Rejser til Japan - sushi, samuraier og suzukier

Japan er et land, du tror, du kender – men som alligevel vil overraske dig igen og igen. Du har sikkert hørt om sushi, samuraier, teknologiske mirakler og høflighed i verdensklasse, men det er først, når du står dér selv, at Japan for alvor folder sig ud. Her møder du både de pulserende japanske storbyer, fredfyldte templer og en natur, der spænder fra vulkaner til dybe skove og sneklædte bjergtoppe som det ikoniske Mount Fuji.

På vores rejser til Japan finder du et hav oplevelser, der både imponerer, overrumpler og giver dig lyst til at se endnu mere af dette fantastiske og fascinerende land. 

 

Oplev landets mange kontraster på vores rejser til Japan 

Japan er nemlig et land fuld af kontraster. Det ene øjeblik står du midt i en travl gade med blinkende neonskilte og moderne teknologi overalt omkring dig. Det næste øjeblik træder du ind i et stille tempel, hvor røgelse snor sig op i luften, og hvor ældgamle traditioner stadig fylder hverdagen.

Og netop den kontrast er noget af det, der gør en rejse til Japan så fascinerende. Du møder unge japanere i farverige modetrends side om side med munke i traditionelle dragter, og du kan spise ramen ved en maskinbetjent café den ene dag og deltage i en traditionel teceremoni den næste. 

Japan er fuld af små øjeblikke, der får dig til at stoppe op og smile – fordi landet hele tiden overrasker dig på den bedste måde. Her er modernitet og historie ikke hinandens modsætninger, men to sider af den samme, helt særlige kultur, der gør Japan til netop Japan.

 

Oplev den rige japanske kultur på tætteste hånd  

Når du rejser rundt i Japan, mærker du hurtigt, at landets historie ikke bare ligger gemt i bøgerne – den er levende omkring dig. Japan har tusindvis af års kulturarv, og du støder på den hele tiden. Det kan være, når du går forbi et af de gamle templer, der har stået samme sted siden samuraiernes tid, eller når du pludselig hører klokkerne fra en helligdom midt i en ellers travl gade. Det gamle Japan er aldrig langt væk.

Japansk kultur er formet af både shintoisme og buddhisme, af kejserdømmet og af de mange traditioner, der stadig betyder noget i dag. Du ser det i arkitekturen, ceremonierne, de små ritualer og i den måde, japanerne møder verden på. Alt har en historie, og du får lov at opleve den helt tæt på under din rejse til Japan. 

Man siger, at Tokyo er Japans hjerne, Kyoto er Japans hjerte og Osaka er Japans mave. 

 

Tokyo – Japans enorme hovedstad

Tokyo har alle teknikgiganterne, alle de store virksomheder og et lyshav af neonskilte. Byen har alt fra historiske templer til kejserlige paladser, skønne parker, moderne arkitektur og Michelin-restauranter til shopping på alle niveauer, et helt afsindigt menneskemylder og meget, meget mere. 

Det er sådan en by, hvor du næsten ikke ved, hvor du skal kigge hen først – og det er en del af charmen. Når du træder ud i gaderne, mærker du med det samme byens energi: mennesker i alle retninger, duften af frisklavet ramen, små butikker, der frister dig ind, og neonlys, der får selv aftenen til at føles lys og levende. Selvom Tokyo er kæmpestor, føles den aldrig uoverskuelig – snarere som en samling af små verdener, der hver især har deres egen stemning.

Tokyo er også de små øjeblikke: en venlig hilsen fra en lokal, en perfekt skål ramen eller en skjult butik, du kun finder ved at gå forkert. Det er en by, der bliver ved med at åbne sig, jo mere du udforsker den.

 

Den gamle kejserby Kyoto

I den kulturelle hovedstad Kyoto finder du romantik og legender! Kyoto er Japans hjerte og en by, hvor du virkelig mærker den særlige japanske sjæl. Her falder tempoet helt naturligt lidt ned, og du får plads til bare at gå, kigge og suge stemningen til dig. Kyoto er fyldt med historiske templer, smukke haver og små, rolige gader, hvor du næsten kan høre Japans fortid hviske mellem træhusene.

Her finder du virkelig nogle af de smukkeste parker, pavilloner og japanske haver, du kan forestille dig.  

