Argentina

Tango, hvaler, verdens ende og vandfald

Favorit

Natur

17 dages rejse fra
25.790,-

Pris per person ved 2 voksne

4 nætter Buenos Aires, 3 nætter Puerto Madryn, 3 nætter Ushuaia, 3 nætter El Calafate og 1 nat Buenos Aires

#Dyreliv
#Natur
#Byliv
#Rundrejser
#Storby
#Kultur
#Storslået
#Aktiv
#Favorit
#Familie
#Kombirejse

Du starter din rejse i livlige Buenos Aires, hvor du har tid til at opleve den helt særlige stemning, slentre rundt mellem de smukke bygninger, opleve tango i verdensklasse og slå dig ned på en café med en god kop kaffe eller chokolade.

Videre til Puerto Madryn, der er kendt for sit utrolige havliv. Med vind i håret kan du sejle ud fra de barske kyster og kigge efter pingviner, hvaler, søløver og spækhuggere.

Så skal du videre til verdens ende - det kaldes byen Ushuaia nemlig. Det er den sydligste by i verden, og herfra kan du tage på udflugt til den smukke Tierra del Fuego Nationalpark, der gemmer på forrevne tinder, dybe søer og nærmest utilgængelige dale.

Næste stop er den lille by El Calafate, der ikke i sig selv er specielt spændende - til gengæld er det herfra, du kan komme på udflugt til de gigantiske gletsjere, Perito Moreno og Upsala. Med skib kan du komme ud på den store sø, Lago Argentino, hvor gletsjerne munder ud, og måske se dem kælve - ja, det hedder det altså, når en gletsjer brækker flager af, som bliver til isbjerge. Efter en overnatning tilbage i Buenos Aires, går turen hjemad mod Danmark. 

Denne rejse kan også kombineres med et ophold ved Iguazu! Læs mere om Iguazu her, og snak med din rejsekonsulent om mulighederne.

Rejsen i billeder

Byen set fra vandet
Den flotte Recoleta Kirkegård
Perito Moreno Gletsjeren
Rejser til Buenos Aires
Puerto Madryn #319
Trafik i gaderne
Pingviner i massevis - Ushuaia
Tag måske en tur med toget til verdens ende?
Lago Argentina

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Buenos Aires
  3. Buenos Aires
  4. Buenos Aires
  5. Buenos Aires
  6. Buenos Aires - Puerto Madryn
  7. Puerto Madryn
  8. Puerto Madryn
  9. Puerto Madryn - Ushuaia
  10. Ushuaia
  11. Ushuaia
  12. Ushuaia - El Calafate
  13. El Calafate
  14. El Calafate
  15. El Calafate - Buenos Aires
  16. Buenos Aires
  17. Hjemkomst Danmark
Se detaljeret rejseplan
17 dages rejse fra
25.790,-
Pris per person ved 2 voksne
Ring eller skriv til Camilla

3176 4018
eva@cctravel.dk


Rejseplan

Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1

Afrejse fra Danmark
Så starter din rejse mod tangoens smukke land. Argentina spænder lige fra iskolde gletsjere, imponerende bjerglandskaber, levende storbyer, frodig regnskov og brusende vandfald. Slap af, nyd turen, og brug måske flyveturen til at samle appetit, så du kan smage en af de gode, argentinske bøffer...

Dag 2

Velkommen til Buenos Aires!

I dag ankommer du til livlige Buenos Aires – Argentinas hovedstad og en sofistikeret by. Det meste af året er her dejligt varmt, og her er i hvert fald altid gang i den!

Buenos Aires bliver kaldt “Sydamerikas Paris”, for den minder mere om en europæisk by end en sydamerikansk. Grunden til dette er blandt andet, at langt størstedelen af byens indbyggere er europæiske tilflyttere, der har været med til at give deres præg på byens udvikling. Buenos Aires er ikke en by, du skal tage til for primært at se store monumenter og seværdigheder – dog bliver du nødt til at besøge Recoleta bydelen, hvor der er mange smukke bygninger og den meget interessant Retiro kirkegård, der betragtes som en af byens største seværdigheder. Det bedste ved byen er dog den helt specielle stemning… Tangoen blev født her, og du kan opleve den overalt!

