Hotel - Vietnam - Hanoi
Rejser til Hanoi
Overvejer du en rejse til Hanoi? Vietnams hyggelige hovedstad er med sine 6 millioner mennesker en kæmpestor og travl metropol. Den charmerende by er en perfekt blanding af asiatisk storby krydret med fransk kolonistil, og kontrasterne er imponerende. Hanoi huser nemlig både skyskrabere og ældgamle pagoder og templer, larmende og kaotiske boulevarder samt smalle, smalle gader. Fortiden og nutiden lever i komplet symbiose og gør din rejse til Hanoi til en uforglemmelig oplevelse.
Ting, du skal opleve, når du rejser til Hanoi
Besøg Hanois gamle bydel
Hanoi er en by fyldt med ting at tage sig til, og oplevelserne er store. Start din rejse i Hanois gamle kvarter, og gå på opdagelse i de 36 travle gader, hvor stort set alt handles. Du kan finde bambusstiger, blomster, sko og helstegte pattegrise. Det ældgamle område har kun ændret sig meget lidt med tiden, og den gamle charme mærkes stadig i alle hjørner.
Det er også her, du kan finde den spøjse og vældigt turistede Train Street - et absolut must på din rejse til Hanoi. Den smalle gade er ikonisk i storbyen, for her passerer toget forbi huse, kaffebarer og gadekøkkener, mens lokale og turister sidder med kaffen. Selvom her er mange mennesker, er det en sjov oplevelse at sidde på kanten af skinnerne, når toget snor sig forbi.
På tur ned ad Hanois historiske boulevard
Der er mange store kulturelle og historiske oplevelser i storbyen, så din rejse til Hanoi kan godt gå hen at blive lidt af en kulturrejse. En af dem er Ho Chi Minh-mausoleet, hvor Vietnams ikoniske leder hviler. Læs op på historien om landets fader, og så vil oplevelsen få en helt anden betydning, og den ærbødighed og respekt, du fornemmer på stedet, vil give fuldstændig mening.
Gå også en tur ved Hoan Kiem-søen i hjertet af byen på din rejse til Hanoi. Den fredelige sø er et åndehul i den travle by, og så fortæller den en af Vietnams mest kendte legender. Det siges nemlig, at kejser Le Loi modtog et magisk sværd fra en skildpadde sendt af guderne, som hjalp med at besejre kinesiske Ming-styrker. Det er også her, du finder Ngoc Son-templet, der ligger på en lille ø i søen.
Spis dig gennem din rejse til Hanoi
Hanoi er den rene fest for ethvert madøre, og på din Hanoi-rejse kan du sagtens få timerne til at gå med at ose gennem livlige markeder og gadekøkkener. Her er maden nemlig ikke blot til for at stille sulten, næ, det er en oplevelse i sig selv og en dør ind til hjertet af den vietnamesiske kultur. Så tag dig tid til at slå dig ned ved de små plastikborde på gaden, og sug stemningen ind på samme måde, som du ville slupre en nudel i dig.
Når du planlægger rejsen til Hanoi, kan du for eksempel kigge på markeder som Hom Duc Vien, der er et af byens ældste, eller Nghia Tan, hvor en masse af byens studerende kommer for et billigt måltid. Dong Xuan er en klassiker, hvor lokale og turister tuller rundt skulder mod skulder og leder efter den næste snack. Den er heldigvis lige om hjørnet, for street food-mulighederne er tæt på uendelige.
Specialiteter på Hanoi-rejsen
På din rejse til Hanoi, må du ikke gå glip af en dampende skål pho - den klassiske nudelsuppe i et utal af afskygninger. Du skal også prøve bun cha, vietnamesiske kødboller eller banh cuon, de friske rispapirsruller med alt godt fra havet. Tit vil du få skåle med en masse friske urter, dyppelse og chili til.
Du kan i øvrigt ikke rejse til Hanoi uden at prøve den famøse ca phe trung eller mere mundret - egg coffee. Hm, tænker du, æg og kaffe, men døm den ikke ude, før du har prøvet den. Æggeblomme og kondenseret mælk, der bliver pisket til en let og luftig marengs og hældt over en brandvarm espresso - det lyder pludselig helt anderledes. Og det er lækkert!
Hvornår skal du rejse til Hanoi?
Hanoi er en dejlig destination hele året, men hvornår er det egentlig bedst at rejse til Hanoi? Det kan være værd at styre uden om regntiden, som løber fra juni til august, når du planlægger din rejse til Hanoi. I september og oktober er vejret fint, regnen er stilnet af, men du kan stadig forvente heftige skyller.
Den bedste tid at rejse til Hanoi og det nordlige Vietnam er mellem november og december, hvor temperaturen ligger omkring 20 grader. Her falder der næsten ingen regn, så du kan udforske byen uden de tunge, og våde skyer. Mellem marts og april er det også ideelt at rejse til Hanoi, for her er det solrigt og tættere på 30 grader.
Tag på tur ud af Hanoi
Ikke langt fra Hanoi på den vietnamesiske østkyst finder du UNESCO-området Halong Bay, og hvis du overvejer en rejse til Hanoi, bør du helt klart også overveje at besøge bugten. Det pittoreske landskab er dekoreret med kalkstensklipper, øer og det smukkeste vand, som du kan udforske på et cruise.
Du kan også vende sydover og besøge Ninh Binh på din rejse til Hanoi. Her pryder vådrismarker området, og du kan sejle gennem dem i båd. Helt særligt er dog kalkstensformationerne i Trang An samt Trang An-grotterne. De små landsbyer emmer af landlig idyl, og det er en god kontrast til Hanois travle gader.
C&C skræddersyr din rejse til Hanoi
Vi har mange berejste og eventyrlystne Vietnam-eksperter, som sidder klar til at hjælpe dig med vejledning og inspiration til din rejse til Hanoi. Giv os et kald, og lad os tale om dine drømme og ønsker til den allerbedste rundrejse til Vietnam. Så laver vi et uforpligtende tilbud til dig.