Rejser til Chile → Find Chile rejser lige her ← Se mere

Skip to Content ↓

logo C&C Travel

FÅ ET REJSETILBUD

JA TAK!

Ring til os 3315 3322

Søgefelt

  • Forside
  • Lande
  • Rejsetyper
  • Betaling
  • Om os
  • Kontakt
  • Katalog
  • Få et rejsetilbud
  • BLOG
Rejser til Chile

Chile

  • Rejseforslag
  • Om landet
  • Byer
  • Hoteller
  • Udflugter
  • Praktisk info
  • Galapagos
  • Cykelture

Vores 6 dejligste rejser til Chile

Rejser til Chile byder på fantastiske oplevelser og helt imponerende vild natur med forrevne klipper og krystalblå søer, snelandskaber og de fantastiske Andesbjerge! Nordpå kan du opleve månelandskaber, laguner fulde af lyserøde flamingoer, lamaer i massevis og sprudlende gejsere. Sydpå står den på gletsjere, bjerge og vulkaner, og du er så tæt på Antarktis, at du både kan opleve pingviner, hvaler og kondorer! Påskeøen er fuld af mysterier, og det er selvfølgelig de imponerende ”moais”-stenstatuer, der trækker – ingen ved, hvordan de er endt der, men alle vil se dem! Du kan ikke rejse til Chile uden at se hovedstaden Santiago de Chile, der ligger omgivet af sneklædte bjergtoppe, men det er de mindre byer, der virkelig er fulde af sjæl – Puerto Montt, Puerto Natales, Puerto Varas og farvestrålende Valparaiso er alle hyggelige, smukke kystbyer med masser af stemning.

Her ser du vores herlige Chile rejser, men du kan selvfølgelig sammensætte din rejse, præcis som du vil. Vil du have mange byer og lidt natur, eller lidt byer og meget natur? Det er helt op til dig selv! Vi skræddersyr din rejse med alle de oplevelser, du vil have. 

Se alle rejser til Chile
Alle rejser
Argentinas storslåede natur
De 6 mest populære Argentina rejser
Rundrejser i Chile
Rundrejser til flere lande
Udflugter i massevis
Vores 6 dejligste rejser til Chile
15 dage fra 30.890,-
Læs mere
916

Færgecruise og Chiles smukke natur - med masser af udflugter

Santiago de Chile, Puerto Varas, Puerto Natales, Punta Arenas, Santiago de Chile
Nyhed
Rejser til Chili - Påskeøen
13 dage fra 21.990,-
Læs mere
CH01

Den sagnomspundne Påskeø

Santiago de Chile, Påskeøen, Valparaiso
Rejser til Chili - Valparaiso
10 dage fra 15.990,-
Læs mere
915

Det bedste af Chile til den bedste pris!

Santiago de Chile, San Pedro de Atacama og Valparaiso
Argentina rejser - Iguazu i Argentina
16 dage fra 20.490,-
Læs mere
AR75

Kultur- og vinrejse til Argentina og Chile

Santiago de Chile, Mendoza, Buenos Aires, Iguazu
27 dage fra 32.790,-
Læs mere
AR78

Ildrøde klipper og isblå gletsjere i Argentina, Chile og Brasilien

Buenos Aires, El Calafate, Puerto Natales, Santiago de Chile, San Pedro de Atacama, Salta, Purmamarca, Iguazu og Rio de Janeiro
Nyhed
Rejser til Chile - Påskeøen
Landet der byder på skøn vin, høje bjerge og gejsere

Rejser til Chile byder på fantastiske oplevelser og helt imponerende vild natur med forrevne klipper og krystalblå søer, snelandskaber og de fantastiske Andesbjerge! Hovedstaden Santiago de Chile ligger omgivet af sneklædte bjergtoppe og samtidig så tæt på kysten, at du på en og samme dag ville kunne stå på ski i bjergene og tage en aftendukkert i Stillehavet, fx ved den smukke kystby Valparaiso, der har stejle gader og farvestrålende huse. Du kan ikke rejse til Chile uden at smage på den dejlige vin – og måske også bo på en vingård i et par dage og bo blandt vinmarker og bjerge. I det nordlige Chile ligger byen San Pedro de Atacama med Månedalen, laguner med flamingoer, kæmpestore lamaflokke og verdens højest liggende gejserområde. Den sydlige del af landet byder på den verdensberømte Torres del Paine, bjerge, store skove, vulkaner, søer, grotter og gletsjere. Her – så langt sydpå – kan du opleve pingviner, kondorer og guanacoer. Påskeøen er den ø i verden, der ligger længst væk fra fastlandet, så det er vel ikke så mærkeligt, at ingen rigtig ved, hvem der har lavet de over 850 stenstøtter, "moai"-der findes på øen fra en svunden civilisation. 

Læs om alle Chile's byer

Her har du en oversigt over alle de byer, som du kan besøge på en rejse til Chile. Scroll ned og lær mere om, hvad de forskellige byer har at byde på.

Arica

Arica

Arica er en større havneby 18 km fra grænsen til Peru og den nordligste by i landet. Den tilhørte engang Peru, men Chile erobrede den i 1880 efter Stillehavskrigen. Byen er kendt for sit milde, forårsagtige solskinsvejr, og de mange brune sandstrande er hyppigt besøgt – især af surfere! Morro de Arica er en stor klippebakke midt i byen, og herfra har du en glimrende udsigt ud over byens huse og bugten. Plaza Colón er byens livlige centrum med en fin, lille park fuld af palmer og blomstrende træer. Det er også her, Catedral de San Marcos de Arica ligger – det er en hyggelig kirke designet af Gustave Eiffel, som nok er mest kendt for at have lagt navn til Eiffeltårnet. Byen er hurtigt udforsket, men der er rigtig gode udflugtsmuligheder. Lige uden for byen ligger nemlig Azapa Valley, som er en blomstrende oase midt i det tørre landskab pga. de mange plantager med grøntsager, eksotiske frugter og oliventræer – og dalen har derudover en lang historie for fund af mumier! Du kan også tage på en trekkingtur til Playa Corazones klippebjerge lige uden for byen. Omkring 2,5 times kørsel fra Arica finder du også de to flotte nationalparker Lauca og Las Vicuñas. Lauca Nationalpark er grøn og klippefyldt med den kæmpemæssige Perinacota vulkan, der troner op i landskabet og den smukke Chungará sø med græssende vicuñaer. Las Vicuñas er endnu grønnere og har endnu flere af de lamaagtige vicuñaer – deraf navnet!  

Læs mere
Concepción

Concepción

Concepción er en af de største byer i Chile og har en energisk stemning, masser af dejlige pladser og gågader. Der er ikke mange deciderede seværdigheder i byen, selvom den har en lang historie, men elsker du at shoppe er det lige stedet! De fleste butikker ligger i indkøbscentre og på Barros Arana. Du kan købe lokalt og regionalt kunsthåndværk i Mercado Central, som også har mange små spisesteder, samt i Feria Artesanal og i La Gruta. Er du mere til muséer, så har du i hvert fald to at vælge imellem: Galería de la historia, der har en udstilling om byens omtumlede historie, og Casa del Arte, der har det kæmpe vægmaleri ”La Presencia de America Latina” af den mexicanske kunstner Jorge González Camarena, samt masser af portræt- og landskabsbilleder. Du kan også tage på udflugter. Den bedste udflugt går til Lota, en lille by, der engang var centrum for Chiles kulindustri på kulkysten, La Costa del Carbon. Minerne er lukket nu, men du kan stadig besøge en af dem (husk at bestille tid) og lære om kuldriftens historie på det historiske museum. I byen ligger også en 14 hektar stor botaniske have, Isidora Cousiño, der har en skøn blanding af palmer, fyrretræer, vandhuller og volierer. Haven ligger klods op af slumområder og er noget af en kontrast til området. Et andet udflugtsmål er Talcahuano, hvor du kan se det store krigsskib, Buque Huáscar, der er et af de første jernbeklædte krigsskibe i verden, bygget i England i 1865.