Udsigt ud over Buenos Aires
Søde piger i Buenos Aires
Kunst på fortovet
Casa Rosada
Udsyn over Buenos Aires
Tango i gaden

Dag 3 - dag 5

Nyd den pulserende storby - Buenos Aires

Se dig omkring i byen. Det er nemt nok at komme rundt med taxa!

Tangoen kan opleves overalt i Buenos Aries. Du kan tage på danseskoler, du kan se tangoshows med og uden middag eller du kan besøge pladsen San Telmo på en søndag, hvor tilfældige argentinere pludselig danser.

Seværdigheder i Buenos Aires

Du bør helt bestemt besøge Casa Rosada, nu du er her. Det er det smukke, lyserøde palæ, hvor Argentinas præsident arbejder. Det er ikke hver dag, man ser et lyserødt palæ! Du SKAL også opleve en festaften på El Querandi lige i nærheden. Her kan du opleve ægte tangoglæde, superdygtige dansere og et fantastisk dinner-show.

En dag kan du besøge Teatro Colon, et af verdens allerstørste og flotteste teatre. Du bør også besøge Recoletta-kvarteret, der er mest kendt for sin flotte Retiro kirkegård – måske den flotteste seværdighed i hele byen. Den ligner på ingen måde en dansk kirkegård! Prøv at gå en tur mellem de mange gravsten, statuer, mausoleer og mindesmærker og se, hvor forskellige de er. Det føles næsten som en helt lille by. Du kan blandt andet se Evitas grav.

Buenos Aires’ mange madoplevelser

Krydr dit eventyr i Buenos Aires med en god kop kaffe eller chokolade? Så start med at gå hen til en af verdens mest kendte og flotteste caféer, selveste Café Tortoni. Bestil “chokolato denso og churros”, deres verdenskendte specialitet de sidste 100 år – en lækkerbisken ud over det sædvanlige. Her på caféen kommer de “rigtige” argentinere for at diskutere – glem ikke at Buenos Aires er en sofistikeret by, Sydamerikas fornemmeste by.

Forkæl også dig selv med en is hos en “italiener”. Argentina er et lille Italien, for mange her har familie i Italien eller er efterkommere af dem, der flygtede herned efter 2. verdenskrig.

Du bør også besøge den nye bydel – Puerto Madero. Det er den gamle havnefront, der er blevet moderniseret, og her er mange lækre restauranter og cafeer. Prøv fx restaurant, Estilo Campo, som har virkelig gode kødretter, dejlige steaks og skøn, argentinsk vin! Men husk at bestille bord – for her kommer mange og spiser.

Er du fodbold-interesseret?

Tag måske en taxa til det kendte La Boca-område, hvor fodboldholdet ”Boca” hører til. Hele området emmer af en kombination af fodboldstemning med Messi-figurer overalt og farvestrålende huse og restauranter og barer alle vegne. Det er festligt at gå rundt i gaderne og mærke stemningen, og mon ikke du også oplever nogle, der danser tango på gaden? Du skal sørge for at tage fra La Boca-området ved 17-tiden, hvor det hele lukker ned, da området er usikkert når det bliver mørkt.

Oplevelser uden for Buenos Aires

Du kan også tage en tur ud til Tigre-deltaet. Den lille by Tigre ligger ved starten af det store og meget spændende delta-område, og det er her mange Argentinere holder til i deres friweekender. Du bliver mødt af synet af kanaler, øer og en masse villaer, bungalows og slotte, som de velhavende argentinere de sidste 50 år har bygget her. Gå rundt og kig og hvil så fødderne på en hyggelig kanalrundfart.

Recoletas kirkegård
Par i Buenos Aires
Farvestrålende huse på Caminito Street
Caminito Street
Kongressen
Trafik i gaderne

Dag 6

Velkommen til Puerto Madryn!

Videre til Puerto Madryn, der ligger på halvøen Valdés i Patagonien. Dette er et helt fantastisk sted, hvor du får chancen for at opleve havdyr! Puerto Madryn er byen, hvorfra du kan nyde hele dette områdes utrolige skønhed og tage på udflugter, hvor du kan se pingviner, hvaler, søløver, sæler og spækhuggere. UNESCO har udpeget stedet som ‘World Natural Heritage’.

