Barselsferie

En barselsferie er en stor oplevelse for din lille, nye familie. Hvad end du har større børn, eller I kun rejser tre sammen, så er familien på mange måder ny. En barselsrejse giver jer tid sammen! Det er en uvurderlig mulighed for at slappe af med jeres nyfødte barn, justere jer til livet som forældre uden for de normale daglige forpligtelser og rutiner derhjemme. Og hvornår får I nogensinde så meget tid, som I har under en barsel?

Barselsferie – vælg det rette tidspunkt

At planlægge en barselsferie er en opgave, der kræver omhu og opmærksomhed på detaljer. Der er flere faktorer, man skal være opmærksom på for at sikre, at turen bliver en glædesfyldt og mindeværdig oplevelse for hele familien.

At vælge det rigtige tidspunkt for barselsrejsen er vigtigt. Det er nødvendigt at tage hensyn til babyens alder, morens helbred og selvfølgelig vejrforholdene på den destination, I vil til.

For nogle kan det være bedst at rejse, når babyen stadig er meget lille og nem at håndtere, mens andre måske ønsker at vente, indtil babyen er lidt ældre. Der er fordele og ulemper ved begge ting. Som helt lille er babyen nem på madfronten, og du skal ikke tænke på meget andet end mælk, enten i form af flaske eller rutiner. Som lidt ældre er din baby til gengæld mere stabil i rutinerne.

Vi anbefaler, at I rejser i tre-fire uger, så I får god tid hvert sted til at falde til og vænne jer til omgivelserne.

 

Hvor skal I tage hen på barselsferie?

Valget af destination for jeres barselsferie er afgørende. Det skal være et sted, hvor I som forældre kan slappe af, nyde hinandens selskab og skabe positive minder med jeres baby. Måske vil I bare slappe af på stranden, måske vil I også have lidt rolige naturskønne oplevelser.

Uanset hvad vil I nok gerne have ro og tid til at være familie. Mange forældre foretrækker steder, der er rolige, afslappende og familievenlige, så de kan fokusere på at binde sig med deres baby uden for mange distraktioner.

Vi kan arrangere barselsferier til alle vores destinationer. De fleste ønsker dog en barselsferie i Thailand eller Sri Lanka. Vi kan selvfølgelig skræddersy en barselsrejse til hvilket som helst af vores lande.

 

Barselsferie i Thailand – de flotteste strande

En barselferie i Thailand byder på afslapning på de smukkeste strande og dejlige strandresorts, hvor I kan være jer selv. Her kan I ligge på stranden under palmerne eller en parasol og lege med jeres baby med den flotteste udsigt ud over vandet. Spis thaimad med fødderne i sandet, mens baby sover i klapvognen ved siden af, og nyd afslappende thaimassage. Genfind energien og løs op i ammespændingerne med en massage eller en spabehandling. I kan også tilbringe tid sammen og gå romantiske ture langs kilometerlange strande med fødderne i vandkanten.

Vælg at bo på én strand på hele rejsen, eller kombinér tre fire strande eller øer, så I oplever lidt forskelligt.

Vil I på barselsferie til Thailand til vinter, så overvej de smukke øer og strande ud til Andamanhavet. Her kan du nyde de smukkeste hvide strande i Krabi og Khao Lak eller besøge øer som Koh Yao og Koh Lanta. Vi har gode aftaler med dejlige, børnevenlige resorts. Tag et kig på denne barselsferie i Thailand til vinter.

Overvejer I i stedet en barselferie i Thailand til sommer, så er det nogle helt andre strande, I skal til. Måske vil I også kombinere med lidt storbyoplevelser i Bangkok? Start måske i Hua Hin og udnyt byens mange muligheder. Derefter kan I tage videre til øerne i den vestlige side af Den Thailandske Golf – Koh Samui, Koh Phangan eller Koh Tao eller besøg Khanom på fastlandet. Se fx denne barselsferie i Thailand til sommer.

 

Barselsferie i Sri Lanka – strande, naturoplevelser og korte afstande

Sri Lanka er en perfekt destination til din barselsferie. Det er et oplagt valg, hvis I ønsker oplevelser ud over strand. Sri Lankas strande er lidt vildere end Thailands, så her er det vigtigt med swimmingpool på hotellet, til gengæld er landet kendt for den helt fantastiske natur.

Det gode ved Sri Lanka er, at det er et lille land, og afstandene er korte. Så slipper I for de meget lange transporter og indenrigsflyvninger. Derudover har I privatchauffør, så I har tryghed i jeres bil og jeres chauffør undervejs på rejsen. I kan kombinere de flotte palmestrande med naturoplevelser og elefanter i en eller flere nationalparker. I kan sågar også kombinere Sri Lanka med et smut til Maldivernes paradisøer.

Sri Lankas dejlige resorts er perfekte til familier. Her er gode værelser, lækre pools og smukke omgivelser. Nyd dejlige srilankanske buffeter og få afslappende Ayurveda-massage. Nyd, at I endelig har tid til at sove og slappe af. I kan både tage på barselsrejse til Sri Lanka om sommeren og om vinteren. Tag fx et kig på denne rejse.