Læs mere
Puente Colgante i Huilo Huilo

Huilo Huilo

Stedet er et naturservat, der går op i at beskytte naturen, dyrelivet og økoturismen i området! Stedet har - som du måske kan regne ud - helt fantastisk natur. Omgivelserne er grønne og frodige kun afbrudt af turkisblå floder, smukke vandfald og sneklædte bjerge, hvor du kan stå på ski året rundt. Her lever tusindvis af fugle, så det er et paradis for fugleelskere, og du kan også være heldig at se den lille pudú, verdens mindste rådyrart. Hotellerne i området er bygget, så de falder i ét med naturen, og det er en oplevelse bare at se dem udefra - nogle er bygget som vandfald, andre er bygget som store, runde tårne af træ. Det mest bemærkelsesværdige hotel er nok Magic Mountain - hvor du bor i et bjerg af sten med et vandfald ned ad siden! Huilo Huilo byder også på ægte vandfald og et besøg til disse kan helt sikkert anbefales. Vandet vælter ned med sådan en kraft, at du kan høre bruset langt væk fra, og selvom vandfaldet i sig selv ikke er særlig stort, er det alligevel et smukt syn. Stedet er også kendt for at have den længste zip line i Sydamerika! Her svæver du igennem den smukke natur og kan nyde udsigten højt oppefra, mens vinden blæser dig i ansigtet.

Læs mere

Påskeøen

Ude midt i Stillehavet, langt væk fra alting, ligger den sagnomspundne Påskeø. Øen blev dannet for 3 mio. år siden, og blev først opdaget af europæerne påskedag 1722 – deraf navnet. Selvom øen er den ø i verden, der ligger længst væk fra fastlandet, findes her alligevel spor efter gamle civilisationer. Nordmanden Thor Heyerdahl, der forskede på øen i årene 1955-56 mente, at befolkningen måtte stamme fra Sydamerika. I dag tror man mere på, at de oprindelige mennesker stammede fra Polynesien. Påskeøen er især kendt for de meterhøje, menneskelignende moai-statuer, der er placeret rundt omkring. Statuerne blev udhugget i et stenbrud ved den udslukte vulkan, Rano Raraku, og blev så herfra transporteret mange kilometer videre til deres endelige ståsted. Det er lidt af en gåde, hvordan det har været muligt at flytte på disse kæmpestatuer, men på den ene eller anden måde, er det altså blevet gjort… Ved stenbruddet kan du i dag se næsten 400 ufærdige moai-statuer. Statuerne blev stillet på stenplatforme - såkaldte ahu’er. Den største hedder Ahu Tongariki, er 200 meter lang og har 15 opretstående moai-statuer. På øens nordlige kyst troner den ti meter høje moai-statue,  Ahu Te Pito Te Kura, ud over landskabet. Både i Ahu Vaihu og Ahu Akahanga ligger der væltede moai-statuer. Ved Ahu Akahanga er der også resterne af en tidlig bosættelse samt et gravsted for kong Hotu Matua. Man mener, at statuerne blev væltet i sin tid som kulmination på en lang konflikt mellem to grupper på øen: De såkaldte langører og kortører. Mens langørerne var efterkommere af kong Hotu Motua, som ifølge legenden var den første, der bosatte sig på øen sammen med sit følge omkring år 500 e.Kr., ankom kortørerne til øen noget senere.Udover mystik og statuer byder øen på smuk natur, vulkaner, ceremonielle landsbyer, et sol-observatorie i Vinapu og den dejlige strand Anakena, der er den ene af de kun to strande, der findes på øens ellers barske klippekyst.

Læs mere

Peulla

Peulla er en lille landsby, som ligger tæt på grænsen til Argentina. Her sker ikke det helt store, men naturen med de smukke, farverige landskaber gør stedet værd at stile efter. Landsbyen ligger ved den fantastisk smukke Los Santos-sø, der bliver kaldt Emerald-søen pga. vandets dybe, grønne farve. Byen er kendt for det spektakulære Petrohué vandfald, og den oplevelse må du ikke snyde dig selv for. De forskellige fald er i tidernes morgen skabt af lava fra vulkanerne, og vandet bruser afsted i Petrohué-floden med sit smaragdgrønne vand, imens du har udsigt til den sneklædte Orsono-vulkan i baggrunden. Enhver naturelsker kan falde i svime her, hvor der er massevis af smukke fugle og planter at se. Du kan fiske, imens du har udsigt til de snedækkede toppe af bjergene Puntiagudo og Traovador i horisonten, eller udforske naturen på en vandretur eller fra sadlen på hesteryg.

Læs mere
Puerto Montt

Puerto Montt

Puerto Montt er en større havneby i det sydlige Chile, der er kendt for at have et af verdens største lakseopdræt. Her finder du en forunderlig blanding af chilensk og tysk kultur, for byen blev grundlagt så sent som i 1853 under den tyske kolonisation i det sydlige Chile. Udover fiskeri, landbrug og skovbrug, tjener byen også penge på turisme – Puerto Montt ligger nemlig som ”hovedporten” til den chilenske del af det naturskønne Patagonien. Hvad med en tur til nationalparken Alerce Andino? Denne nationalpark byder på masser af muligheder for at vandre gennem de smukke, gamle lærketræsskove. Du kan også være heldig at se pumaer, pudús (det mindste rådyr i verden), ræve og stinkdyr, mens chancerne for at se fiskehejrer og kondorer er meget store. En anden god udflugt tager dig til øgruppen Calbuco, 51 km. syd for Puerto Montt. Øgruppen er knyttet til fastlandet med en dæmningsvej, og har en befolkning på ca. 30.000. Alt efter vejr og hav byder øerne på spændende arkitektur, lækre strande og udsigt over området. Der er jævne afgange til og fra Puerto Montt og det lokale turistkontor har masser af beskrivelser af, hvad der er værd at opleve på øerne.

Læs mere
Puerto Natales

Puerto Natales

Puerto Natales er en mindre by i Patagonien, der er et godt udgangspunkt, når du gerne vil på eventyr i naturen. Allerede på vej til byen fra lufthavnen kan du få det første, spændende møde med områdets dyreliv, hvis du gør stop ved pingvinkolonien i Seno Otway. Ude ved den barske kyst står den store koloni af de charmerende og lidt kluntede dyr – et herligt syn! Puerto Natales blev grundlagt af englænderne i 1852, og når du er færdig med at beundre de fantastiske omgivelser med smukke dale, frodige skove og kolossale bjergtoppe, kan du besøge byen Angelmo, og besøge det flotte kunsthåndværkermarked. Fra Puerto Natales kan du komme på udflugt til den berømte nationalpark Torres del Paine. Det er absolut ikke uden grund, at netop denne nationalpark er utrolig populær. Sneklædte bjerge, store gletsjere, spejlblanke søer og brusende floder – smukke, smukke landskaber, der skifter farve og udtryk, alt efter hvor på himlen solen står. På vej til nationalparken kan der gøres stop ved Milodon’s Cave, hvor der er blevet opdaget rester af et forhistorisk dyr, der er 12.000 år gammelt, og derefter går turen videre ind i parken. Fyld kameraet med billeder af Amarga-lagunen, Nordenskjold-søen og Grey-gletsjeren, mens du holder udkig efter majestætiske kondorer, de strudselignende nanduer, og de (af udseende) søde guanacoer.  

Læs mere
Puerto Varas

Puerto Varas

Puerto Varas er også kendt som Chiles ferieparadis, og ligger lige ned til Llanquihue-søen med en fantastisk smuk udsigt over til både Osorno- og Calbuco-vulkanerne. Byen har formået at bevare stemningen som en mindre, charmerende by med træhuse, og hyggelige pladser, og selvom her om sommeren godt kan være mange turister, virker byen hverken overrendt eller overturistet. Det kan godt ses, at det var tyskere, der i sin tid var med til at grundlægge byen. En køretur langs Llanquihue-søen vil tage dig til nationalparken Vicente Perez Rosales, der gemmer på de berømte vandfald, Petrohue Falls. Nyd her synet af det brusende, smaragdgrønne vand, mens du har udsigt til den sneklædte vulkan i baggrunden. Tag videre til Petrohue og sejl på Todos los Santos Lakes til landsbyen Peulla. Smukke smukke omgivelser. Eller hvad med en udflugt til Chiloe Island? Chiloe Island er en frodig, mystisk ø, rig på kulturhistorie og mytologi, hvor hekse siges at flyve af lyset fra månen. Denne ø undgik meget af den koloniale spanske indflydelse og derfor har den bevaret mange af sine særpræg. Her er grønne bakker med marker mod nord og tæt skov mod syd. På grund af en overflod af træer, og mangel på andre råvarer på øen, er de fleste huse og kirker bygget udelukkende af træ, hvilket giver det en helt speciel charme. På øen kan du besøge Ancud med sit blå museum og San Antonio-fortet. Senere kan du også besøge byen Castro og dens imponerende Palafitos - huse på stylter.

