Thailand

Øhop til Thailands små paradisøer

17 dages rejse fra
16.790,-

Pris per person ved 2 voksne

4 nætter Koh Ngai, 4 nætter Koh Libong, 4 nætter Koh Lipe og 2 nætter Bangkok

#Øhop
#Strand
#Snorkling
#Rundrejser
#Kultur
#Byliv

Du starter din rejse på vores favoritø Koh Ngai! Det er en vaskeægte palmeø, når de er bedst! Dejlige strande, helt turkisblåt vand og herlig feriestemning. Det er en forholdsvist lille ø, men der er alligevel en del restauranter at vælge imellem og også lidt natur på øen.

Næste stop er den lille paradisø, Koh Lipe. Og hvilket sted at starte! Øen er en af vores favoritter til strandferie i Thailand, og her får du både kridhvide strande, fantastisk snorkling og et godt udvalg af restauranter, gadekøkkener og strandbarer.

Sidste ø på rejsen er den forholdsvis ukendte Koh Libong, hvor du virkelig kan dase på de fredelige strande. Lej en scooter og kør rundt på øen, hvor du kan opleve hverdagen gå sin gang og se, hvordan man tapper gummi i gummiplantagerne.

Efter al den fred og idyl slutter du rejsen af i livlige Bangkok, hvor du lige har tid til at shoppe, besøge lækre gadekøkkener eller opleve smukke, guldbelagte templer.

Rejsen i billeder

Rejser til Thailand
Rejser til Thailand
Øhop i Thailand
Rejser til Thailand
Rejser til Thailand
Rejser til Thailand
Rejser til Thailand
Rejser til Thailand
Rejser til Thailand
Snorkling
Rejser til Thailand
Rejser til Thailand

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Koh Ngai
  3. Koh Ngai
  4. Koh Ngai
  5. Koh Ngai
  6. Koh Ngai - Koh Libong
  7. Koh Libong
  8. Koh Libong
  9. Koh Libong
  10. Koh Libong - Koh Lipe
  11. Koh Lipe
  12. Koh Lipe
  13. Koh Lipe
  14. Koh Lipe - Bangkok
  15. Bangkok
  16. Bangkok
  17. Hjemkomst Danmark
Se detaljeret rejseplan
17 dages rejse fra
16.790,-
Pris per person ved 2 voksne
Ring eller skriv til Camilla

3176 4018
eva@cctravel.dk


Rejseplan

Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1

Afrejse fra Danmark

I dag starter din rejse mod Thailand – og har man sagt Thailand, kan man ikke komme uden om landets mange, paradisiske strande.

Thailand byder dog også på et spændende dyreliv, shopping på de gode markeder, kulturelle byer, gyldne Buddhaer og masser af muligheder for afslapning og action. Brug flyveturen på at komme i feriestemning, og glæd dig til at besøge det altid populære Thailand.

Dag 2

Velkommen til skønne Koh Ngai

Så skal du videre til Koh Ngai – udtales “Koh Hai” – der er en smuk ø i Krabi-provinsen.

Her er ingen storturisme, faktisk ingen byer overhovedet, kun smuk jungle, skønne øde strande og fred og ro – de største beslutninger, du skal foretage dig er, hvad du skal have til middag, og om du skal ligge i skyggen af palmerne eller ud i det dejlige, krystalklare vand.

Frodige Koh Ngai
Mor og barn
Tag en båd ud på havet
Et kig ind på en af de dejlige strande
Hop i en båd og udforsk øen!
Slap af på stranden

Dag 3 - dag 5

Nyd roen på den fredelige ø

Sandet er hvidt, havet smaragdgrønt og udsigten helt fantastisk - alle klicheer bliver gjort til skamme her, for det er virkelig en ægte bountyø! De grønne kalkstensbjerge skyder op af havet og gør de i forvejen perfekte omgivelser endnu smukkere. Øens 10-12 resorts ligger langs stranden med junglen voksende i baghaven.

Slap af, nyd solen og varmen, tag på trekkingtur i junglen, kig på de farverige fisk og koraller i havet lige ud for stranden, og gå en tur langs stranden ved solnedgangen - det er livet på Koh Ngai. Når det er lavvande, bliver klipperne synlige på stranden et par timer hver dag, og det kan være svært at bade. Sådan er det desværre tit med gode snorklestrande. Men i de timer kan du jo nyde en drink i baren i stedet eller slappe af i en liggestol?

