Hotel - Mexico - Playa del Carmen
Rejser til Playa del Carmen
Rejser til Playa del Carmen er for mange indbegrebet af den perfekte ferie i Mexico. Her møder du kridhvide sandstrande, turkisblåt hav og en hyggelig atmosfære, der gør det nemt at falde til. Byen ligger på den caribiske kyst i området Riviera Maya og er et oplagt valg, hvis du drømmer om både strand og spændende udflugter.
Fra Cancún Lufthavn tager det under en time at nå frem til Playa del Carmen, og allerede på køreturen begynder tempoet at sænke sig. Her handler det blot om at nyde dagene, uanset om du rejser som par, med venner eller med familie og børn. Hos C&C Travel kan vi skræddersy en rejse til Playa del Carmen efter dine specifikke ønsker og behov.
Playa del Carmen er perfekt som voksenferie og familieferie
Rejser til Playa del Carmen fungerer både som afslappet voksenferie og som familieferie med plads til alle. For de voksne er der rig mulighed for at nyde stemningen, de mange internationale restauranter og det pulserende byliv. Når mørket falder på, summer hovedgaden af liv, og du kan vælge mellem alt fra hyggelige vinbarer til livlige strandbarer.
Rejser du med børn, er Playa del Carmen også et trygt og overskueligt valg. Stranden er lavvandet flere steder, og der er nem adgang til aktiviteter og spændende udflugter. Det er netop den balance, der gør Playa del Carmen så populær.
Rejser til Playa del Carmen med afslapning ved det Caribiske Hav
Playa del Carmen-stranden er en af de helt store grunde til, at mange vælger at rejse til netop denne by. Her møder du lange strækninger med kridhvidt sand og turkisblåt hav langs Mexicos caribiske kyst. Vandet er varmt året rundt – typisk mellem 26 og 29 grader – og flere steder er havet roligt nok til både svømning og snorkling tæt på kysten.
Langs stranden ligger små beach clubs, hvor du kan leje en solseng, spise frokost eller tage en pause fra solen. Samtidig findes der også mere stille strandområder, hvor tempoet er lavere, og hvor du bare kan nyde udsigten over det Caribiske Hav.
Bor du i Playacar syd for centrum, får du adgang til nogle af de mest velholdte strande i området. Her er der ofte lidt mere ro til at nyde den afslappende stemning og gode muligheder for lange gåture langs vandet. Desuden er der kun få minutter ind til Playa del Carmens caféer, restauranter og byliv.
Nyd en rejse til Playa del Carmen med livet på 5th Avenue
Når du går ned ad Quinta Avenida, bedre kendt som 5th Avenue, mærker du straks byens puls. Gaden strækker sig parallelt med stranden og byder på butikker, caféer og et stort udvalg af restauranter.
Her kan du smage det mexicanske køkken med tacos, frisk ceviche og klassisk mexicansk mad, men du kan også finde sushi, italienske specialiteter og andre internationale restauranter. Udvalget er stort, og det kan være svært at vælge.
Når mørket falder, ændrer stemningen sig. Musikken spiller fra barerne, og lysene tændes langs gaden. Der er liv, men stadig en afslappet og hyggelig atmosfære, som kendetegner Playa del Carmen. Husk, at du betaler med mexicanske pesos de fleste steder, selvom dollars også ofte accepteres.
Oplevelser fra Playa del Carmen: Riviera Maya, øer og cenoter
En af fordelene ved at rejse til Playa del Carmen er beliggenheden midt på Riviera Maya. Herfra har du nem adgang til nogle af Mexicos mest spændende udflugter. Du kan besøge mayaruinerne i Tulum eller tage på en dagstur til Chichen Itza og dykke ned i historien om El Castillo-pyramiden, som er et af verdens syv nye vidundere.
Der findes mange underjordiske ferskvandssøer, også kaldet cenoter, med køligt, klart vand, som du kan svømme og snorkle i. Under overfladen kan du være heldig at se små fisk, kalkstensformationer og drypstenshuler, der har dannet sig gennem tusinder af år. Det er en helt unik oplevelse af Mexicos natur midt i et næsten eventyrligt landskab under jorden.
Hvis du drømmer om at opleve farverige koralrev og et rigt liv under havoverfladen, må du ikke gå glip af en tur til øen Cozumel. Fra Playa del Carmen sejler færgen direkte dertil, og øen er kendt for nogle af de bedste dykker- og snorkelområder i det Caribiske Hav.
Derudover ligger Isla Mujeres nord for Cancún og er oplagt til en dagstur. Den lille ø byder på rolige strande, perfekt badevand og en afslappet stemning, der gør den til et skønt afbræk fra livet langs Riviera Maya.
Kombinér rejser til Playa del Carmen med en rundrejse i Mexico
For mange er rejsen til Playa del Carmen den perfekte afslutning på en rundrejse i Mexico. Du kan med fordel starte i Mexico City, som er en levende metropol, der tilbyder en unik blanding af aztekisk historie, koloniarkitektur, museer i verdensklasse og en pulserende madkultur. Dernæst kan du besøge kolonibyer, som Puebla og Mérida, og junglen i det sydlige Mexico, og til sidst slutte af i Playa del Carmen.
En rundrejse kan sammensættes på mange måder. Skal rejsen bestå af masser af kulturoplevelser og historie? Eller måske natur eller gastronomi? Uanset hvad du foretrækker, kan vi sammensætte din drømmerejse i Mexico.
Hos C&C Travel planlægger vi nemlig ikke standardpakker. Vi er et rejsebureau, der tager 100 % højde for dine behov og ønsker. Vi hjælper gerne med at finde den rette kombination af oplevelser, afslapning og komfort, så I får det bedste fra begge verdener. Vores specialister har et stort kendskab til Mexico og Playa del Carmen, og vi samarbejder med mange lokale. Kontakt os, hvis du ønsker at høre mere.