Læs mere
Punta Arenas

Punta Arenas

Punta Arenas er en af de største fiskerbyer, der ligger i Ildlandet. Her er tusinde år gamle urørte skove, sneklædte bjerge, vulkaner og i de indre dale, er floder der majestætisk fosser gennem området for at ende i pampassens store sletter. Byen Punto Arenas blev grundlagt i 1848 og har i dag en befolkning på ca. 121.000. I byens tidlige år var den afhængig af at sælge produkter fra naturen og vilde dyr, som for eksempel sælskind, fjer og guano (fugleklatter brugt som gødning), guld, kul og træ. Senere gik de over til fåreopdrætning og ved århundredeskiftet græssede omkring 2 millioner får i området. Byens gadenavne og kirkegårde vidner om immigration fra mange forskellige lande i Europa, og i hjertet af byen ligger Plaza Muñoz, omringet af nogle af byens mest ekstravagante huse, der vidner om de tidlige fåreopdrætteres rigdom – nogle af dem er åbne for offentligheden. På Cementerio Municipal kan du se de imponerende gravsten og monumenter og på Museo del Recuerdo kan du opleve en udstilling med gamle landbrugsmaskineri og rekonstruktioner af typiske pionér-huse. Byen byder også på en masse gode restauranter, og et stort duty-free indkøbscenter. Tag også ud at se pingvinkolonier og det gamle gods San Gregorio, der nu mere minder om en spøgelsesby – fåreklipperskuret er dog stadig i brug af de få mennesker, der endnu bor her. Du kan også tage til den private park Monte León, med stedsegrønne skove og træer forvredet af vind og vejr til næsten unaturlige former. Kondorerne svæver rundt, og måske er du heldig at få et glimt af en huemul, som er i familie med kronhjorten.

Læs mere
San Pedro de Atacama

San Pedro de Atacama

    San Pedro de Atacama er en lille by i den nordlige del af Chile, der blev grundlagt af Atacameña-folket. Byen ligger 2,5 km over havets overflade, så tag den med ro når du vandre op og ned af den lille støvede hovedgade. Se også landsbykirken, Le Paige museet og håndværksmarkedet. Det smukke kurveflet og keramik-potterne et typiske varer for området, da det var noget Atacameña-folket mestrede til perfektion. Den lille by er et rigtig godt udgangspunkt for spændende udflugter. 17 km fra San Pedro ligger Månedalen, der er et af de mest berømte steder i omegnen. Her vil du se de mest fantastiske sten- og sandformationer, der er flere tusinde år gamle. Dalen har fået sit navn fordi stedet minder om månens overflade, og solnedgangen her er et spektakulært syn med skiftende farver og konturer – et naturligt lysshow! Vil du på en god dagsudflugt, så kan du måske besøge lagunerne Miscanti og Miñiques, der ligger 4.200 meter over havets overflade. Begge laguner får deres vand fra kilder og tiltrækker et stort udvalg af dyr, fx en masse flamingoer. Søerne og deres dyreliv står i skarp kontrast til de omgivende snebeklædte bjerge, der afspejler sig i søernes vand. Fra San Pedro de Atacama kan du også tage hen til grænsen til Bolivia, hvor du kan køre på jeep-safari til den verdenskendte Salar de Uyuni saltslette. 

Læs mere
Santiago de Chile

Santiago de Chile

Chiles hovedstad, Santiago de Chile, har en beliggenhed, der er noget for sig. Byen er omgivet af bjerge, men ligger også forholdsvis tæt på havet, så det er nemt at kombinere storbybesøget med både skiture i bjergene og svømmeture i Stillehavet. En smuk omegn med små landsbyer og vingårde giver flere muligheder. Santiago de Chile er en af de mere vestligt inspirerede byer i Sydamerika med fokus på det kommercielle, men den har stadig sin egen specielle atmosfære. Specielt i centrum af byen er der en skæg blanding af ældre bygninger i pariser-stil og moderne skyskrabere. Tag ind til byens centrum: Plaza de Armas. På denne typisk latinamerikanske plads kan du kigge på de interessante historiske bygninger, fx byens store, flotte katedral, postkontoret, rådhuset og nationalmuseet. Det er også her, at chilenerne slapper af i palmetræernes skygge. Slut dig til dem og se hvordan man hygger sig i den pulserende storby. Når du går rundt på pladsen, så kig ned, for der ligger nedlagte skildringer af Santiagos historie. Eller kig op hvis du står ved præsidentpalæeet og forestil dig Salvador Allendes sidste tale inden det berygtede kup i 1973. I Pio Nono bydelen finder du herlige cafeer og butikker med meget flotte smykker - lokalt forarbejdet sølv med indfattede halvædelstene.Besøg også Mercado Central og gågaderne Estado eller Ahumada, hvor der er alt lige fra små iskiosker til store varehuse. Når sulten melder sig, kan du slentre rundt i kvarteret Barrio Bellavista og lede efter et godt sted at spise de lokale ‘mariscos’ (skaldyr). Du kan også tage en tur hen til Cerro Santa Lucia, et lille klippebjerg på 70 m midt inde i byen. Her leder trapper og stier dig gennem det lokale folkeliv op til toppen, hvorfra der er en god udsigt over byen og fæstningen Castillo Hidalgo.

Læs mere
Torres del Paine

Torres del Paine

Torres del Paine Nationalpark ligger i den sydlige del af den chilenske Patagonia, og her er virkelig fantastisk smukt - et af de smukkeste steder overhovedet på vores Chile rejser! Parken har iskolde gletsjere og spejlblanke, turkisblå søer, der ligger for foden af spidse klippebjerge – mest kendt er nok bjergkæden Codillera del Paine, hvis tinder rejser sig højt op i landskabet. Den bjergrige natur gør parken helt perfekt til hikingture, og der er masser af spændende stier – den bedste rute fører til Valle del Francés, som nok har den smukkeste udsigt i hele nationalparken ud over små gletsjere og forrevne, lodrette klippevægge. Du kan også opleve naturen på hesteryg og se det hele lidt højere oppefra, eller du kan sejle floderne tynde i en kajak og lade dig føre med strømmen gennem den storslåede natur. Heste, lamaer og andinske hjorte græsser på de gyldne sletter, og du kan også være heldig at skimte en ræv, en puma eller en af de sjove strudselignende nanduer, som også lever i området. 

Læs mere

Valparaiso

Valparaiso er en større havneby, der også er kendt som Stillehavets juvel. Byens smukke, gamle havnekvarter er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og her kan du slentre rundt i en labyrint af smalle, brostensbelagte gader mellem huse i alle regnbuens farver. Industri og turisme er Valparaisos hovedindtægtskilder, men det er også en vigtig uddannelses by med hele 9 universiteter. På en gåtur rundt i byen er det nok en god idé at iføre dig godt fodtøj – her er nemlig mange bakker. Flere steder er bakkerne så stejle, at kabelbaner, der også kaldes ” funicularer”, kan hjælpe dig op og ned. De mange bakker betyder også, at du flere steder har en dejlig udsigt over havet, havnen og de mange store skibe.  Gå en tur på Concepción Hill med sine små fascinerende gader og stræder, og besøg nobelprisvinderen Pablo Nerudas hus, hvor du kan få et indblik i hans liv og se den fascinerende samling af genstande, han bragte tilbage fra sine rejser. Valparaiso ligger kun 120 km fra Santiago de Chile, og vejen dertil er utrolig smuk med vinmarker, gårde og Andesbjergenes snedækkede bjergtinder.

Læs mere

Her finder du en oversigt over alle de hoteller, som vi bruger på vores rejser til Chile.

