Malaysia

Kuala Lumpur

Gå tilbage

Rejser til Kuala Lumpur

Rejs til Kuala Lumpur, Malaysias hovedstad - en by, der byder på både moderne skyskrabere og historiske bygninger fra kolonitiden. I Kuala Lumpur finder du en blanding af kunst, kultur og storslået arkitektur, hvilket gør den malaysiske by til en helt fantastisk oplevelse.  

Hvorfor skal du rejse til Kuala Lumpur? 

Kuala Lumpur er en by, der kombinerer det morderne med det traditionelle på en måde, ingen andre kan. Her blender skyskraber og storbyens travlhed ind med historiske templer. Når du slentrer dig gennem Kuala Lumpurs gader, vil du opleve en mangfoldighed af kultur, arkitektur og gastronomi, der gør hvert eneste hjørne værd at udforske.  

Ikoniske vartegn på din rejse til Kuala Lumpur 

Ingen rejser til Kuala Lumpur er komplet uden et besøg ved de verdensberømte og Asiens mest kendte bygningsværk, Petronas Twin Towers. Skyskraberne rager 452 meter op i luften og var engang verdens højeste bygninger. Når du træder ud på Skybridge, den ikoniske bro, der forbinder de to tårne, er du garanteret en fantastisk udsigt udover Kuala Lumpur. Oplevelsen bliver endnu mere magisk, hvis du besøger tårnene ved solnedgang og ser solen langsomt forsvinde væk i horisonten. 

Efter at have nydt udsigten fra Petronas Twin Towers, kan du tage turen videre til Merdeka Square, som vidner om en historisk tid i Kuala Lumpur. Det var her, hvor Malaysias uafhængighed startede. Foran pladsen finder du også en af Kuala Lumpurs smukkeste bygninger, nemlig Sultan Abdul Samad. 

Udforsk den frodige KLCC-park 

I centrum af Kuala Lumpur ligger KLCC parken – en skøn, grøn oase perfekt som et pusterum væk fra storbyen. Gå en tur ad de snoede stier, slå dig ned til en hyggelig picnic med udsigt til byens skyline, eller slap af i skyggen af de høje træer. Om aftenen må du ikke gå glip af det farverige springvandshow, hvor de farverige vandstråler danser til kendte musikmelodier. 

Læg vejen forbi Little India og Chinatown  

Som rejsende til Kuala Lumpur er du nødt til at svinge forbi Little India og Chinatown – to af Kuala Lumpurs mest farverige og pulserende bydele. Begge områder emmer af historie, kultur og kulinariske oplevelser, der gør dem til et must på din rejse til Kuala Lumpur.  

I Chinatown kan du slentre gennem Petaling Street eller besøge Central Market, hvor du finder alt fra små butikker med souvenirs til autentiske gadekøkkener, der serverer klassiske retter. Når aftenen falder på, lyses gaderne op af et hav af røde lanterner.  

Ikke langt derfra ligger Little India, også kendt som Brickfields. Området er fyldt med farverige butikker, krydderidufte og indiske spisesteder. Her kan du smage på sprøde dosas og krydrede karryretter. Oplev en bid af den indiske kultur med traditionelle tempelceremonier og Bollywood-musik.   

Shopping på din rejse til Kuala Lumpur: Mid Valley Megamall 

Hvis du elsker shopping, så er et besøg i Mid Valley Megamall noget du ikke må gå glip af på din rejse til Kuala Lumpur. Shoppingcentret er et af de største i Sydøstasien, og det byder på alt fra internationale mærker til lokale designere. Ud over de utallige butikker finder du også en biograf og en masse gode spisesteder.

Gå heller ikke glip af dette på din rejse til Kuala Lumpur 

Lidt uden for storbyens centrum finder du de ikoniske Batu Caves. Du kender måske stedet for sine  272 farverige trappetrin, der fører dig op til en spændende helligdom. På vejen op kan du besøge nogle af områdets andre huler og hilse på en af de mange aber, der har bosat sig der. Foran hulerne står der også en kæmpe guldstatue, som er et imponerende syn! På din rejse til Kuala Lumpur kan du også besøge verdens ældste regnskov, Taman Negara, hvor du kan opleve ægte jungleliv. 

Oplev madkulturen på din rejse til Kuala Lumpur  

En af de helt store grunde til at rejse til Kuala Lumpur er uden tvivl maden. Byens autentiske gadekøkkener serverer alt fra dampende varme nudelsupper til sprøde roti og saftige satay-spyd. Prøv den berømte nasi lemak – Malaysias nationalret, som består af kokosris, krydret sambal, sprøde ansjoser og peanuts. Besøg Jalan Alor, en af de mest berømte gader for streetfood, hvor du kan nyde et væld af lokale retter. For en mere eksklusiv madoplevelse kan du besøge en af byens rooftop-restauranter med panoramaudsigt over Kuala Lumpur.  

Hvornår skal du rejse til Kuala Lumpur?  

Vejret i Kuala Lumpur er varmt året rundt, men hvis du vil undgå de kraftige regnskyl, er det bedst at rejse mellem maj og september. På denne tid af året vil du opleve allerflest solrige dage. Regnsæsonen falder typisk mellem oktober og marts, hvor bygerne kan være kraftige, men ofte kortvarige. Tjek vores vejrguide til Malaysia, der gør dig meget klogere på landets tør- og regnsæson. 

C&C skræddersyer din drømmerejse til Kuala Lumpur 

Drømmer du om en spændende rejse til Kuala Lumpur? Så lad os hjælpe dig med at skræddersy din rundrejse i Malaysia. Hos C&C Travel har vi nemlig mere end 35 års erfaring i at skræddersy rejser. Måske din rejse skal starte i den pulserende hovedstad Kuala Lumpur, hvor moderne skyskrabere møder ældgamle templer? Måske du drømmer om at kombinere bylivet med afslappende dage på paradisstrande på Langkawi eller Perhentian Islands? Det kan også være, at du vil tage på eventyr i Borneos vilde regnskov? Giv os et kald, og lad os sammen skabe din drømmerejse til Kuala Lumpur og resten af Malaysia! 

Billeder

1 ud af 11
Udsigt ud over Kuala Lumpur
1 ud af 11
Rejser til Malaysia
1 ud af 11
Rejser til Malaysia
1 ud af 11
Imponerende Petrona Towers
1 ud af 11
Kuala Lumpurs nationalmuseum
1 ud af 11
Rejser til Malaysia
1 ud af 11
Rejser til Malaysia
1 ud af 11
China Town i Kuala Lumpur
1 ud af 11
Rejser til Malaysia
1 ud af 11
Rejser til Malaysia
1 ud af 11
Krigsmindesmærket i Kuala Lumpur

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Kuala Lumpur

Flere hoteller i Kuala Lumpur

Oplevelser