Badeferie i Thailand
Strandferier med masser af badning er den helt rigtige måde at slappe af på! Thailand er kendt for endeløse hvide sandstrande med vuggende palmer og turkisblåt vand, som sætter den helt perfekte scene for din badeferie. Særligt i vores vintermåneder kan du få en super badeferie i Thailand!
Tag på badeferie i Thailand
Det sydlige Thailand er kendt for sine skønne strande, smukke øer og det dejlige, turkisblå hav. Her kan du både få byer med internationale restauranter og fest og farver og små afsides øer med palmer, lokale fiskerestauranter og ikke meget andet. Og du kan selvfølgelig også få alt derimellem!
Du kan enten dase på den samme strand hele ferien, eller du kan tage på øhop til flere forskellige små paradisøer. Hvis du vil bo på den samme strand, er vores favoritter de større strandbyer og øer Krabi, Khao Lak, Koh Samet og Koh Samui. Her kan du nemlig både få liv og oplevelser. Du har masser af tid til at bade, få en afslappende massage på stranden og spis skøn thaimad. Brug dit dejlige resort som en fast base, hvor du kan slappe af, og tag så på udflugter herfra – måske ud i naturen eller til spændende naboøer.
Mange elsker også Phuket, hvor der dog er en hel del flere turister og masser af gang i den. Men strandene er smukke, hotellerne lækre, og der er masser af aktiviteter, så ingen vil ikke komme til at kede sig.
Der er selvfølgelig flere smukke øer, hvor du kan dase på stranden, så det kommer helt an på, hvad du ellers vil opleve. Stort set alle de smukke strande er flotte, brede og kridhvide, og du kan slappe af i timevis med den bog, du aldrig fik læst derhjemme.
Badeferie i Thailand
Hvorfor rejse med os?
Erfaring
Vi har over 35 års erfaring, og vi har rejst i hele verden
Skræddersyet
Vi skræddersyr din rejse præcis efter dine ønsker
CO2-kompensation
Vi tager ansvar, og vi kompenserer for det CO2, vi udleder på vores flyrejser
Løbende kontakt
Du kan altid komme i kontakt med os – både før, under og efter rejsen
Praktisk
Vi inkluderer og arrangerer alle fly, hoteller og transporter
Tryghed
Vores rejser er dækket af Rejsegarantifonden og Pakkerejseloven