Når du har sundet dig og måske taget et bad, er du klar til at begynde oplevelserne på denne barske kyst. Med vind i håret kan du kigge ud over det klare hav og spejde efter dyrelivet. Husk at medbringe solcreme, solbriller og en vindjakke.

Puerto Madryn er en lille by, hvor du kan gå rundt og også besøge det flot beliggende Eco Centro lidt uden for byen, hvor du kan se udstillinger om havets dyr og natur og også få en kop dejlig kaffe i deres cafe.

Tag på heldagstur til Península de Valdez – et sted med vild natur, hvaler og søløver, oplev det uberørte område på Isla De los Pájaros, som er et fuglereservat, tag ud på havet og kig efter hvalerne, og se søelefanterne ved Punta Delgada eller pingvinerne ved Punta Tombo.

Den bedste årstid at komme hertil er fra september til december – her kan du opleve både hvaler og pingviner. Ellers er der flest hvaler i perioden juni-december og pingviner i perioden september-januar. Du kan også tage til Gaiman, den Galisiske koloni, hvor du kan drikke te eller spise deres traditionelle, lækre kager. Hvis du er interesseret i dinosaurer kan du tage til byen Trelew og besøge det spændende og vigtigste palæontologiske museum i Sydamerika.

Slut måske dagen på den rigtig gode restaurant Placido, hvor både mad og udsigt er i top.

Byen set fra vandet
Søløver i en lille bugt
Pingviner
Tag måske en tur på hvalsafari

Dag 7 - dag 8

Et par dage ved vandet i Puerto Madryn

Nyd Puerto Madryn og det rige dyreliv! Måske skal du ud og se på pingviner? Eller hvad med en tur ned under vandet? Puerto Madryn er blevet kaldt Argentinas undervands-hovedstad. Byens udvikling begyndte i 1956, og den er med tiden blevet til det mest populære sted for dykning. Siden da er der opstået flere dykkersteder, der nærmest fungerer som undervandsparker. En del skibe som “Albatros” og “Antonio Mirages”, blev sænket med vilje blot for at skabe bedre vækstmuligheder for dyr og planter på havbunden. Og det lykkedes. I dag er der mange spændende muligheder, og topkvalitet i service når det drejer sig om dykning i disse undervandsparker. Punta Cuevas eller Punta Pardela med deres fantastiske klare vand er bare nogle af dem.

Fantastiske grønne alger, fred og harmoni er bare nogle af de ord som beskriver oplevelsen ved at være under vandet. Her er koldt vand, fisk med langsomme bevægelser, skinnende farver og mange forskellige fiskearter. Dette er stedet, hvor en fisk som kaldes “mero” kommer hen til dig for at spise af din hånd, og hvor søanemoner forsvinder bare du rører ved dem. Det er også stedet, hvor du kan finde legende søløveunger. Det er kort sagt et ideelt dykkersted – også for begyndere.

Det kan være, at du ser søløver
Et kig ind på byen fra vandet
Springende delfiner
Måske skal du ud og se pingviner?

Dag 9

Velkommen til Ushuaia!

I dag skal du videre til verdens ende – eller sådan næsten da. Byen Ushuaia kaldes nemlig også “byen ved verdens ende” efter Jules Vernes berømte roman “Fyrtårnet ved verdens ende”.

Ushuaia ligger i Ildlandet i Argentina, og det er den sydligste by i verden. Navnet kommer fra yamana-indianernes sprog. På yamana-sproget betyder Ushuaia: “Bugten, som vender mod solnedgangen”. Erindringer om guldrus, skibsforlis og søfolk, som kæmpede mod utæmmelige vandmasser og oprørte oceaner midt i en storslået natur, er vel nok det, de fleste kommer til at tænke på, når de hører navnet Ushuaia.

Temperaturerne i området ligger mellem 5-14 Cº i perioden oktober til marts, og om vinteren er det et snesoprtsområde. De dage, du er i Ushuaia, kan du tage på forskellige udflugter.