Huilo Huilo

Det fantastiske hotel udefra

Hotel Nothofagus

Hotel Nothofagus er noget helt særligt! Det er et super skønt hotel, som ligger midt ude i Huilo Huilos regnskov! Selve bygningen er et rundt tårn af træ, som tårner op i skoven ved siden af sit søsterhotel Magic Mountain, der er bygget som et stenbjerg med et vandfald ned ad siden. Og hotellet er altså mindst lige så imponerende indvendige, for her er hele træer og alt er bygget i træ. Fra lobbyen kan du kigge op igennem alle etagerne, helt op til loftsvinduet i toppen af hoteltårnet. Værelserne er også i træ, og de er enkelt indrettet med panoramavinduer, så du har udsigt til skoven uden for. Fra fællesområderne har du endda udsigt til snedækkede vulkaner, og det er også her, du kan logge på hotellets wifi! Restauranten er udmærket, men ikke noget at skrive hjem om, til gengæld er den hyggelig – og sjovt nok også holdt helt i træ. Hotellet har selvfølgelig også en opvarmet pool og op til flere saunaer, hvor du kan dase efter en lang dag med aktiviteter i naturen. Personalet taler næsten ikke engelsk, så vær parat til at skulle gøre dig forståelig med tegn og fagter. 

Læs mere

Påskeøen

Hotel Easter Island Eco Lodge

Vi researcher vores destinationer rigtig grundigt og beskrivelse og billeder af dette hotel kommer snart!

Spørg vores rejsekonsulenter om mere information på telefon 3315 3322.

Læs mere
Hotellet og poolen

Hotel Oceania Rapa Nui

Hotel Oceania Rapa Nui er et hyggeligt, lille sted, der ligger en lille halv times gang fra centrum i Hanga Roa. Her er dejlige, enkle værelser og en hyggelig have med en lille udendørs pool, hvor du kan tage dig en kølig dukkert. Morgenmaden er ikke så spændende, og den kan indimellem lade vente lidt på sig. Men alt i alt et rigtig dejligt sted!

Læs mere
Hotel Otais skønne, lille pool

Hotel Otai

Hotel Otai ligger rigtig godt ved bugten, Hanga Roa, på vestsiden af øen. Det er et hyggeligt sted med gode, enkle værelser, og du kan sidde på din terrasse og nyde den smukke have, som omgiver hotellet. Du kan tage en dukkert i den lille, lækre pool, gå en tur ved vandet, som ligger tæt ved eller se dig omkring i byen. Her er rigtig dejligt! Restauranten serverer retter for området - prøv dem og se, om det er noget for dig!

Læs mere

Peulla

Hotel Peulla

Hotel Peulla er et godt og hyggeligt hotel, som ligger i utroligt smukke og dejlige naturomgivelser og meget tæt på grænsen til Argentina. Værelserne er super fine, rene og rustikt og rart indrettet. Det er udstyret med det vigtigste, så du kan komme hjem og slappe af efter en lang og spændende dag i den frodige natur med søer, bjerge og vulkaner. Spis et måltid helt udmærket mad i restauranten, hvor du kan vælge mellem forskellige a la carte-menuer. Hotellet har gratis wifi-forbindelse, så du kan surfe rundt på internettet eller måske sende nogle flotte naturbilleder til dem derhjemme? Personalet er venligt og hjælpsomt. Find kortspillet frem og sæt dig i den hyggelige stue, hvor du også kan få lidt snacks og noget at drikke, hvis den lille sult begynder at nærme sig. Du kan også bare sætte dig og nyde synet af det flotte landskab omkring dig. Er du til lidt ekstra forkælelse, så kan du gå en tur i saunaen eller bestille en massage. Har du endnu stadig masser af energi efter en dag fyldt med aktiviteter og har du lyst til mere leg og underholdning, så kan du gå i spillerummet. Hvad med en omgang pool eller bordtennis?

Læs mere

Puerto Natales

Rejser til Chile, Puerto Natales

Hotel Vendaval

Hotel Vendaval er et godt og pænt hotel, der ligger kun en kort slentretur fra vandet og bymidten. Udefra ser det måske lidt skørt ud, men når du kommer ind bliver du mødt af rolige farver og masser af træ. Du bor på et mindre værelse, der er rimelig simpelt indrettet - og spøjst nok kan der fra værelset også være et vindue ud til badeværelset. Til gengæld har du både god wi-fi forbindelse set i forhold til, at du befinder dig i Patagonien, og så er der efter sigende også investeret i nogle gode madrasser, så du kan få en god nats søvn efter at have været ude at opleve naturen. Om morgenen får du serveret en skøn morgenmad, og det altid venlige og hjælpsomme personale er klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål. Vores yndlingsdel af hotellet er den fantastiske tagterrasse, hvorfra du har udsigt over byen og vandet. Her kan du sidde både inde og ude og få dig en velfortjent øl efter dagens anstrengelser.

Læs mere
Rejser til Chile, Puerto Natales

Hotel Vinnhaus

Hotel Vinnhaus er et rigtig hyggeligt lille hotel i centrum af Puerto Natales. Hotellet ligger i en historisk bygning, og der er gjort et stort arbejde ud af at tilføje stedet en masse sjæl og charme. Overalt er der gjort noget ud af indretningen, og de søde ejere stiler efter, at du vil føle dig hjemme og godt tilpas, når du besøger dem. Du bor på mindre, hyggelige værelser med eget bad og wi-fi, og selvom værelserne er forholdsvis simpelt indrettet, er der også her gjort noget ud af indretningen. Du bor ikke langt fra et fint udvalg af butikker, restauranter og barer, men du behøver faktisk ikke at forlade hotellet for at få lidt at spise - de har nemlig en populær café og bar. Menukortet er ikke stort, men maden er veltillavet og lækker, og du kan få en god kop kaffe, et godt glas vin eller en kølig øl serveret i en hyggelig atmosfære. Personalet på stedet er meget hjælpsomme, og det er tydeligt at mærke, at der her er tale om mennesker, der virkelig brænder for deres sted. 

Læs mere

Puerto Varas

Casa Kalfu

Casa Kalfu

Casa Kalfu er simpelthen det hyggeligste sted, du kan forestille dig - her er 16 værelser i en stor, charmerende villa, der mest af alt ligner noget fra en børnebog. Det ligger omkring 10 minutter fra centrum, lidt oppe ad en bjergskråning med skøn udsigt til søen og vulkanen i det fjerne. Værelserne er små og charmerende, og i de dejlige fællesområder kan du sidde og slappe af og bare nyde at være et dejligt sted med søde mennesker omkring dig. Du kan også gå gratis på internettet. Her er en super god, hjemmelavet morgenmad, men desværre ingen rigtig restaurant - forenden af gaden ligger der dog en rigtig god, lille restaurant, der hedder Gringo, som du bestemt bør besøge!

Læs mere
Rejser til Chile - Navimag Ferry

Navimag Ferry

Navimag Ferry er en stor færge med plads til både passagerer og containere. Færgen sejler gennem Pantagonien i det sydlige Chile, hvor du oplever naturen fra første parket. I din kahyt har du eget badeværelse og et vindue, så du ikke går glip af den skønne udsigt. Slap af på fællesområderne, hvor du kan låne brætspil eller nyd udsigten fra dækket, mens du sejler afsted. Der er ingen internet, så brug tiden på at suge oplevelsen til dig og mød nogle nye mennesker. På færgen er alle måltider inkluderet, men vil du også gerne have lidt snacks eller sodavand, har du også mulighed for at købe det – du kan dog ikke købe alkohol.

Læs mere

Punta Arenas

Carpa Manzanos morgenmadsområde

Carpa Manzano

Carpa Manzano er et lille og simpelt sted med god beliggenhed tæt på byens centrum. Værelserne er gode og indrettet i varme eller friske farver. Her er internetforbindelse og en ganske udmærket morgenmad.

Læs mere

Hotel La Yegua Loca

Vi researcher vores destinationer rigtig grundigt og beskrivelse og billeder af dette hotel kommer snart!

Spørg vores rejsekonsulenter om mere information på telefon 3315 3322.

Læs mere

San Pedro de Atacama

Hotel Don Raul

Vi researcher vores destinationer rigtig grundigt og beskrivelse og billeder af dette hotel kommer snart!

Spørg vores rejsekonsulenter om mere information på telefon 3315 3322.

Læs mere

Hotel Kimal

Vi researcher vores destinationer rigtig grundigt og beskrivelse og billeder af dette hotel kommer snart!

Spørg vores rejsekonsulenter om mere information på telefon 3315 3322.