Kyoto handler ikke kun om seværdigheder, men om stemning. Det kan være en geisha, der glider forbi i Gion, en kop grøn te på et lille tehus eller en rolig stund i en af byens traditionelle japanske haver. Det er øjeblikke som de her, der gør Kyoto til et sted, man bliver ved med at vende tilbage til – i tankerne, og nogle gange også i virkeligheden.

 

Det kulinariske paradis Osaka

Osaka er stedet, hvor du får den bedste mad! Derfor: landets mave. Du vil helt sikkert kunne tilfredsstille din egen mave med lækker sushi og andre japanske specialiteter. Det er madbyen over dem alle, og du kan roligt lade appetitten styre din vej gennem de små gader.

Og i byen kan du se kæmpemæssige skyskrabere ligge side om side med det smukke, gamle kongeslot. 

Osaka er byen, hvor du hurtigt mærker, at tingene er lidt mere afslappede, lidt mere livlige – og ofte lidt sjovere. Her er stemningen varm og uhøjtidelig, og du skal ikke gå langt, før du finder en gadebod, der dufter af frisklavet takoyaki eller okonomiyaki.

 

Japans natur - fra sneklædte bjerge til kæmpemæssige søer

Japans natur er noget helt for sig. Det er et land, hvor du på samme rejse kan stå og kigge ud over Mount Fuji, vandre i uspoleret natur i det nordlige Japan, plukke sand fra tropiske strande i syd og gå gennem parker fyldt med blomstrende kirsebærtræer. Det lyder næsten som flere lande i ét – og det føles faktisk også sådan.

Mount Fuji – Japans ikoniske vartegn
Mount Fuji er mere end bare et bjerg – det er et symbol på Japan. Med sin næsten perfekte kegleform rejser bjerget sig majestætisk over landskabet, og på klare dage kan du se det helt fra Tokyo. Uanset om du oplever Fuji fra en søbred, et udsigtspunkt eller fra toget, er det et syn, der får dig til at stoppe op et øjeblik. Roligt, smukt og meget japansk.

Hakone Nationalpark – natur, varme kilder og udsigter
I Hakone Nationalpark får du naturen helt tæt på. Her finder du skovklædte bjerge, rolige søer og varme kilder, hvor dampen stiger op i den kølige luft. Området er især kendt for sine smukke udsigter til Mount Fuji og sin afslappede stemning. Det er et oplagt sted at sætte tempoet ned og nyde Japan fra den mere fredfyldte side.

Takayama ligger midt i de japanske alper og er en af de byer i Japan, der ligger smukkest. Her ligger træhuse, små butikker og gamle sake-bryggerier side om side, og det hele føles varmt og jordnært. Byen ligger omgivet af smuk bjergnatur, og du kan nemt kombinere bylivet med rolige gåture, udsigter og klare floder.

Nara er den gamle hovedstad i landet, og med sine 3.000 sikahjorte og hele otte seværdigheder på UNESCOs verdensnaturarvsliste er det en af Japans bedst bevarede hemmeligheder. Udover at være fyldt til randen med kultur, så er Nara en rigtig hyggelig by med små, skønne veje.  

 

Japans forår og efterår – de øjeblikke, du rejser efter

Foråret i Japan er noget, mange har på deres bucket list – og med god grund. Når kirsebærtræerne springer ud, bliver hele landet dækket af lyserøde blomster. Parker, flodbredder, templer og små gader fyldes med mennesker, der stopper op, slår sig ned på tæpper og bare er i øjeblikket. Kirsebærtræernes blomstring hedder ”sakura” på japansk. Selve traditionen med at samles under de blomstrende kirsebærtræer kaldes hanami, som direkte betyder “at se på blomster”. Det er en vigtig del af foråret i Japan, hvor venner, familier og kolleger mødes i parker og langs floder for at nyde blomstringen – ofte med mad og drikke på et tæppe under træerne.

Efteråret er mindst lige så stort, bare på en mere rolig og varm måde. Bjergsider, templer og haver gløder i røde, gyldne og orange nuancer, og luften føles klar og frisk. Efteråret i Japan er ”momiji” – tiden, hvor landskabet gløder i røde og gyldne farver, og hvor japanerne selv tager på ”momijigari” for at nyde efterårets ro og skønhed.

Forår og efterår er uden tvivl de tidspunkter, hvor Japan viser sig fra sin smukkeste side.