Tag måske en tur til Paradise Beach og udsigtspunktet her. Det tager omkring 45 minutter, og du går ad en sti fra Thanya Resort. Det er en hård tur gennem skoven, men det er skønt! Du kan også sejle til smukke, smukke Koh Lipe på 2,5 time. 

Det er en god ide at medbringe Bath til denne ø, da det langt fra er alle steder, der tager imod kreditkort.

Der er mange dejlige strande på Koh Ngai
Prøv Pad Thai - en af nationalretterne i Thailand
Skøn udsigt udover vandet
En af de dejlige strande

Dag 6

Velkommen til idylliske Koh Libong!

I dag skal du videre til Koh Libong. På den lille ø i Trang-provinsen får du idyl for alle pengene med palmebevoksning, gyldne, "uredte" sandstrande og tårnhøje klippebjerge - du må hellere huske at oplade kameraet!

Brug dagen på at dase og bade på de vidunderlige strande, hvor der ikke er nær så mange mennesker, som på så mange andre thailandske øer. 

Koh Libong

Dag 7 - dag 9

Oplev hverdagslivet på den lille ø

Det er nemt at komme rundt på den lille ø, så måske du skal ud på eventyr i dag? Tag de gode sko på, eller lej en scooter og oplev hverdagslivet folde sig ud. Besøg de små landsbyer, hvor børnene leger i gaderne, eller besøg en gummiplantage og se, hvordan gummi bliver tappet fra træerne. 

Du kan også tage på udflugt fra Koh Libong. I nærheden ligger øerne Koh Kradan, Koh Muk og Koh Ngai, hvor du kan snorkle, bade og nyde naturen. Tilbage på Koh Libong kan du så slutte dagen af med at se solnedgangen med en lækker drink i hånden. Ikke dårligt, vel?

Koh Libong

Dag 10

Velkommen til vidunderlige Koh Lipe!

I dag skal du videre til den mindre paradisø Koh Lipe – også kendt som “Maldiverne i Thailand”.

Du ankommer med båd og skal her selv betale bådmanden for turen og et mindre beløb i nationalparkgebyr. Disse beløb har vi ikke mulighed for at opkræve hjemmefra. Alt efter hvor du har valgt at bo på øen, kan du sejles direkte derhen, hvilket i øvrigt også afhænger af vandstanden – ellers er det over i en longtail-speedbåd, og så bliver du sejlet så tæt som muligt på dit hotel.

Koh Lipe, også kaldet Koh Leepeeh, Koh Leepay og Koh Lipeh, er en lille ø beliggende i Satun provinsen. Det krystalklare vand omgiver hele øen, og der er masser af koraller, koralrev og mange typer af farverige fisk. Snorklingen ud for Castaway Resort er det bedste du finder på øen.
Selve provinsen har over 80 smukke øer. De mest kendte øer er Tarutao, der er en fredet nationalpark og Thailands første marinepark.

Der er 3 strande på Koh Lipe: Pattaya, Sunset og Sunrise, hvor Pattaya-stranden er den, hvor de fleste resorts ligger, og stranden og vandet er mest roligt og badevenligt. Sandet er puddersand, og vandet er krystalklart og gennemsigtigt – så det er lige til at gå ud og fodre fisk med hænderne.
Fra Pattaya-stranden og over øen til de andre strande går “gå-gaden” fyldt med små butikker, dykkershops, restauranter, frisører og andet “byliv” – alt foregår på ben, eller måske på cykel, og alt er meget, meget tilbagelænet og hyggeligt. Her hersker en rolig feriestemning. På strandene findes masser af restauranter, hvor lysene bliver tændt om aftenen, og fisk og skaldyr serveres direkte fra grillen.
Bedste sæson for besøg på Koh Lipe er november til april i perioden maj til oktober er der begrænset transport til og fra øen, og meget er lukket ned.

Du skal være opmærksom på, at det kan være svært at hæve penge på Koh Lipe. Der findes 2-3 muligheder på hele øen, så vi anbefaler, at du medbringer nok kontanter.