Læs mere
Rejser til Chile - Hotel Poblado Kimal

Hotel Poblado Kimal

Hotel Poblado Kimal er et charmerende hotel, som ligger tæt på hovedvejen i den lille by, San Pedro de Atacama. Du bor centralt i nærheden af både butikker og underholdning. Hotellet er rustikt og de naturlige jordfarver er det, du ser mest af. Du bor i charmerende hytter, hvor du har køleskab, gasvarme, WiFi og terrasse, hvor du kan sidde og nyde den naturlige og uredte have, som er helt tæt på. Du bor simpelt og hyggeligt, hvor du rigtig kan slå hverdagshjernen fra. Morgenmaden spiser du på Hotel Kimal, som ligger lige på den anden side af vejen. Køl af i poolen eller få hjælp af det venlige personale til at finde en udflugt, så du kan få fyldt oplevelseskontoen op. Spis lækker mad på restauranten efter en tur i spa, hvor du får løst op i hele kroppen.

Læs mere
Den skønne pool

La Casa de don Tomas

La Casa de don Tomas er et lille, men rigtig godt sted, der ligger i udkanten af byen kun en kort gåtur til hovedgaden. Her er en skøn, lille pool, hvor du kan blive kølet ned efter en lang dag med sightseeing, og her er også hyggelige opholdsområder, hvor du kan sidde og slappe af. De dejlige værelser er rene og har det mest nødvendige, blandt andet terrasse og et lille bitte badeværelse med ekstra badehåndklæder. Der er gratis internet og tøjvask på hotellet, og sidstnævnte er altså guld værd i den støvede ørkenby. Restauranten er udmærket, og betjeningen er helt i top - de er simpelt hen så hjælpsomme.

Læs mere

Santiago de Chile

Hotellets dejlige pool

Galerias Hotel

Galerías Hotel er et smukt hotel, og et af de hyggeligste hoteller i byen. Her er rigtig dejlig stemning, god service og flotte værelser med gode faciliteter, herunder wifi. Hotellet ligger i bydelen Metropolitania, hvor der er mange gode restauranter og shoppingmuligheder i både butikker og boder. Metroen går lige til døren, men der er ikke langt til de fleste seværdigheder. Her er en udendørs pool og en god restaurant.

<center></center>

Læs mere
Rejser til Chile, Santiago de Chile

Hilton Garden Inn Santiago Airport

Hilton Garden Inn Santiago Airport er, som navnet antyder, et udmærket lufthavnshotel. Her bor du på pæne og rene værelser uden den store personlighed, men med wi-fi, TV og køleskab. På hotellets restaurant kan du få morgenbuffet og ala carte til frokost og aftensmad. Maden er ganske OK når man tænker på, at der på grund af beliggenheden ikke rigtig er andre restauranter i nærheden. Hotellet byder også på et hyggeligt udendørsområde, fitnessfaciliteter, sauna og en lille pool. 

Læs mere
Hotellets pool

Holiday Inn Santiago Airport Hotel

Holiday Inn Santiago Airport Hotel er et større, moderne og super godt hotel, som ligger få skridt fra lufthavnen. Det gør, at hotellet er helt perfekt til en overnatning, inden du skal rejse med fly. Værelserne er veludstyrede og har god wifi-forbindelse, så du kan sagtens sende en mail til dem derhjemme. De ansatte er venlige og servicemindede. Du kan nyde gode retter i løbet af dagen på deres restaurant, eller du kan nyde et stille måltid på dit værelse, hvis du bestiller roomservice – dag og nat! Morgenmaden er rigtig god med et bredt udvalg, så du kan blive dejligt mæt og få energi. Har du brug for at forkæle dig selv endnu mere, kan du hoppe en tur i hotellets opvarmede indendørs pool efter en tur i det lille træningslokale. Du kan såmænd også slappe af i jacuzzien og saunaen, eller du kan nyde en drink i coctailbaren. 

Læs mere
Hotel Fundador

Hotel Fundador

Hotel Fundador er et lidt gammeldags hotel, men det har en rigtig god beliggenhed i gåafstand til museer og kirker i den gamle bydel. Det venlige personale vil hellere end gerne hjælpe, hvis du har spørgsmål til byen, eller mangler tips til, hvad du skal lave, og hvor du skal spise. Hotellet har sin helt egen stil med en blanding af friske farver og minimalistiske møbler, andinske vægtæpper, krukker og rokoko-agtige møbler. Nogle finder det lidt rodet, andre synes det er charmerende. Uanset hvad, så har du i hvert fald minibar og aircondition på værelset, og du kan gøre brug af hotellets lille pool, lille motionsrum og selvfølgelig deres bar og restaurant, hvor der om morgenen er buffet med et fint udvalg af morgenmad. 

Læs mere
Rejser til Chile, Santiago de Chile

Hotel Ismael 312

Hotel Ismael 312 er et lille, hyggeligt boutiquehotel, der ligger centralt i en af Santiago de Chiles hyggeligste bydele. Her er masser af lækre restauranter i nærheden, og du bor ganske tæt på flere metrostationer, så du nemt kan komme rundt og opleve byen. Hottellet er skægt indrettet med masser af kunst i alle former og farver - så der er nok at gøre med at gå på opdagelse, hvis du er bare den mindste smule kunstinteresseret. Her er også dejlige siddeområder, hvor du kan slappe af med en kop kaffe, og på tagterrassen finder du en lille pool, hvor du kan tage et koldt dyp. Værelserne er pæne og moderne, men kan være lidt til den lille side. Til gengæld er servicen på hotellet helt eminent, og du får serveret en skøn morgenmad, du kan starte dagen på. 

Læs mere
Hotel Plaza San Francisco

Hotel Plaza San Francisco

Hotel Plaza San Francisco ligger altså bare helt perfekt - du kan gå til det meste, blandt andet præsidentens palads og Plaza de Armas. Hotellet er super flot med store, gode værelser og en lille, indendørs pool. Du får serveret skøn, chilensk mad i den smukke restaurant, og hvis du spiser for meget, kan du træne lidt i det lille fitnesscenter og forbrænde det igen.

Læs mere

Valparaiso

Diego de Almagro Valparaiso

Diego de Almagro Valparaiso

Hotel Diego de Almagro Valparaiso er et rigtig godt hotel lidt uden for Valparaisos hyggelige centrum, og dejlig tæt på metrostationen og havet. Værelserne er gode, og de er udstyret med det mest nødvendige som wifi, tv og minibar. Maden på hotellet er herlig – både til morgen, hvor derer buffet, og til aften. Hvis det er koldt udenfor, kan du få sved på panden i fitnesslokalet eller få varmen i saunaen. Du kan også flyde rundt i den opvarmede pool, selvom den ikke er så stor.

Læs mere
Hotel Fauna

Hotel Fauna

Hotel Fauna kan vist bedst beskrives som et fremragende og lidt sjovt hotel – det er rustikt, moderne og ja, lidt finurligt indrettet, men på en rigtig god måde. Beliggenheden er SUPER, i hvert fald i forhold til udsigten fra restaurantens tagterrasse, hvor du kan sidde over et måltid god mad og fortabe dig i synet af byen og vandet! Du bor i den gamle del af byen lige ved tovbanen, så den kan du nemt tage fra sted til sted. Værelserne ikke så store, men de er gode og minimalt indrettet – wifi er dog ikke så stabilt på værelserne. Hotellets bar er et mødested for de lokale, så der er god stemning. Alt i alt et rigtig godt sted at bo med søde ansatte og god mad både morgen middag og aften.

Læs mere

Somerscales Boutique Hotel

Somerscales Boutique Hotel er et hyggeligt og dejligt historisk hotel – faktisk er det den engelske maler Thomas Somerscales hjem, der nu er lavet om til et lille hotel. Han byggede sit hjem midt på bakken Cerro Alegre, der er kendt for sine smukke haver og farvestrålende huse – så du har ikke langt ned til centrum, til gengæld er turen op igen lidt hård og stejl. Indretningen er charmerende med antikke møbler og guldrammer på spejle og billeder, men det er på en lys og rar måde. De otte værelser er meget forskellige men rigtig fine, og fælles for dem er, at du har wifi, TV og minibar. På hotellets lille tagterrasse kan du nyde en kop kaffe eller en drink omgivet af blomsterkrukker og farvestrålende buske og med udsigt ud over byens tage. Morgenmaden er skøn, og de andre måltider kan du tage dig i nogle af byens mange restauranter. Måske skal du smage ceviche? 

