Thailand

Cykeltur i Lampang

Gå tilbage

Cykeltur i Lampang

Tag med på en dejlig 10 kilometer lang cykeltur sammen med en lokal guide, der tager dig med forbi de bedste steder i det skønne Lampang. Du kommer forbi det flotte Phathat Lampang Luang tempel, som virkelig er et besøg værd og som nok også er en af de attraktioner, der er mest kendt i området. Templet er et af de bedste eksempler på ægte arkitektorisk Lanna-stil. En legende siger, at Buddha besøgte templet for omkring 2.500 år siden og at han dengang donerede noget af sit hår til templet. Det siges, at håret er lagt ind i stupa-figuren. Tager du afsted på morgenturen kan du opleve byens lokale markeder, hvor du måske kan finde en lille souvenir, som du kan tage med hjem. Det er en rigtig god og aktiv måde at komme ud og opleve Lanna-folket. Du får nemlig et godt indblik i de lokales hverdag, hvordan de arbejder, og hvad de bruger fritiden på. Turen varer 2-3 timer, og du kan helt selv vælge, om du vil tage afsted om morgenen eller om eftermiddagen. Du bliver hentet på dit hotel inden I cykler afsted. 

Billeder

Oplev Lanna-folket på cykel i skønne Lampang #9211
Oplev Lanna-folket på cykel i skønne Lampang #9211
Oplev Lanna-folket på cykel i skønne Lampang #9211