 

Valg af hoteller til din barselsferie?

Når I planlægger en barselsrejse, er valget af hotel en afgørende faktor, der kan påvirke hele oplevelsen. Vi gør os mange overvejelser i valget af hotellerne på de barselsrejser, vi arrangerer. I kan kun slappe af sammen, hvis hoteller og resorts lever op til kravene.

Vi har bl.a. hotellernes beliggenhed i fokus, når vi arrangerer en barselsrejse. På den måde kommer I til at bo tæt på enten strand eller naturoplevelser og ikke for langt fra butikker og restauranter. Samtidig skal det være bekvemt at komme til og fra hotellet med babyen.

Vi har også fokus på hotellernes faciliteter. Vi har udvalgt hoteller med faciliteter, der imødekommer en lille families mange behov. Fx swimmingpool, aircondition, legeområder og gode familieværelser. Et køleskab på værelset kan fx være en fordel, når I rejser med en baby. Tal med jeres rejsekonsulent om jeres ønsker til hotel, så finder vi det, der matcher lige netop jeres krav.

Derudover skal der selvfølgelig være roligt og sikkert på hotellet. Både så I kan føle jer trygge, og så I kan sove uforstyrret, uden at blive generet af støj eller trafik.

 

Pakkeliste til din barselsferie

En effektiv pakning er afgørende for en stressfri rejse. Vi har samlet en god pakkeliste med de vigtigste ting, I skal huske på jeres barselsferie.

Husk alt babygrejet:

  • Hav masser af bleer, også nogle ekstra til uforudsete situationer. Og husk også at have nogle i håndbagagen til flyveturen, og i tasken når I er på tur.
  • Husk mad til din baby, hvad end det er flaske og mælkepulver, mos og grød eller noget tredje. Også til flyveturen.
  • Hvis du ammer, så husk at medbringe ammeindlæg og tøj, der er nemt at amme i. Det er ikke alle steder, det er velset at amme i offentligheden, så hav evt. et tørklæde eller andet med til at tildække dig. Vitaminer og kosttilskud: Hvis du tager vitamintilskud eller jernpræparater, skal du sørge for at medbringe dem.
  • Badebleer og badebukser er et must, hvis I skal i poolen eller på stranden. Evt. også en redningsvest/svømmevest, hvis I skal ud at sejle eller har tænkt jer at bade rigtig meget.
  • Tøj til baby giver selvfølgelig sig selv. Men husk endelig en solhat, der går ned i nakken også. Evt. også solbriller, afhængigt at barnets alder. Hav også altid en eller flere UV-dragter med.
  • Førstehjælpsudstyr: Et lille førstehjælpskit med bandager, antiseptisk middel og andre grundlæggende førstehjælpsartikler kan være nyttigt. Smertestillende, febernedsættende, allergimedicin og eventuelle andre nødvendig medicin til både dig og babyen.
  • Sutter og suttekæde
  • Stofbleer
  • Vådservietter og også desinfektionsservietter.
  • Rigelig solcreme i høj faktor, der er babyvenlig og overholder alle krav til sundhed og miljø. Du kan ikke være sikker på, at det er til at skaffe alle steder.
  • Babyalarmer. Vi anbefaler ikke, at du går fra din baby, men hvis I sidder i et andet rum eller på terrassen om aftenen, mens baby sover, er de rare at have med.
  • Sikkerheden for den lille er altid førsteprioritet. Sørg for at have et egnet bil- eller barnesæde, hvis du rejser med bil.
  • En klapvogn, der er let at folde ud og klappe sammen. Husk, at det kun er særlige klapvogne, der kan komme med helt ind i flyet, så overvej, hvad du har brug for.
  • En bæresele, vikle eller ringslynge, så du altid kan have baby maven, når der ikke lige er mulighed for at bruge en klapvogn.
  • En god pusletaske, så I kan skifte ble alle steder.
  • Kopier af babyens fødselsattest, vaccinationskort og eventuelle nødvendige dokumenter. Husk også pas til baby.
  • Drikkedunk eller vandflaske til både dig og baby, hvis den lille har lært at drikke. Det er vigtigt, at I alle får nok væske.
  • Medbring evt. en bærbar højstol, der kan sættes på stole, til når I er på restaurant.

Se vores pakkeliste til rejser med børn her!

 

C&C skræddersyr den perfekte barselsferie til jer

I C&C Travel tager vores rejsekonsulenter sig god tid til at planlægge jeres rejse omhyggeligt, så den passer til lige netop jeres behov. Så kan I bare nyde rejsen og værdsætte de kostbare øjeblikke, som en barselsferie vil giver jer. Husk at tage tid til at kysse, kramme og nyde de små øjeblikke sammen med din baby.

 

Er en familieferie mere jer?

Rejser I også med større børn, så skal deres behov selvfølgelig også mødes. Så er en familieferie måske mere jer?

Overvej en familieferie i Thailand eller en børnevenlig ferie i Sri Lanka.

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af