Ferie i Sri Lanka
Find den helt rigtige type ferie for dig
Drømmer du om at udforske smaragdgrønne jungler, mystiske tempelruiner og skønne sandstrande? Eller lyder det fristende med et kulinarisk eventyr, hvor du kan smage nogle af de mest lækre retter fra det asiatiske køkken? Hvis svaret er ja, så læs videre her, for en ferie i Sri Lanka har noget for alle.
Fra de langstrakte palmestrande i Tangalle og Unawatuna til de fredfyldte bjerge i Ella byder Sri Lanka på et væld af oplevelser. Læs alt om, hvorfor du bør overveje at tage til Sri Lanka på din næste ferie.
Sri Lanka som aktiv feriedestination – få det hele med på vores unikke rundrejser
Sri Lanka har meget at byde på. Du oplever øen bedst ved at tage på en klassisk rundrejse, som tager dig rundt til alle landets skønne afkroge! Du har privatchauffør på hele din rejse, så det er nemt at komme fra A til B.
Forestil dig at vandre igennem de frodige teplantager i Nuwara Eliya, hvor du kan mærke duften af friskplukket te og lære om te-produktion. Eller måske en historisk tur til de gamle kongebyer Anuradhapura og Polonnaruwa, hvor du bliver klogere på landets rige kultur og historie.
Måske frister en spændende safari i en af Sri Lankas mange nationalparker? Med en rundrejse kan du opleve det bedste af Sri Lankas vilde dyreliv, kulturelle historie og meget mere. Kom tæt på vilde elefanter, se farverige påfugle, og hvis heldet er med dig, kan du spotte den sjældne og sky leopard. En rundrejse kan også inkludere actionfyldte aktiviteter som rafting, bjergbestigning eller endda en ballonflyvning over det betagende landskab.
Vil du vide mere om, hvordan du kan skræddersy din aktive ferie til Sri Lanka? Så læs mere om rundrejser i Sri Lanka her.
Få den ultimative badeferie i Sri Lanka
Du kan også godt tage på badeferie i Sri Lanka. Her finder du palmer i massevis og langstrakte gyldne strande, hvor du kan slappe af og lade batterierne op. Vil du opleve et hav af aktiviteter? Så kan du tage på en spændende sejltur, hvor der er mulighed for at spotte både hvaler og delfiner.
En af de klare strandfavoritter er den hyggelige ferieby Unawatuna i det sydlige Sri Lanka.
Kvalitetstid med familien: Familieferie i Sri Lanka
Hvis du rejser med familien, er Sri Lanka det ideelle valg. Her får I en uforglemmelig familieferie, der byder på både eventyr og kulturel fordybelse.
Forestil jer en guidet tur i junglen, hvor aberne springer rundt over hovedet på jer. Hos C&C Travel har vi en række skræddersyede familieferier i Sri Lanka, der kan inkludere alt fra cykelture i bjergene med panoramaudsigt til besøg på en skildpaddefarm, hvor børnene kan lære, hvordan man passer på øens mange truede dyrearter.
Sri Lanka rummer også et væld af kulturelle oplevelser. I kan bl.a. udforske buddhistiske og hinduistiske templer eller deltage i et srilankansk madlavningskursus, hvor I kan smage det autentiske lokale køkken. Det bedste af det hele er, at en ferie i Sri Lanka kan skræddersys til jeres individuelle interesser og behov, så hele familien – fra de yngste til de ældste – får en oplevelse for livet.
Få skræddersyet din drømmeferie til Sri Lanka
Med den utrolige mangfoldighed af landskaber, kultur og oplevelser, er det nemt at forstå, hvorfor Sri Lanka er blevet en favoritdestination for rigtig mange danskere gennem årene. Hvad enten du er ude efter en afslappende ferie ved de idylliske strande, en aktiv ferie i det frodige højland eller en kulturel rejse gennem landets historiske byer, har Sri Lanka noget for enhver smag. Rejs alene, med venner eller familie, og oplev en verden af muligheder i denne perle i Det Indiske Ocean.
Hvorfor rejse med os?
Erfaring
Vi har over 35 års erfaring, og vi har rejst i hele verden
Skræddersyet
Vi skræddersyr din rejse præcis efter dine ønsker
CO2-kompensation
Vi tager ansvar, og vi kompenserer for det CO2, vi udleder på vores flyrejser
Løbende kontakt
Du kan altid komme i kontakt med os – både før, under og efter rejsen
Praktisk
Vi inkluderer og arrangerer alle fly, hoteller og transporter
Tryghed
Vores rejser er dækket af Rejsegarantifonden og Pakkerejseloven