Koh Lipes smukke sandstrand
Klipper og krystalklart vand
Tag en snorkletur i det turkisgrønne vand
Thailand er smilets land!
Du kan lege en kano og udforske Kop Lipe fra søsiden?
Koh Lipe byder på mange dejlige strande

Dag 11 - dag 13

Paradisstrande og krystalklart vand
Brug dine dage på Koh Lipe til at slappe af. Das på den skønne strand og lyt til bølgernes stille brusen, læs en god bog, spis god mad og nyd livet...
Thailand er smilets land!
Skøn strand på Koh Lipe
Båd i det krystalblå vand ved Koh Lipe
Koh Lipe byder på masser af skønne strande

Dag 14

Velkommen til Bangkok!

I dag ankommer du til Bangkok.

Thailands hovedstad er en sand storby med menneskemylder og et væld af aktiviteter og oplevelser. Livet leves i gaderne. Gadekøkkener, boder med tøj, souvenirs og tropiske frugter pryder alle fortove, lige meget på hvilken tid af døgnet du bevæger dig ud. Og et velfungerende Skytrain system gør det nemt at komme rundt.

Ryst rejsestøvet af dig, og gå på opdagelse blandt Bangkoks mange muligheder.

Tempelture og Buddhafigurer
Besøg de mange templer i byen, Wat Arun, Golden Mountain, de 3 Buddhaer osv. C&C-kontoret i Bangkok tilbyder tempel-udflugter med en engelsktalende guide. Du kan også tage en tuk-tuk rundt i byen til de forskellige steder på egen hånd. Det smukkeste syn er nok det fantastiske Grand Palace med guldtag, templer og et væld af statuer og Buddha-figurer – det er et helt fantastisk syn. Men du skal gå klædt i lange ærmer og lange bukser, hvis du besøger templet, og du skal have lukkede sko på – det er et helligt sted. Du skal dog være opmærksom på, at man skal vise pas eller paskopi for at komme ind.

Markeder
Rundt omkring i Bangkok ligger en masse små boder, der åbner omkring middagstid. Her er altid mulighed for en god handel – et af de bedste steder at gå efter sådan en er på Prado Nam-markedet. Ellers kan du besøge Patpong, som er det berømte natmarked ved Sky Train-stationen Saladaeng. Hvis det er weekend, skal du naturligvis besøge det berømte weekendmarked Jatujak Market ved Sky Train-stationen Mochit. Der er mange, der mener, at dette er det sidste “rigtige” marked. Alt er til salg og alt er billigt, men kom tidligt på dagen – allerede kl. 11 er der alt for mange mennesker! Det Flydende Marked er også et must, når man er i Bangkok.

Shopping
Tag Sky Train til National Stadium (Siam Square) og besøg Mah Boon Krong (MBK), Discovery Centre eller det dyre, dyre Siam Paragon, hvor alle mærkevarerne er. I Siam Paragon er der mulighed for at afprøve VIP biografen (6. etage), hvor film ses i store lænestole med tæppe og puder, og evt. en lille cocktail? Siam Paragon byder også på Siam Ocean World, et mini Kattegatcenter, og bowling! Terminal 21 er også er et fedt sted at shoppe, og samtidig er det lidt af en oplevelse, for centeret er indrettet som en shoppingrejse jorden rundt. Shop tøj i Tokyo, eller sko og tasker i Istanbul, og hvad med en lille bid mad i San Francisco? Asiatique The Riverfront er et kæmpe shopping- og underholdningskompleks, der ligger nede ved flodbredden – faktisk i et område, som engang i tidernes morgen var ejet af det danske Østasiatiske Kompagni, der som det første handlede direkte mellem Danmark og Thailand. Du kan tænke på dette, mens du går rundt mellem de over 2.500 butikker eller spiser på en af de mange lækre restauranter.

Floden løber igennem byen
Glade byboer
Natmarkedet
Grand Palace ligger midt imellem moderne bygninger
Rejser til Thailand
Der er altid god stemning på byens markeder

Dag 15

Oplev den levende storby

Brug tiden i Bangkok på alle de spændende oplevelser, som byen har at byde på. Her er noget for enhver smag!