 

Gør din mave glad i det japanske køkken

Når du tænker på japanske specialiteter, tænker du helt sikkert også på sushi. Den delikate spise er en vigtig del af den japanske gastronomi og er blevet perfektioneret gennem århundreder. Teknikken, friskheden og enkelheden er selve kernen – og du smager det med det samme, når du sætter tænderne i et stykke, der er lavet af en sushi-mester med mange års erfaring.

Men det japanske køkken er også meget mere end det. Det handler om varme ramenskåle, hvor duften alene kan gøre dig sulten igen. Det handler også om hotpot – en hyggelig spise, hvor du selv tilbereder tynde skiver kød, grøntsager og nudler i en dampende gryde midt på bordet. Dertil kommer sprød tempura, grillede spyd, luftige okonomiyaki-pandekager og små izakaya-retter, du først opdager, når du sætter dig på en lokal bar.

Japan er kendt for sine mange tema-caféer. Kattecaféer, pindsvinecaféer, Pokémon-caféer og caféer, hvor alt er lyserødt eller formet som tegneseriefigurer. Det er skørt, hyggeligt og meget japansk – og ja, maden smager faktisk også godt.

Du bør også prøve desserter på nye måder! Matcha i alt fra is til tiramisu, luftige japanske pandekager og bløde mochi med is eller creme. Sødt, let og aldrig for tungt. Og hvad med at slutte med en KitKat? Der har eksisteret over 300 forskellige KitKat-varianter i Japan. Med alt fra smag af wasabi og soja til bagt sød kartoffel og kirsebærblomst.

Uanset hvor du rejser hen i Japan, bliver maden en stor del af oplevelsen – og du ender næsten altid med at få en ny favorit, du sikkert ikke anede fandtes.

 

Tag en rundrejse i Japan med 300 km/t 

Selvom Japan er et af de største lande i Asien med et areal på størrelse med Tyskland, så er det faktisk et af de letteste lande at tage på rundrejse i. For i Japan har du mulighed for at pendle i pendulfart imellem alle de største byer. 

De japanske lyntog giver alle andre lande baghjul og med hastigheder, der kan ramme helt op til 300 km/t, kan du relativt hurtigt komme fra den ene ende af landet til den anden uden at få én eneste dråbe sved på panden. 

De japanske lyntog er også lige så pålidelige, som de er hurtige. Du kan godt glæde dig til at opleve toppen af japansk effektivitet og ingeniørkunst på din rejse. Hvis man skal pendle på sin ferie, skal det da helt sikkert være med +300 km/t. 

 

Kombinér din rejse til Japan med flere spændende destinationer

Du kan naturligvis kombinere flere lande på én rejse. Kombinér fx et ophold i Japan med et afbræk til Filippinernes mange paradisøer. På den måde får du også lidt strand på din ferie, samtidig med at du oplever Japans helt særlige kultur og traditioner.

 

Skræddersy din rejse til Japan med C&C Travel

Alle vores rejser til Japan er forslag, og du kan sammensætte din unikke Japan-rejse, præcis som du ønsker. Tag et kig i vores rejseguide, og bliv inspireret, så du sammen med vores eksperter kan skræddersy din rejse til Japan med alle de oplevelser, du drømmer om. Bestil et rejsetilbud til Japan her, så får vi en hyggelig snak om lige netop dine ønsker.

Vi har mere spændende læsning om Japan på vores blog. Her kan du blandt andet blive klogere på hvad Japan er kendt for, samt hvad det koster at tage til Japan.

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Billeder

1 ud af 8
Glade piger i Kyoto
1 ud af 8
Den gyldne pavillon i Kyoto
1 ud af 8
Sushi
1 ud af 8
Rejser med et menneskeligt ansigt
1 ud af 8
Hiroshima
1 ud af 8
Tokyo
1 ud af 8
Fujikawaguchiko
1 ud af 8
Osaka

Byer i Japan

Byer i Japan er så anderledes fra byer, du kender herhjemme, at du ikke kan undgå at blive imponeret. Uanset om du besøger de kæmpemæssige storbyer eller de smukke byer med templer, kirsebærtræer og smukke naturomgivelser. For er der noget, Japan kan, så er det smuk natur, sushi og flotte byer! Her ser du vores favoritter, men du skal endelig ikke lade dig begrænse – se flere smukke byer under “Alle byer”.

Flere byer i Japan

Hoteller i Japan

På vores rejser til Japan bor du som oftest på store, moderne hoteller i de større byer – måske uden den store charme, men med en god beliggenhed til de vigtigste seværdigheder. Ude i naturen og i de mindre byer bor du mere traditionelt eller i et såkaldt japansk gæstehus. Som regel er værelserne bittesmå, men beliggenheden god, uanset om du bor i byer eller i naturen.