Læs mere

Hvis du har lyst, kan du tilkøbe spændende udflugter til din rejse, så du får endnu mere ud af din rejse til Chile. Her finder du beskrivelser af de udflugter, vi tilbyder. Kontakt os, så finder vi de bedst mulige priser til dig!

Puerto Varas

Lake Crossing

Lake crossing fra Puerto Varas til Bariloche – gennem smuk natur og over fantastiske søer

Om morgenen kører du med bus fra Puerto Varas til Petrohue. På vejen har du flot udsigt til vulkanerne Osorno og Calbuco. Du vil opleve Vicente Perez Nationalpark og det flotte, berømte vandfald Petrohue Falls, hvor imponerende vulkanske stenformationer dækkes af det smaragdgrønne vand. Fra Petrohue sejler du på søen Todos los Santos Lake til Peulla. Hvis vejret er godt, kan du se vulkanerne Osorno, Puntiagudo og Tronador fra båden. Ved frokosttid ankommer du til den naturskønne landsby Peulla – et fantastisk sted, hvis du elsker natur. Herfra kører du med bus videre til Puerto Frias og krydser dermed grænsen mellem Chile og Argentina. Du kører igennem Andesbjergene i 976 meters højde – kig ud ad vinduet og nyd de fantastiske udsigter ud over begge lande. Turen fortsætter nedad mod Puerto Frías langs floden Lake Frías, og i Puerto Alegra skifter du bus og kører mod Puerto Blest, der ligger virkelig smukt omkranset af kæmpemæssige grønklædte klippebjerge og nærmest lysende turkisgrønne søer. Fra Puerto Blest går turen videre med båd på Nahuel Huapi Lake til Puerto Pañuelo, hvor den sidste lange tur med bus går til San Carlos de Bariloche – byen der er kendt for sine mange søer i smukke omgivelser. Herfra tager du din sidste bus for i dag, som kører dig det sidste stykke til dit hotel i Bariloche. Det er en lang og fabelagtig smuk tur, som du skal tage for at opleve den utrolige natur mellem de to lande – og ikke bare for at rejse fra sted til sted. Det er selvfølgelig også muligt at rejse hele turen den modsatte vej.

Læs mere

Santiago de Chile

Tur til Concha Y Toro vingården

En Chile rejse bliver aldrig helt komplet uden et besøg til en vingård! Du bliver hentet på dit hotel og kørt ud til Concha y Toro, som er den største vinproducent i Latinamerika. I det 16. århundrede bragte spanierne den første druevin med sig til Sydamerika, og siden har sydamerikanerne adopteret de gamle vinpresningstraditioner og gjort det til en industri. Concha y Toro er en kæmpestor, smuk vingård, der ligger skønt ud til grønne vinmarker og en flot parkagtig have. Du kan gå rundt i den mørke vinkælder og smage nogle lækre vine over en bid mad.

Læs mere
Smukke vinmarker

Vineventyr

Når du nu skal til Chile, bør du næsten tage et besøg til det hyggelige Hotel Terraviña ved Santa Cruz. I kan se mere om hotellet på dette link: www.terravina.cl.

Dag 1:
Du bliver hentet på dit hotel i Santiago og kører nu med bus til Santa Cruz, hvor du indlogeres på Hotel TerraViña. Hotellet ligger midt på en vinmark, og fra alle værelser er der udsigt til de sneklædte Andesbjerge og vinmarker så langt øjet rækker, så du kan sidde på din terrasse og nyde den i timevis! Hotellet har 18 værelser samt en suite og ejes af et dansk-chilensk par, der altid selv modtager gæsterne og under hele jeres ophold er klar til at hjælpe. 

Spis en frokost på den smukke, gamle vingård Viu Manent og tag måske også på en rundvisning og vinsmagning. En del af rundvisningen foregår i hestetrukne kareter.

Udforsk Santa Cruz på egen hånd. Byen er hovedstad i Chiles vinland og er en meget hyggelig, lille by. Besøg evt. det imponerende museum, der er bygget og vedligeholdt af en af Chiles rigeste mænd, som har hjemme i byen. Museet er ét af Chiles fineste og er den største private samling i landet. 

Om aftenen kan du vælge at spise middag på Restaurant Vino Bello, som ligger ved siden af Hotel TerraViña. Det er nemt at finde hen til restauranten, for det er simpelthen bare at skrå igennem vinmarkerne. Drik en aftendrink på terrassen og nyd aftenen. 

Dag 2:
Mens du spiser morgenmad, kan du tænke over, hvad du skal bruge dagen på? Måske skal du prøve at lave din egen vin på vingården MontGras. Tilbring et par timer med at plukke druer og vær med i hele processen, når druerne bliver til vin. Dette er selvfølgelig kun muligt, når der er druer at plukke. Sæsonen er primært fra feb-ap.

Du kan spise frokost på Santa Cruz’ ældste restaurant, Club Social, under vinrankerne i dejlige omgivelser.

Om eftermiddagen bør du besøge museet i Huique, en meget gammel vingård, hvor en af Chiles ældste familier har boet gennem tiden. Du kan også besøge vingården Santa Cruz, hvor du som del af turen transporteres med kabelvogn op til et friluftsmuseum, der viser, hvordan de oprindelige folk i Chile byggede deres huse. Vingården har også sit eget lille stjerneobservatorium, der er åbent for besøgende. Chile er kendt for sine fortræffelige forhold for stjernekiggeri, og flere af verdens mest berømte observatorier ligger i Chile.

I aften kan du måske spise på den gode restaurant, El Candil?

Dag 3:

Måske har du lyst til en udflugt i dag? Du kan tage til kystbyen Pichelemu, en smuk tur på 50 minutter til en meget hyggelig lille by med dejlig strand og i øvrigt en del at kigge på. Dask rundt et par timer og nyd måske en frokost på en fiskerestaurant med lokale specialiteter.

Hjemme ved hotellet kan du besøge Laura Hartwigs vingård, hvor ejeren Alejandro Hartwig fortæller om udfordringerne for Chiles vin. Tag på en vinsmagning og spis måske middag på den peruanske restaurant La Casita de Barreales i gåafstand fra vingården og hotellet.

Dag 4:

Efter morgenmaden, bliver du hentet Hotel TerraViña og sætter kurs mod Santiago de Chile.

Rejsen inkluderer: transfer fra Hotel Presidente eller lufthavn til busttationen, bus fra Santiago de Chile til Santa Cruz, transfer fra Bus stationen til hotellet, 3 nætter på Hotel Terraviña, morgenmad alle dage og en eftermiddagsdrink en af dagene.

Udflugter og ture som beskrevet i rejseplanen er forslag. De skal bookes og betales derude og er ikke inkluderet. Ved ankomst aftales med Hotel Terraviña, hvad I ønsker at opleve, og de vil hjælpe med at arrangere det hele for jer. Tillæg for privat transfer i stedet for bus koster fra kr. 698,- pr. person.

Læs mere
Hyggelige Valparaiso

Heldagstur til Valparaiso og Viña del Mar

Tag på en udflugt til Viña del Mar og Valparaiso fra Santiago de Chile - der er ca. 120 km, og vejen dertil er utrolig smuk med vinmarker, gårde og Andesbjergenes snedækkede bjergtinder. Viña del Mar er en berømt badeby fuld af flotte elegante palæer med smukke haver ud til elegante boulevarder fra dengang, det mest var de, der holdt ferie i byen. Byen er blevet kendt som "Havebyen" netop på grund af de mange fine haver. Valparaiso er en større havneby, der også er kendt som Stillehavets juvel. Byens smukke, gamle havnekvarter er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og her kan du slentre rundt i en labyrint af smalle, brostensbelagte gader mellem huse i alle regnbuens farver. På en gåtur rundt i byen er det en god idé med godt fodtøj – her er nemlig mange bakker. Fra toppen af byens bakker har du en dejlig udsigt over havet, havnen og de mange store skibe. Du slutter ved havnen, og så går turen tilbage gennem bjergene til storbyen. 

