Rundrejse på Bali med privatchauffør

Rundrejse på Bali med privatchauffør – oplev øen i dit eget tempo

En rundrejse på Bali med privatchauffør er en tryg og fleksibel måde at opleve øen på. Du rejser i dit eget tempo, med en lokal chauffør bag rattet, som kender vejene, stederne og de skjulte oplevelser umdervejs.

Det er chaufføren, der sørger for, at du kommer nemt og sikkert rundt til både de kendte seværdigheder og de steder, der ligger lidt længere væk fra turiststrømmen.

Du slipper for at holde øje med kort, forhandle priser og spekulere over, hvordan du kommer fra A til B – og du får samtidig masser af muligheder for at opleve det ægte Bali undervejs.

 

Du bliver hentet direkte i lufthavnen

Når du ankommer til Bali, står din chauffør klar i lufthavnen med et skilt i hånden. Uanset hvad der sker herfra, har du en i ryggen, som kender Bali. Mange af vores gæster beskriver netop dette som den største tryghed.

Din chauffør hjælper med bagagen, henter bilen, og så starter rejsen. Det første stræk går som regel mod Ubud, det afhænger selvfølgelig af din rejse. Undervejs kører I forbi små landsbyer, rismarker og templer, og det hele begynder allerede at føles som en rejse. Bali er smukt! Selv på landevejene, hvor I kører forbi private huse med hustempler.

Der er ok med plads i bilen, aircondition og mulighed for babysæde. Bare oplys det på forhånd.

 

På Bali er transporter ikke bare transporter: det er oplevelser!

Selvom ruten på din rundrejse er planlagt hjemmefra, kan du sagtens være med til at vælge, hvad du gerne vil opleve undervejs. Du kan aftale det direkte med chaufføren eller med vores samarbejdspartner Mr. Made. Han er nem at få fat i, enten på Whats App eller på Alena Resort, hvor han tit mødes med vores gæster.

Både chaufføren og Mr. Made kender Bali godt og ved, hvad der er værd at opleve mellem stederne. Med oplevelser undervejs føles transporterne slet ikke lige så lange. Det er perfekt at bryde transport op med oplevelser ved berømte templer, flotte vandfald og udsigtspunkter i risterrasserne eller ved vulkaner. Det er også oplagt at lægge vejen forbi en kaffeplantage og smage den verdensberømte Luwak-kaffe. Verdens dyreste kaffe – som dog stadig er billigere end enhver kop kaffe, du kan købe herhjemme.

 

Du slipper for at bekymre dig om trafikken

Trafikken på Bali kan godt virke lidt kaotisk, og afstandene er længere, end de ser ud på kortet. Simpelthen fordi du kører i kø store dele af turen. Din chauffør ved bedre end Google Maps, hvor lang tid det tager at kører fra sted til sted.

Når du rejser med privatchauffør, slipper du for at skulle tænke på navigation, parkering og uventede omveje. Din chauffør tager sig af det hele, så du bare kan nyde rejsen og udsigten.

Han ved, hvor vejene er gode, hvordan man undgår myldretid bedst muligt, og hvor der er gode steder at stoppe undervejs.

 

Børn i bilen? Ikke noget problem!

Hvis du rejser med børn, er det ekstra rart at have en, der forstår, at man nogle gange har brug for lidt ekstra tid, pauser og måske en hurtig kørepause midt på dagen. Det kan også være, at du har brug for at time kørslen med lure, og det gør du bare, som det passer. Chaufføren tilpasser sig jeres skema.

Du har rigtig meget fleksibilitet, og det er helt perfekt! I kan tage pauser, når det passer jer – uanset om det er tid til en ble, en banan eller bare en lille gåtur for at få myrerne ud af benene.

Måske finder I ud af, at I har brug for en dag ved poolen, før I skal videre. Snak med chaufføren, for det kan sagtens lade sig gøre, hvis der ikke er noget, I skal nå.

Læs om at rejse på Bali med små børn her!

 

En personlig og lokal rejseoplevelse

Din chauffør er ikke bare en, der kører bilen. Han er også din lokale kontakt – én, der har lyst til at vise dig sit land og dele ud af sin viden. Du lærer ham at kende undervejs, for han er der hver eneste gang, I skal videre. Det føles trygt at have en, der kender øen godt.

Hvis du er nysgerrig, fortæller han gerne om balinesisk hverdagsliv, hinduisme, madtraditioner og de mange ceremonier, der præger øen.

Mange rejsende beskriver det som at rejse med en ven – ikke en guide med mikrofon, men en rolig og hjælpsom rejsefælle, der gør det nemt at føle sig hjemme. Du bestemmer selv, hvor meget snak og selskab du har lyst til. Der er altid plads til både stilhed og nysgerrighed i bilen.

 

En rundrejse med privatchauffør – hvilken rute skal jeg vælge?

Før du rejser har vi skræddersyet din rundrejse hjemmefra. Så du ved selvfølgelig allerede, hvilke resorts du skal bo på hvornår.

De fleste vælger at rejse i 2-3 uger og have både natur og strand. Men det er helt op til dig selv. En af favoritruterne er denne:

  • Risterrasser, udsigtspunkter og markeder i Ubud
  • Ro, rismarker og bjerge i Sidemen
  • Vandfald og højlandsluft i Munduk
  • Strandliv og afslapning i Sanur

Du kan også sagtens kombinere din rundrejse på Bali med øhop til Gili øerne. Din chauffør kommer ikke med, men han kører dig til havnen og henter dig igen bagefter. Herefter sejler du med færge. Ude på selve øerne kommer du rundt med hestevogn, så der behøver du slet ikke en privatchauffør. Læs hvordan man rejser til Gili Øerne her!

 

C&C skræddersyr din rundrejse til Bali med privatchauffør

Hos C&C Travel får du hjælp til at sammensætte lige præcis den rundrejse på Bali, der passer til dig. Du vælger selv, hvor længe du vil være afsted, hvilke områder du vil opleve, og om du drømmer om lækre resorts eller små hyggelige hoteller.

Ruten lægger vi fast sammen på forhånd, så alt hænger sammen – og undervejs bliver du kørt af en af vores dygtige, lokale chauffører, som både er hjælpsom, rolig og fuld af små tips til gode stop og oplevelser. Det hele er gennemtænkt, så du bare kan læne dig tilbage og nyde rejsen.

Uanset om du rejser alene, som par eller med børn, får du en rundrejse, der føles personlig, tryg og fuld af oplevelser – med god tid til både eventyr og afslapning.

Hvorfor rejse med os?