Her ser du et udpluk af vores bedste hoteller i Japan, men vi har flere hoteller, du kan udforske under “Alle hoteller”.

Flere hoteller i Japan

Oplevelser i Japan

Har du brug for hjælp?

Ring eller skriv til os
3315 3322
cctravel@cctravel.dk

Vejret i Japan

Japan er et af de lande, du kan besøge hele året. Det særlige ved netop Japan er, at hver årstid har det med at fremhæve et eller flere fantastiske elementer ved landet. Japan følger de samme årstider som Danmark, så når det er sommer herhjemme, er det også sommer i Tokyo.

Rejs til Japan om foråret og oplev de smukke kirsebærtræer blomstre! I nationalparker, i bjergene og i byerne, blomstrer tusindvis af lyserøde træer og skabe eventyrlige omgivelser. Japanerne kalder det for Sakura.

Om sommeren byder Japan på varmt og frodigt vejr, og du kan opleve sommerens mange festivaler.

Om efteråret er vejret stadigt varmt og behageligt, hvilket gør det til et godt tidspunkt at gå på opdagelse i Japans mange smukke byer. Og Japan er fantastisk i røde efterårsfarver!

Om vinteren falder temperaturen til frysepunktet og ofte endnu længere ned mange steder. Men så er det altid noget at du kan varme dig i en onsen – japanernes varme kilder.

Praktisk info

Du har sikkert tusind spørgsmål om vacciner, visum, pas og penge. Vi har svar på det meste!

Helt generelt

Forsikring
Det er vigtigt at have en rejseforsikring, når du rejser til Japan. Hvis du bliver syg, eller uheldet på anden måde er ude, kan det koste rigtig mange penge at få hjælp uden en forsikring. Det er også en god ide at have en afbestillingsforsikring, så du ikke mister noget, hvis du bliver nødt til at afbestille din rejse pga. sygdom eller andre godkendte afbestillingsårsager.

Måske har du allerede en rejseforsikring og afbestillingsforsikring i din indboforsikring eller via dit kreditkort, men vi anbefaler kraftigt, at du tjekker betingelserne grundigt. Vi samarbejder på provisionsbasis med Gouda, som er specialiseret i rejse- og afbestillingsforsikringer og derfor ofte dækker mere end mange indbo/kreditkort forsikringer. Du kan se alle deres forskellige forsikringer på deres hjemmeside her.

Du er velkommen til at kontakte os for mere information og husk, at en afbestillingsforsikring skal tilkøbes ved bestilling af din Japan rejse.

Penge og kreditkort
Du kan veksle både USD og EURO, men det er en god ide at tage Yen med hjemmefra, for mange steder kan du kun betale med kontanter. Det er også muligt at betale med de fleste kreditkort på større hoteller og hæve i pengeautomater – de findes dog KUN i 7-Eleven butikkerne!

Mobiltelefoner og internet
Du kan sagtens tage din danske mobiltelefon med dig, men husk, at der ikke er så god dækning, og det er rigtig dyrt at bruge den. Internetadgang er der på de fleste hoteller, dog er WIFI oftest kun i og omkring receptionen.

Elektricitet og stik
Der er 110 V på tobenede amerikanske stikkontakter overalt i Japan, så det er en god idé at tage en omformer med hjemmefra.

E-cigaretter
I Japan er det lovligt at gøre brug af e-cigaretter, men det er IKKE lovligt at bruge e-væsker, der indeholder nikotin. Hvis du medbringer en e-cigaret, skal du derfor sørge for, at e-væsken er nikotinfri.

Tidsforskel
Japan er 8 timer foran Danmark (dog 7 timer ved sommertid).

Prisniveau
Priserne er generelt en smule lavere end Danmark, dog er visse ting lidt dyre. Fx koster morgenmad mellem.90 og 120 kr. pr. person. Der er også nogle transporter, så som taxi og hurtigtoget ”Shinkansen”, der kan virke dyre med danske øjne.

Drikkepenge
I Japan skal du IKKE give drikkepenge, da det er ikke velset.

Medbring
Tag en god rejseguide-bog med hjemmefra.

Kom rundt
Hvis dit hotel ikke tilbyder cykeludlejning, så kan du leje cykler her!