Læs mere
Plaza de Armas

Halvdags byrundtur i Santiago de Chile

Første stop på byrundturen er Plaza de Armas. På denne typisk latinamerikanske plads kan du kigge på de interessante historiske bygninger, fx byens store, flotte katedral, postkontoret, rådhuset og nationalmuseet. Det er også her, at chilenerne slapper af i palmetræernes skygge. Din guide fortæller dig lidt om byens historie, og mens du går rundt på pladsen, så kig ned, for der ligger nedlagte skildringer af Santiagos historie. Næste stop er La Moneda, hvor præsidenten bor, og du kører igennem nogle gamle bydele som Republica og Concha y Toro. Du skal også til den østlige del af byen, som er mere moderne, og det kan tydeligt ses på bygningerne. Turen slutter i en kunsthåndværksbutik, hvor du kan købe lidt souvenirs med hjem, hvis du har lyst. 

Læs mere
Rejser til Chile - Santiago de Chile

Byrundtur og madlavning i Santiago de Chile

Du bliver hentet på hotellet om formiddagen, hvor din byrundtur starter. Sammen med din guide går du først mod det flotte hvide regeringspalads La Moneda. Herfra går du videre til den centrale Plaza De Armas, hvor du har lidt tid til at tjekke alle seværdigheder og butikker ud, som ligger omkring pladsen. Bagefter fortsætter du til fiskemarkedet Mercado Central og derefter til La Vega, som er det største marked i Chile – det er her, madlavningsturen rigtig starter. På det store marked køber du ingredienserne, som skal bruges til den Sydamerikanske ret Ceviche – det er den, du senere skal kokkerere i køkkenet, og selvfølgelig også smage. Når alt er handlet, bliver du samlet op og kørt til et privat hus, hvor du får lov at smage en Pisco Sour (en typisk chilensk velkomstdrink), Empanadas (dumplings fyldt med enten ost eller kød) og en Pebre (mild krydret sovs) til de fine dumplings. Bagefter begynder du at lave ceviche, mens du nyder lidt chilensk vin – du er jo altså i et vinland! Når middagen er slut, og maven er godt fyldt op, går turen tilbage til dit hotel.

Læs mere
Rejser til Chile - Santiago de Chile

På cykeltur rundt i Santiago de Chile

I dag skal du på tre timers cykeltur rundt i Santiago de Chile. Hele turen foregår i et afslappet tempo, og du cykler omkring syv km i alt, så bare rolig du behøver ikke at være Tour de France-klar for at kunne følge med. Du starter turen tidlig formiddag, hvor du cykler igennem det boheme-inspirerede og graffitifyldte Barrio Bellavista. Her cykler du over brosten mellem flotte vægmalerier, mens guiden fortæller om, hvordan nabolagets fortid har påvirket de omgivelser, du ser. Næste stop på turen er ved huset La Chascona, hvor den berømte chilenske poet og kulturelle ikon Pablo Neruda har boet. Herefter går turen til Santiago de Chiles største frugt-, grøntsags- og tingeltangel-marked. Måske skal du have lidt med hjem? Videre herfra går turen over Mapocho River til fiskerimarkedet Mercado Central. Tilbage på cyklen går turen igennem den smukke Parque Forestal og tilbage til cykeludlejningen

Læs mere

Heldagstur til vingård, Vina del Mar og Valparaiso

Tag på en udflugt til Viña del Mar og Valparaiso fra Santiago de Chile - der er ca. 120 km, og vejen dertil er utrolig smuk med vinmarker, gårde og Andesbjergenes snedækkede bjergtinder. På vejen stopper du ved Veramonte vingården, hvor du selvfølgelig skal smage på vinen og også bare nyde de smukke omgivelser og oplevelsen af en ægte chilensk vingård, hvor Chiles vin bliver fremstillet. Viña del Mar er en berømt badeby fuld af flotte elegante palæer med smukke haver ud til elegante boulevarder fra dengang, det mest var de, der holdt ferie i byen. Byen er blevet kendt som "Havebyen" netop på grund af de mange fine haver. Valparaiso er en større havneby, der også er kendt som Stillehavets juvel. Byens smukke, gamle havnekvarter er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og her kan du slentre rundt i en labyrint af smalle, brostensbelagte gader mellem huse i alle regnbuens farver. På en gåtur rundt i byen er det en god idé med godt fodtøj – her er nemlig mange bakker. Fra toppen af byens bakker har du en dejlig udsigt over havet, havnen og de mange store skibe. Du slutter ved havnen, og så går turen tilbage gennem bjergene til storbyen. 

Læs mere
Rejser til Chile - Bolivia

Et par dage ved Uyuni Salt Flat i Bolivia

Du lander i udkanten af Uyuni saltørkenen i Bolivia. Saltørkenen er over 10.000 kvadratkilometer stor, og den store, hvide ørkenslette er altså et imponerende syn! Fra december til april er den dækket af et helt tyndt lag vand, som du kan soppe rundt i – og det er næsten ikke til at se, hvor den store sø slutter, fordi himlen og landskabet spejler sig i vandet, så det hele går ud i ét! Husk at have masser af plads på kameraet, for de specielle omgivelser er den perfekte baggrund til sjove og smukke billeder. Forhåbentligt har du husket vandreskoene, for du skal ud og vandre. Du går sydpå gennem højlandet forbi små landsbyer, ind til du når Alota dalen. Her er landskabet tørt og stenet med klippeformationer og ørken. Josephine her fra C&C besøgte Uyuni i juli 2018 - se lidt af hendes billeder derfra ovenover.

Du har tre dage til at opleve det spetakulære syn! 

Læs mere
  • Praktisk info
  • Vejret
  • Visum og Pas
  • Vaccination
Praktisk info

Forsikring
Det er vigtigt at have en rejseforsikring, når du rejser til Chile. Hvis du bliver syg, eller uheldet på anden måde er ude, kan det koste rigtig mange penge at få hjælp uden en forsikring. Det er også en god ide at have en afbestillingsforsikring, så du ikke mister noget, hvis du bliver nødt til at afbestille din rejse pga. sygdom eller andre godkendte afbestillingsårsager.

Måske har du allerede en rejseforsikring og afbestillingsforsikring i din indboforsikring eller via dit kreditkort, men vi anbefaler kraftigt, at du tjekker betingelserne grundigt. Vi samarbejder med Gouda, som er specialiseret i rejseforsikringer, og derfor ofte dækker mere end mange indbo/kreditkort forsikringer. Du kan se alle deres forskellige forsikringer på deres hjemmeside her.

Du er velkommen til at kontakte os for mere information og husk, at en afbestillingsforsikring skal tilkøbes ved bestilling af rejsen. 

Penge og kreditkort
Du kan veksle USD stort set alle steder. Det er også muligt at betale med de fleste kreditkort og at hæve i pengeautomater i de større byer. 

Mobiltelefoner og internet
Du kan sagtens tage din danske mobiltelefon med dig, men husk, at der ikke er så god dækning alle steder, og det er rigtig dyrt at bruge den. Internetadgangen er velfungerende men lidt begrænset.

Elektricitet og stik
Chile har 220V og tobenede stik som herhjemme - nogle steder har stikkene dog tre ben på en lige række.

Tidsforskel
Danmark er 5 timer foran Chile.

Prisniveau
Priserne er generelt lavere end i Danmark, men det kommer naturligvis an på, hvilke steder du går hen.

Drikkepenge
På restauranter forventes du at give 10 % i drikkepenge, og du forventes også at give et mindre beløb til de mennesker, du bliver betjent af undervejs såsom dragere, stuepiger, tjenere, taxachauffører mv. 

Animalske produkter
På grund af risikoen for at videreføre smitte, er det forbudt at indføre animalske produkter i Danmark fra ”ikke EU”-lande. Derfor skal du være opmærksom på, hvad du har i din kuffert og huske at deklarere evt. animalske produkter ved indrejsen til Danmark. Gør du ikke dette, risikerer du bøde og retsforfølgelse.

Vejret

Vejret i Chile svinger selvfølgelig lidt, men her kan du få et overblik over klimaet.

