handler derfor ikke kun om historie og arkitektur, men også om at mærke rytmen og lade sig rive med.

 

Historie og kolonitid i Trinidad

Byens arkitektur stammer fra 1700- og 1800-tallet, hvor Trinidad blomstrede på grund af sukkerhandlen fra de nærliggende dale. Mange af bygningerne er nænsomt bevaret, og det er netop helhedsindtrykket – de farverige facader, de lave tage og den afslappede stemning – der gør Trinidad til noget helt særligt.

En rejse til Trinidad handler derfor ikke kun om natur og musik, men også om arkitektonisk charme og historisk atmosfære. For dig, der holder af kultur og autenticitet, er det derfor oplagt at lægge et visit forbi Trinidad på din Cuba-rejse.

 

Tag på udflugter i det cubanske landskab fra Trinidad

Landskabet omkring Trinidad byder på store oplevelser i naturen.

En af de mest populære ture går til Valle de los Ingenios, som er tre frodige dale, der engang var centrum for Cubas sukkerproduktion. Her arbejdede engang mere end 30.000 slaver på plantagerne, og op mod 70 sukkermøller var i gang for at male sukkeret. Og så er her bare virkelig flot! Landskabet er grønt, frodigt og åbent. Hvis du kombinerer turen med et besøg til det nærliggende vandfald, kan du få dig en kølig dukkert i samme omgang. 

Vil du opleve naturen mere aktivt, kan du tage ud i landskabet på hesteryg. Det er en rolig måde at opleve omgivelserne på, og du kommer gennem små landsbyer, marker og åbne dale – alt sammen i roligt tempo med en guide ved din side.

Hvis du trænger til at blive kølet ned, kan du tage en tur op i højderne. Besøg fx Topes de Collantes, som er et naturområde 800 meter oppe i bjergene. Her finder du vandfald, vandrestier og frodig vegetation, der står i kontrast til den varme lavlandsstemning i Trinidad.

Trænger du til afslapning? Så er Playa Ancón et oplagt valg. Kun 12 kilometer fra Trinidad venter hvidt sand og roligt, turkisblåt vand. Her er god plads, afslappet stemning og mulighed for både snorkling og strandliv ved det caribiske hav. Du kan nemt tage en cykel, taxi eller hestevogn fra Trinidad og være der på kort tid.

En rejse til Trinidad kan altså byde på både natur, strand og kultur.

 

Rejs videre rundt i Cuba, efter du har besøgt Trinidad

Når du har oplevet de farverige gader, musikken og stemningen i Trinidad, er det oplagt at fortsætte rejsen mod nye eventyr i Cuba. 

Mange tager til Cienfuegos eller videre til Svinebugten - enten til Playa Larga eller Playa Giron, hvor natur og strand kombineres med historiske minder. Herfra er der heller ikke langt til Viñales-dalen, hvor grønne bjerge, tobaksmarker og rideture venter.

Uanset hvilken retning du vælger, er det nemt at kombinere rejser til Trinidad med resten af Cubas kontrastfyldte landskaber og byer. Trinidad ligger centralt, og det gør byen til et naturligt stop på mange rundrejser.

 

Hvornår skal du rejse til Trinidad?

Det bedste tidspunkt at besøge Trinidad er i den tørre sæson fra november til april. Her er vejret som regel solrigt, og temperaturen ligger typisk mellem 25 og 30 grader. Luftfugtigheden er lavere, og det gør det behageligt at gå rundt i byen, tage på udflugter og nyde strandene i nærheden. Mange rejser til Trinidad netop i denne periode, hvor vejret er mest stabilt, og byen summer af liv uden at føles overfyldt.

Hvis du rejser i sommermånederne fra maj til oktober, skal du være forberedt på regn. Det betyder dog ikke heldagsregn – ofte kommer bygerne om eftermiddagen eller aftenen, og resten af dagen kan stadig byde på sol og varme. Fordelen ved at tage på rejse til Trinidad i lavsæsonen er, at der er færre turister, og priserne på overnatning kan være lidt lavere. Om efteråret er det dog efter blæsende i Cuba!

 

C&C skræddersyer rejser til Trinidad, der passer til dine ønsker

Hos C&C Travel ved vi, at ingen rejser er ens – og det gælder selvfølgelig også, når det handler om rejser til Trinidad. Måske drømmer du om at kombinere byen med vandreture i bjergene eller afslapning ved stranden? Måske er du mere til det uturistede Østcuba?. Uanset hvad du ønsker dig, hjælper vi med at sammensætte en rejse, der passer præcis til dig.

Vi kender Trinidad og omegn rigtig godt og kan derfor rådgive dig om alt fra overnatningsmuligheder og udflugter til musiksteder og de hyggeligste caféer. Skal du rejse med børn, som par eller solo? Vi tilpasser ruten og oplevelserne efter dine behov.

En rejse til Trinidad kan sagtens være en enkelt del af en større rundrejse på Cuba. Måske vil du starte i Havana, fortsætte til Viñales og derefter opleve Trinidad, inden du slutter af med strandferie på sydkysten eller i Varadero. Vi hjælper med at få det hele til at hænge sammen.

Kontakt os i da

Billeder

1 ud af 10
Amerikanerbil i Trinidad
1 ud af 10
Farvestrålende Trinidad
1 ud af 10
Verdenssituationen bliver diskuteret i gaderne
1 ud af 10
Trinidads tage
1 ud af 10
Church of the Holy Trinity
1 ud af 10
En hyggelig plads i Trinidad
1 ud af 10
Rejser til Cuba
1 ud af 10
Rejser til Cuba
1 ud af 10
Rejser til Cuba
1 ud af 10
Rejser til Cuba

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Trinidad

Flere hoteller i Trinidad

Oplevelser