Cuba med børn
Cuba med børn
Du kan sagtens tage børnene med til Cuba!
Cuba er perfekt til familieferier med sol, strand og store oplevelser. Der er masser at lave, og alle aldre kan have det sjovt i Cuba!
Cuba er som intet andet sted i verden! Gaderne er fulde af pastelfarvede huse, live musik og smittende livsglæde. Salsamusikken er allestedsnærværende, og overalt kan du få overdådige, farvestrålende drinks – også i børneversioner.
Cuba er et sikkert land at rejse i
Cuba er et sikkert rejsemål for familier med børn! Der er ikke nogen alvorlige sygdomme eller farlige dyr, så det er sikkert at rejse rundt og få oplevelser i naturen. Cuba har også et godt udviklet sundhedssystem, der kan håndtere enhver form for sygdom.
Der er stadig en høj grad af overvågning i Cuba. Det er generelt negativt med overvågning, for det er noget, der begrænser cubanerne – men på kriminalitetsfronten har det en kæmpe effekt, og du kan færdes helt trygt på gaderne.
I Cuba kan I føle jer trygge!
Børnevenlige afstande og transporter
En rundrejse i Cuba kan sagtens gøres børnevenlig! Det er et forholdsvist lille land, og derfor er afstandene korte og oplevelserne mange – uden at I skal sidde hele dagen i en bil.
Det er let at komme rundt på Cuba med børn. Cuba har et godt udviklet transportsystem, der gør det nemt at komme fra A til B.
Det er fx nemt at køre selv i Cuba! Der er næsten ingen trafik på vejene, for det er stadig ikke normalen at eje sin egen bil i Cuba. Til gengæld kan du nemt køre side om side med en hestevogn. Der er en høj grad af frihed ved selv at leje bil, og I kan stoppe, når I vil undervejs. Der er næsten altid en lækker caribisk sandstrand eller en hyggelig by undervejs, som I kan holde pause ved. I planlægger selv præcis, hvilke oplevelser I vil have.
Rejser du med små børn, kan det være praktisk at rejse til Cuba med privatchauffør. Chaufføren kan tage sig af alt det praktiske som kørsel, parkering, navigation osv., mens I kan slappe af og nyde turen.
Du kan sagtens køre med klapvogn rundt på Cubas gader. Der kan være nogle huller og kantsten, men vi har testet det, og det er ikke noget problem.
Cubas børnevenlige strande
Cuba er kendt for sine billedskønne sandstrande med kridhvidt sand og turkisblåt vand, og billederne snyder altså ikke! De er lavvandede og rolige, og her kan alle aldre få en hyggelig strandferie.
Mest kendt er nok stranden ved Varadero. Det er den strand, du ser på postkortene, når du ser billeder af Cuba. Her er et stort udvalg af gode strandhoteller og masser af aktiviteter for både børn og voksne.
Cayo Santa Maria er tanden mindre populær, men mindst lige så smuk! Her kan du bo ud til det turkisblå vand og bare soppe, svømme og bygge sandslotte i massevis.
I Playa Giron er det mere lokalt. Stranden er super smuk, men du bor ikke direkte ud til stranden. Du bor inde i den lille by, hvor cubanerne selv bor, og du kan bedre opleve det lokale liv her end på de andre stranddestinationer, der er mere turistede. Cubanerne tager selv til stranden i weekenden, så måske får børnene nogle nye legekammerater at fange krapper og plaske i vandet med. Hvis I vil snorkle, er det også Playa Giron, der er stedet!
Børnevenlige hoteller og casaer i Cuba
Som oftest bor du på all inclusive-hotel ved strandene. All inclusive hotellerne er ofte lidt store, men her er masser at lave for børnene! Her er tit en stor flot pool, et hav af aktiviteter for børn, underholdning og et stort udvalg af mad i buffetrestauranterne med lidt for enhver smag.
I byerne kan du enten bo på hotel eller i casa. Vi anbefaler altid casaerne, fordi du bor hos en cubansk værtsfamilie. De elsker simpelthen at have gæster, og det er både mindre og mere uformelt, så børnene kan frit rende rundt og hygge sig. Cubanerne er som sagt utroligt gæstfri og søde, og det er en god måde for jer at møde cubanerne og lære mere om kulturen i landet.
Cubanerne elsker børn
I Cuba elsker de børn! Cubanerne er fulde af livsglæde og varme, og de elsker at møde nye mennesker. Dine børn vil møde glade mennesker og en kultur, der er livlig og farverig. Du kan mærke den glade atmosfære overalt, hvor du går, og I vil straks føle jer velkomne.
Cubanerne elsker børn, så bliv ikke overrasket, hvis børnene bliver klappet på håret med ”niño”/”niña”. I Cuba lægger de stor vægt på familien, og derfor vil I hurtigt føle dig som en del af familien, når I overnatter på casaer med cubanske værtsfamilier.
Mad i børnehøjde
I Cuba spiser du billigt!
Maden koster ikke det store, og der er ofte også masser at vælge imellem for børnene. Cubansk mad består som regel af ris og kylling eller fisk med bønner, bananer eller lækker frugt. Maden er hverken stærk eller krydret, så børnene kan sagtens være med. Hvis det ikke falder i børnenes smag, har de fleste restauranter også vestlige retter på menukortene – især pizza og små tapasretter er populært i Cuba.
Frugten i Cuba er lækker! Og derfor er juicerne også lige ekstra lækker og smagfulde. Virgin piña coladas vil helt sikkert falde i dine børns smag!
Oplevelser med børn i Cuba
Børnene vil selvfølgelig elske at bade på de flotte strande, men der er masser af andre sjove oplevelser i Cuba. Der er også meget at lave på og i vandet. Tag fx en katamaran ud på vandet og nyd et par timer til havs. Rejser du med større børn, vil I måske også gerne snorkle, og det er oplagt at tage snorkelgrejet med.
Hestevogne og ridning på hesteryg er en helt normal transportform i Cuba, og det kan være lidt af en oplevelse at ride rundt i naturen. Børnene vil elske hestene. En by rundtur i Havana kan gøres i en flot gammel amerikanerbil, der ligner noget fra et legetøjskatalog, og børnene vil elske det!
Vores bedste familieferier til Cuba
Hvorfor rejse med os?
Erfaring
Vi har over 35 års erfaring, og vi har rejst i hele verden
Skræddersyet
Vi skræddersyr din rejse præcis efter dine ønsker
CO2-kompensation
Vi tager ansvar, og vi kompenserer for det CO2, vi udleder på vores flyrejser
Løbende kontakt
Du kan altid komme i kontakt med os – både før, under og efter rejsen
Praktisk
Vi inkluderer og arrangerer alle fly, hoteller og transporter
Tryghed
Vores rejser er dækket af Rejsegarantifonden og Pakkerejseloven