Natteliv
Der er masser af sjove steder at besøge i Bangkok, inklusiv caféer, barer og gode restauranter. Det burde være ulovligt at besøge Bangkok uden at nyde en drink i State Towers udendørs Sky Bar på 63. etage. En Apple Martini med udsigt over Bangkok by Night er fantastisk! Men her kan du altså ikke komme i gamle, udtrådte klipklappere – du skal være velklædt. Du kan også tage til en anden Sky Bar på toppen af United Center Building, hvor der ikke er dresscode.

Hvad med at besøge Cheap Charlie’s bar, et af de mere bizarre steder i byen, hvor du sidder blandt alverdens tingeltangel. Syn Bars plastikstole og glasbar er også en sjov oplevelse. Du kan naturligvis også tage til kabaret, eller fornøje dig selv med et dinner cruise, inden festen fortsætter på Q Bar, Tapas eller Bed Supperclub. En dag bør du gå en tur ned ad den livlige Khao San Road, hvor der er hyggelige gadekøkkener og billige hoteller. Her har backpackere mødtes i årtier, og om aftenen lukker gaden for biltraffik, og barerne åbner.

Cykelture
Du kan tage på en guidet cykeltur i byens travle gader, hvor du kommer til at se spændende seværdigheder og smukke ruter, og du møder masser af venlige mennesker på din vej! Du får rigtig set byen på den her måde, for du cykler både ad små gader, langs kanalen og forbi hyggelige markeder, hvor folk handler ind til hverdagen. Du kan stoppe så tit, du vil, for at have lidt tid til at se dig omkring og tage et par billeder til fotoalbummet eller få små historier fra guiden. Nogle af cykelturene slutter med en hyggelig sejltur langs kanalen ud til frodigt landskab, forbi frugtplantager og typiske små Thai huse. Det er dejligt at færdes her uden byens trafik og travlhed, kun omringet af dejlig natur og små landsbyer, hvor folk høster deres produkter.

Kvinde med frugtbåd på floden i Bangkok
Liv i gaderne
Chinatown
Pælehytter ud til floden
Templet med "reclining Buddha"
Den tilbagelænede Buddha

Dag 16

Afrejse fra Thailand
Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 17

Velkommen hjem!
Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Hoteller på din rejse

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Thailand. Vi har valgt hotellerne ud fra både pris, beliggenhed og charme, så du er sikker på at bo godt.

Disse hoteller er inkluderet i prisen. På mange af vores rejser kan du mod et tillæg vælge de hoteller, der er markeret med en orange “Upgrade”-cirkel.

Byer på din rejse

På denne rejse skal du bo i disse dejlige byer. Læs om hvert sted, der hver især byder på store oplevelser i Thailand!

Kort over rejsen

Her kan du se et kort over rejsen, så du kan du kan fornemme, hvor byerne ligger i forhold til hinanden.

Transport

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

  • Fly Danmark-Krabi og Hat Yai-Bangkok-Danmark.
  • Transporten mellem lufthavne, havne og hoteller foregår med privat bil/minibus.
  • Transporten til og fra Koh Ngai, Koh Libong og Koh Lipe med speedbåd og longtailbåd.

Priser

Disse priser er pr. person baseret på to voksne i delt dobbeltværelse.

Afrejse i følgende periode
Pris per person ved 2 voksne
PRIS PER BARN UNDER 12 ÅR
 
Inkluderet
  • Fly Danmark-Krabi og Hat Yai-Bangkok-Danmark.
  • Alle transporter på rejsen.
  • 14 overnatninger med morgenmad.
  • Tilskud til Rejsegarantifonden.
  • Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.
  • Skræddersyet rejse med personlig rejsekonsulent - du kan ændre alt det, du vil i rejsen her.
  • Support inden rejsen.
  • Nødtelefon hvis der skulle opstå problemer under rejsen.
Ikke inkluderet
  • Udgifter til vaccinationer, tests og dokumentationer, der er nødvendige for, at du kan gennemføre rejsen.
  • Evt. obligatorisk jule-/nytårsmiddag (som kan blive opkrævet op til 14 dage før afrejse).
  • Evt. afbestillingsforsikring.
  • Evt. rejseforsikring.
  • Evt. gebyr for individuel rejse, hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).