På en byrundtur kan du få et overblik over de ældste og mest repræsentative bygninger i byen, samt en fantastisk panoramaudsigt op af bjergskråningen fra Beagle-kanalen. Du kan også besøge Ushuaias gamle fængsel(1907 – 1947), senere flådebase, som i dag er blevet til en turistattraktion og et Museum, der giver dig et overblik over Ildlandets historie, de oprindelige indianerstammer, kolonisationen af området, skibsforlisene og områdets dyre- og planteliv.

Du kan tage på en sejltur up på Beagle kanalen og besøge Les Eclaireurs flyrtårnet. Det er en dejlig tur med katamaran, der tager 2 – 3 timer. Vil du hellere vandre, så gå hen til Glacier Martial et stykke uden for byen, hvorfra du har en fantastisk udsigt over byen og kanalen.

Oplev Ushuia - udflugter - rejser til Argentina
Både i havnen
En af byens gader
Udsigt ud over vandet
Søde børn i Ushuaia
Pingviner i massevis - Ushuaia

Dag 10 - dag 11

Oplev byen ved verdens ende

Tierra del Fuego Nationalpark er det sydligst beliggende, beskyttede område i Argentina. Det består af et 63.000 hektar stort område, som grænser op mod Chile. Her er bjerge med forrevne, spidse tinder, hvorfra smeltevandet løber sammen i små bække og ender i søerne i de dybtliggende, nærmest utilgængelige dale. Du kan tage derhen med verdens sydligst beliggende damptog. Banen er smalsporet, blev bygget af straffefangerne fra fængslet og brugt til at transportere tømmer og brændsel ind til byen. Fra stationen går der stier ind i nationalparken.

Du kan også tage en udflugt til søerne Lago Fagnano og Lago Escondido. 85 km fra Ushuaia og på vej til området med søen Lago Escondido kan du se et lille vandfald, kaldet Brudens slør. Herfra går vejen igen opad, op gennem Andesbjergene. Fra det højeste punkt, Garibaldi, ses Lago Escondido, der ligger 400 meter nede i dybet. Bag ved Lago Fagnano ligger områdets største sø, hvorigennem grænsen mellem Argentina og Chile går. På vej tilbage til Ushuaia vil du, hvis du er en god iagttager, kunne se Nutriadæmningen ved Rio Turbios udløb.

Tag måske en udflugt med togets til verdens ende? Du er helt sikker på at se smuk, smuk natur – og verdens ende!

Les Eclaireurs fyrtårnet
Søløver i Beagle Channel
Hvis du er heldig kan du spotte en pingvin!
Et kig ind mod Ushaia
Lepataia bugten i Tierra del Fuego Nationalpark
Tag måske en tur med toget til verdens ende?

Dag 12

Velkommen til El Calafate!

Så står der naturoplevelser på programmet! Du skal til den lille by, El Calafate, der har bare 4.000 indbyggere. Byens absolut største indtægtskilde er de mange turister, der kommer for at se de imponerende gletsjere – på trods af, at de ligger mere end 80 km fra byen…!

El Calafate by

Byen i sig selv er ikke specielt spændende. Langs hovedgaden ligger en masse små restauranter og souvenirbutikker, men så snart du bevæger dig lidt ned ad sidegaderne, er her ikke meget at se. Byen ligger lige ud til Lago Argentina, Argentinas største sø, og fra flere steder i byen kan man se den smukke udsigt over søen, det golde patagoniske landskab og de sneklædte bjerge i baggrunden.

Perito Moreno
Isvægge og sneklædte bjerge i El Calafate
Bjergbestigning
Smukke isformationer
Vandretur på en gletsjer
Den hyggelige lille by

Dag 13 - dag 14

Udforsk El Calafates sne og gletsjere

Vi kan anbefale, at du køber en heldagsuflugt til gletsjerne. Der er forskellige ture – nogle går hen til en enkelt gletsjer, nogle til flere, nogle er kun med skib, og på andre skal der også vandres lidt. Her er flere fantastiske gletjsere.