Animalske produkter
På grund af risikoen for at videreføre smitte, er det forbudt at indføre animalske produkter i Danmark fra ”ikke EU”-lande. Derfor skal du være opmærksom på, hvad du har i din kuffert og huske at deklarere evt. animalske produkter ved indrejsen til Danmark. Gør du ikke dette, risikerer du bøde og retsforfølgelse.

Visum og pas
Visum

Danske statsborgere kan opholde sig max 90 dage i Japan uden visum, såfremt passet er gyldigt under hele opholdet, der kan fremvises en gyldig hjemrejsebillet, og du kan bevise, at du har penge nok til opholdet.

For mere information, kontakt venligst ambassaden:

Embassy of Japan in Denmark
Havneholmen 25, 9F
1561 Copenhagen V
Tel.: (+45) 3311 3344
Web: http://www.dk.emb-japan.go.jp/visa/danish.htm

Pas

Vær opmærksom på, at dansk flygtningepas, fremmedpas og provisorisk pas ikke betragtes som almindelige pas. Har du sådan et pas, eller er du ikke dansk statsborger, skal du selv indhente information fra de relevante ambassader eller konsulater.

Rejser du med børn

Vær opmærksom på, at ifølge danske regler skal børn have deres eget pas, medmindre de er blevet optaget i forældrenes eller andre voksnes pas før 1. oktober 2004. Vær desuden opmærksom på, at andre lande kan forlange, at børn har deres eget pas – tjek dette med de relevante ambassader, hvis dine børn ikke har eget pas.

Rejser du med børn under 18 år, skal du medbringe deres fødselsattest, så du kan dokumentere, at det er dine børn.

Rejser du med børn, der ikke er dine egne, fx børnebørn eller kammerater til dine børn, så vær opmærksom på, at du skal have en notar til at vidne, at forældrene har givet deres samtykke til rejsen. Bemærk også, at hvis det kun er den ene forælder, der rejser, kræver mange lande, at den anden forælder har givet skriftligt samtykke (med notar vidne) til rejsen.

Generelt

Det er dit eget ansvar at have de nødvendige pas, visa, transitvisa, forhåndsgodkendelser, legitimationsbeviser, vaccinationer, forsikringer og andre tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for at gennemføre din rejse til Japan. Vi anbefaler, at du indhenter den nødvendige information fra de relevante landes ambassader eller konsulater. Udenrigsministeriet har  vejledninger for danske statsborgere på deres hjemmeside, men vi anbefaler, at du ikke udelukkende læser disse, for der er kun tale om vejledninger, og de kan være unøjagtige.

Vaccination og medicin

Uanset hvor i verden, du rejser hen, anbefaler vi altid, at du er vaccineret imod:

  • Smitsom leverbetændelse (Hepatitis A)
  • Difteri
  • Stivkrampe

Det gælder også Japan rejser.

Derudover er det en rigtig god idé at undersøge forholdene på dine rejsemål, inden du tager afsted. På den måde kan du tage alle de nødvendige forholdsregler som fx brug af myggespray, malariaforebyggelse, andre vaccinationer med mere.

Du kan få gode råd og vejledning og 10 % rabat hos Rejseklinikken eller Danske Lægers Vaccinations Service, når du rejser med os. Læs mere om Rejseklinikken her og Danske Lægers Vaccinations Service her.

Du kan også læse mere på Udlandsvaccinationens hjemmeside eller kontakte din læge for individuel rådgivning.

Mange lande har restriktioner i forhold til medicin, så skal du have medicin med på rejsen, skal du selv undersøge reglerne for netop din medicin i de lande, du skal rejse til herunder dem, hvor du skal være i transit. Det kan du gøre ved at rette henvendelse til de pågældende landes ambassader.

Generelt kan det siges, at medicin med euforiserende stoffer såsom fx sovemedicin, beroligende medicin, medicin mod ADHD og stærkt smertestillende medicin kræver dokumentation, men nogle lande kræver dokumentation for alle slags medicin både håndkøbt og på recept.

På apoteket kan du gratis få lavet et pillepas, der inden for Schengenlandene er juridisk gyldig dokumentation for, at medicinen er udstedt af en læge og er til eget brug. Uden for Schengenlandene har pillepasset ikke juridisk gyldighed, men afhængig af landet kan det være tilstrækkelig dokumentation. Læs mere om pillepas her. I alle tilfælde er det en god idé at medbringe medicinens originalemballage.