Conception Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max (C) 23 23 22 19 16 14 14 15 16 18 20 22
Min (C) 11 11 10 8 7 7 6 6 6 7 9 10
Regn (mm) 9 17 23 74 147 209 178 154 77 73 30 6
Puerto Montt Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max (C) 20 21 19 16 13 11 11 12 14 15 17 19
Min (C) 9 9 8 6 5 4 3 4 4 6 7 8
Regn (mm) 88 60 100 141 183 205 200 185 124 145 113 95
Puerto Natales Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max (C) 20 19 16 13 9 5 5 8 10 14 17 18
Min (C) 8 7 2 3 0 -3 -3 -1 0 3 5 7
Regn (mm) 8 12 3 19 37 33 32 24 17 20 25 6
Puerto Varas Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max (C) 20 21 19 16 13 11 11 12 14 15 17 19
Min (C) 9 9 8 6 5 4 3 4 4 6 7 8
Regn (mm) 88 60 100 141 183 205 200 185 124 145 113 95
Punta Arenas Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max (C) 16 16 14 11 8 5 5 6 9 11 14 15
Min (C) 7 7 5 3 1 -1 -1 0 1 3 4 6
Regn (mm) 40 34 44 42 34 27 33 38 29 28 29 36
Påskeøen Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max (C) 25 28 25 26 23 21 21 21 22 23 24 25
Min (C) 20 21 20 19 18 17 16 16 16 16 17 19
Regn (mm) 78 83 114 126 118 107 151 142 93 88 76 75
San Pedro de Atacama Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max (C) 24 24 23 21 19 18 17 17 18 19 20 22
Min (C) 17 17 16 14 13 12 12 12 13 14 15 16
Regn (mm) 1 0 0 4 15 1 0 2 0 0 13 0
Santiago de Chile Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max (C) 31 30 28 24 20 17 16 18 20 24 27 29
Min (C) 12 12 10 7 5 4 2 4 5 7 9 11
Regn (mm) 2 15 6 15 37 67 50 39 16 9 12 5
Valparaiso Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max (C) 23 22 20 19 18 14 15 16 16 18 20 21
Min (C) 12 11 9 8 9 6 7 7 7 8 9 10
Regn (mm) 1 0 1 2 63 78 120 70 30 2 2 0
Visum og pas

Danske statsborgere kan opholde sig max 90 dage i Chile uden visum, såfremt dit pas er gyldigt 3 måneder efter den planlagte afrejse fra Chile.

Bemærk, at der er særlige regler for indrejse med mindreårige børn. Indrejser du til Chile fra landsiden fra Peru, Bolivia eller Argentina SKAL du have deres fødselsattest med som dokumenterer, at det er dine børn. Og hvis kun den ene forælder er med, skal du have en notar til at vidne, at den anden forælder har givet til samtykke til rejsen.

For mere information kontakt ambassaden:

Kastelsvej 15
2100 København Ø
Tlf: 3538 5834
Fax : 3538 4201
Mail: embassy@chiledk.dk
Web:chileabroad.gov.cl/dinamarca/

Pas
Vær opmærksom på, at dansk flygtningepas, fremmedpas og provisorisk pas ikke betragtes som almindelige pas. Har du sådan et pas, eller er du ikke dansk statsborger, skal du selv indhente information fra de relevante ambassader eller konsulater.

Børn
Vær opmærksom på, at ifølge danske regler skal børn have deres eget pas, med mindre de er blevet optaget i forældrenes eller andre voksnes pas før den 1. oktober 2004. Vær desuden opmærksom på, at andre lande kan forlange, at børn har deres eget pas – tjek det med de relevante ambassader, hvis dine børn ikke har eget pas. Rejser du med børn under 18 år, der ikke er dine egne (fx børnebørn eller kammerater til dine børn), så vær opmærksom på, at du skal have en notar til at vidne, at forældrene har givet deres samtykke til rejsen. Bemærk også, at hvis det kun er den ene forældre, der rejser, kræver mange lande, at den anden forældre har givet skriftligt samtykke (med notar vidne) til rejsen. 

Generelt
Venligst bemærk, at det er dit eget ansvar at have de nødvendige pas, visum, transitvisum, forhåndsgodkendelser, legitimationsbeviser, vaccinationer, forsikringer og andre tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for at gennemføre din rejse til Chile. Vi anbefaler, at du selv finder den nødvendige information fra de relevante landes ambassader eller konsulater. Udenrigsministeriet har vejledninger for danske statsborgere på deres hjemmeside, men vi anbefaler, at du ikke udelukkende læser dem, fordi der kun er tale om vejledninger, som kan være unøjagtige.

Vaccination

Uanset hvor i verden du rejser hen, anbefaler vi altid, at du er vaccineret imod:

  • Smitsom leverbetændelse (Hepatitis A)
  • Difteri
  • Stivkrampe

Det gælder også rejser til Chile.

Derudover er det en rigtig god idé at undersøge forholdene på dine rejsemål, inden du tager af sted. På den måde kan du tage alle de nødvendige forholdsregler som fx brug af myggespray, malariaforebyggelse, andre vaccinationer med mere.

Du kan få gode råd og vejledning og 10 % rabat hos Rejseklinikken eller Danske Lægers Vaccinations Service, når du rejser med os. Læs mere om Rejseklinikken her og Danske Lægers Vaccinations Service her.

Du kan også læse mere på Udlandsvaccinationens hjemmeside eller kontakte din læge for individuel rådgivning.

Rundrejser i Chile
Rundrejser til flere lande
Udflugter i massevis
Vores 6 dejligste rejser til Chile
Alle rejser til Chile

Har du spørgsmål?

Ring til Morten:
65998890

Få et rejsetilbud

Ønsker du at få et uforpligtende tilbud på din drømmerejse til Chile?

Ja tak!

Hvorfor rejse med os?

Erfaring

Vi har 30 års erfaring

Skræddersyet

Vi skræddersyr din rejse præcis efter dine ønsker

CO2-neutrale

Vi er CO2-neutrale på alle vores flyrejser

Daglig afrejse

Vi har daglig afrejse til alle vores destinationer

Praktisk

Vi inkluderer og arrangerer alle fly, hoteller og transporter

Tryghed

Vores rejser er dækket af Rejsegarantifonden og Pakkerejseloven

Trustpilot
Se flere anmeldelser her
Chile

Rejser til Chile byder på fantastiske oplevelser og helt imponerende vild natur med forrevne klipper og krystalblå søer, snelandskaber og de fantastiske Andesbjerge! Hovedstaden Santiago de Chile ligger omgivet af sneklædte bjergtoppe og samtidig så tæt på kysten, at du på en og samme dag ville kunne stå på ski i bjergene og tage en aftendukkert i Stillehavet, fx ved den smukke kystby Valparaiso, der har stejle gader og farvestrålende huse. Du kan ikke rejse til Chile uden at smage på den dejlige vin – og måske også bo på en vingård i et par dage og bo blandt vinmarker og bjerge. I det...

Læs mere om Chile
Rejser til Chile - Påskeøen

C&C Travel

Vi er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening (nr. A0021) samt Rejsegarantifonden (nr. 1068).

København

Gothersgade 8L, 1123 København K.
Telefon 3315 3322
E-mail: cctravel@cctravel.dk
Mandag kl. 9-20
​Tirsdag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 10-17
Lør, søn og helligdage: lukket

Aarhus

Østergade 33, 8000 Aarhus C.
Telefon 3338 0073
E-mail: cctravel@cctravel.dk
Mandag kl. 9-20
​Tirsdag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 10-17
Lør, søn og helligdage: lukket

Norge

Ønsker du å reise fra Norge? 
Ta kontakt til våre gode ven Morten!
Tlf: (+47) 2275 3017 / (+47) 9179 0085
E-mail: morten@cctravel.no
Læs mere her.

Følg os på de sociale medier

Facebook Instagram LinkedIn YouTube

 

Afmeld nyhedsbrev her

Tilmeld nyhedsbrev

Husk, at vi trækker lod om et gavekort à 5.000 kr. fire gange om året blandt alle, som ​modtager vores nyhedsbrev! 

Trustpilot


Vælg mellem vores destinationer

Asien

Burma
Cambodia
Dubai
Filippinerne
Indien
Indonesien (Bali)
Japan
Laos
Malaysia (Borneo)
Maldiverne
Sri Lanka
Thailand
Vietnam

Afrika

Seychellerne

Nord- & Sydamerika

Argentina
Bolivia
Brasilien
Chile
Colombia
Costa Rica
Cuba
Dansk Vestindien
Ecuador (Galapagos)
Mexico
Panama
Peru
USA

Europa

Italien