Den mest berømte gletsjer: Perito Moreno

Perito Moreno-gletsjeren er en af de eneste gletsjere i verden, der “vokser”. Gletsjeren i sig selv er ca. på størrelse med Buenos Aires, men er stadig en af de mindre i området. Gletsjerens front “stikker” ud i Lago Argentina og er på dette sted ca. 60 meter høj over vandoverfladen og 200 meter under overfladen!! Gletsjeren “vokser” om vinteren og trækker sig tilbage om sommeren med helt op til 1½ meter om dagen. Det betyder, at isen konstant flytter sig, giver sig og isblokke brækker af.

Den største gletsjer: Upsala

Upsala-gletsjeren er den største af gletsjerne i området med en bredde ved fronten på ca. 4 km. Den strækker sig ca. 60 km tilbage op ad bjergsiden, og er altså tre gange så stor som Perito Moreno-gletsjeren! Synet af gletsjeren, der fortsætter næsten i det uendelige op ad bjergvæggen, er yderst betagende! Lige som Perito Moreno munder Upsala ud i en del af Lago Argentino. Søen er imidlertid næsten 1.000 meter dyb ved fronten af gletsjeren, hvilket betyder, at den, i modsætning til Perito Moreno, flyder på vandet. Man ser derfor ikke blokke og flager af is brække af her – når isen brækker, er det kæmpe isbjerge på størrelse med huse, der brækker af.

På en typisk tur starter du med at køre en times tid ud af byen, og så sejler du mellem 3 og 4 timer. Bådene sejler aldrig helt tæt på, for der skulle jo nødig falde noget is ned på båden, og flere steder sejler du mellem store og mindre isbjerge, der flyder rundt – de er alle sammen isstykker, der er brækket af gletsjeren.

Lago Argentino
Gangbroerne ved Perito Moreno Gletsjeren
Sød lama
Spegazzini Gletsjeren
Upsala Gletsjeren
Bundfrossen sø

Dag 15

Tilbage til Buenos Aires
I dag skal du tilbage til Buenos Aires, hvor du overnatter på samme hotel, som sidst du var her.

Dag 16

Afrejse fra Argentina
Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 17

Velkommen hjem!
Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Hoteller på din rejse

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Argentina. Vi har valgt hotellerne ud fra både pris, beliggenhed og charme, så du er sikker på at bo godt.

Disse hoteller er inkluderet i prisen. På mange af vores rejser kan du mod et tillæg vælge de hoteller, der er markeret med en orange “Upgrade”-cirkel.

Byer på din rejse

På denne rejse skal du bo i disse dejlige byer. Læs om hvert sted, der hver især byder på store oplevelser i Argentina!

Kort over rejsen

Her kan du se et kort over rejsen, så du kan du kan fornemme, hvor byerne ligger i forhold til hinanden.

Transport

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

  • Fly Danmark-Buenos Aires-Puerto Madryn-Ushuaia-El Calafate-Buenos Aires-Danmark.
  • Alle transporter på rejsen foregår med privat bil/minibus.

Priser

Disse priser er pr. person baseret på to voksne i delt dobbeltværelse.

Afrejse i følgende periode
Pris per person ved 2 voksne
PRIS PER BARN UNDER 12 ÅR
 
Inkluderet
  • Fly Danmark-Buenos Aires-Puerto Madryn-Ushuaia-El Calafate-Buenos Aires-Danmark.
  • 14 overnatninger med morgenmad.
  • Alle transporter på rejsen.
  • Tilskud til Rejsegarantifonden.
  • Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.
  • Skræddersyet rejse med personlig rejsekonsulent - du kan ændre alt det, du vil i rejsen her.
  • Support inden rejsen.
  • Nødtelefon hvis der skulle opstå problemer under rejsen.
Ikke inkluderet
  • Turistskat på hoteller i Buenos Aires (ca. 1,5 USD pr. person pr. nat).
  • Udgifter til vaccinationer, tests og dokumentationer, der er nødvendige for, at du kan gennemføre rejsen.
  • Evt. obligatorisk julemiddag (25/12) og/eller nytårsmiddag (31/12).
  • Evt. afbestillingsforsikring.
  • Evt. rejseforsikring hos Europæiske.
  • Evt. gebyr for individuel rejse, hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. pr. person).