Barselsferie

Barselsferie – rejs ud med baby og få tid sammen

En barselsferie er for jer, der gerne vil bruge barslen på mere end lure i sofaen, vasketøj i bunker og korte gåture rundt om den samme sø derhjemme. Det er tid sammen i en helt ny familie. Måske er I tre nu. Måske har I også større børn med. Uanset hvad er rytmen ny, og det kan være ret fantastisk at finde den et sted med varme, palmer, pool og god tid.

På en barselsferie handler dagene ikke om at nå en masse. De handler om morgenmad uden hast, små lure i skyggen, en baby på armen ved poolkanten og aftensmad, mens klapvognen står ved siden af bordet. I får lov til at være sammen uden madpakker, indkøb, støvsugning og besøg i kalenderen. Bare jer, jeres baby og en dag, der gerne må gå lidt langsomt.

Og hvornår får I nogensinde så meget tid, som I har under en barsel?

Hvornår er det bedst at tage på barselsferie?

Det bedste tidspunkt at tage på barselsferie afhænger af jer, jeres baby og den destination, I drømmer om. Nogle rejser, mens baby stadig er helt lille og mest har brug for mælk, søvn og en tryg favn. Andre venter, til der er lidt mere rytme i hverdagen, og lure, flasker eller måltider føles mere forudsigelige.

Der er ikke ét rigtigt tidspunkt. En helt lille baby kan være nem at rejse med, fordi mad og rutiner ofte er enkle. En lidt ældre baby kan til gengæld have mere stabil søvn, mere vågentid og måske større glæde af vand, sand og nye ansigter omkring sig.

Det vigtigste er, at I vælger et tidspunkt, hvor mor er kommet sig godt, hvor baby trives, og hvor I selv føler jer trygge ved at rejse. Vejret betyder også meget. Tropisk varme er dejlig, men med en baby er skygge, aircondition, pool og korte afstande vigtigere end at jagte den varmeste strand.

Hvor længe skal en barselsferie vare?

Vi anbefaler som regel tre-fire uger, hvis I har mulighed for det. Det lyder måske længe, men med en baby tager det tid at lande. Den første uge går ofte med flyvetur, tidsforskel, nye lyde, varme, søvn, bleer, flasker, amning og alt det praktiske, der følger med, når I rejser som en lille familie.

Efter nogle dage begynder skuldrene at falde ned. I finder den gode morgenmad på hotellet, lærer hvor skyggen er bedst ved poolen, og opdager den lille restaurant, hvor der er plads til klapvognen ved bordet. Baby finder en rytme, og I får ro til at være der.

Derfor er færre stop og længere tid hvert sted ofte bedre end en rejse med mange skift. En barselsferie skal ikke føles som en pakketur med babyudstyr. Den skal give jer tid nok til at pakke ud, falde til og nyde, at dagene ikke behøver gå stærkt.

 

Hvor skal I tage hen på barselsferie?

Det bedste rejsemål til en barselsferie er et sted, hvor I kan slappe af uden at skulle løse for meget undervejs. Gode hoteller, rolige omgivelser, pool, aircondition, korte afstande til mad og mulighed for skygge betyder mere, end man måske tror hjemmefra.

Mange vælger Thailand, fordi strandene er bløde, hotellerne er gode, og det er nemt at finde børnevenlige resorts med pool, store værelser og restauranter tæt på. Sri Lanka passer godt til jer, der gerne vil kombinere strand med små oplevelser, korte køreafstande og privatchauffør. Costa Rica er for jer, der vil have mere natur og dyreliv, men stadig i et tempo, hvor baby kan følge med.

Det vigtigste er ikke at vælge det mest eksotiske sted. Det vigtigste er at vælge en barselsferie, hvor I kan være trygge, sove godt, spise nemt og få ro omkring jer.

Vi kan selvfølgelig skræddersy en barselsrejse til hvilket som helst af vores lande.

 

Barselsferie i Thailand – palmer, pool og bløde stranddage

Thailand er et af de mest oplagte steder til barselsferie. Her får I varme dage, gode strandhoteller, venlig service og mad, der ofte kan spises med fødderne i sandet, mens baby sover i klapvognen ved siden af.

En barselsferie i Thailand byder på afslapning på de smukkeste strande og dejlige strandresorts, hvor I kan være jer selv. Mange resorts har store værelser, aircondition, pool og korte afstande mellem strand, restaurant og værelse, og det gør hverdagen med en baby meget lettere. Her kan I ligge på stranden under palmerne eller en parasol og lege med jeres baby med den flotteste udsigt ud over vandet. Spis thaimad med fødderne i sandet og nyd afslappende thaimassage. Genfind energien og løs op i ammespændingerne med en massage eller en spabehandling. I kan også tilbringe tid sammen og gå romantiske ture langs kilometerlange strande med fødderne i vandkanten.

Vælg at bo på én strand på hele rejsen, eller kombinér tre fire strande eller øer, så I oplever lidt forskelligt.

Om vinteren passer Andamanhavet godt til barselsferie i Thailand. Her kan I vælge strande og øer som Khao Lak, Krabi, Koh Lanta og Koh Yao, hvor dagene kan gå med badeture, palmer, små strandrestauranter og rolige aftener. Koh Lanta er god, hvis I vil have en afslappet ø med god plads, mens Khao Lak er oplagt, hvis I gerne vil have brede strande, gode resorts og nemme dage uden for mange transportskift. Tag et kig på denne barselsferie i Thailand til vinter.

Rejser I om sommeren, skal I kigge mod den thailandske golfkyst. Her er Koh Samui, Koh Phangan, Koh Tao og Khanom gode bud afhængigt af jeres tempo. Nogle steder er der mere liv og flere restauranter, andre steder mere ro, lange strande og palmer tæt på vandet. Vi hjælper jer med at vælge den rigtige kyst, så I ikke ender med regnfulde stranddage det forkerte sted. Se fx denne barselsferie i Thailand til sommer.

 

Barselsferie i Sri Lanka – korte afstande, pool og oplevelser

Sri Lanka passer godt til en barselsferie, hvis I gerne vil have mere end strand, men stadig rejse i et roligt tempo. Landet er forholdsvis lille, og med privatchauffør slipper I for at bakse med skiftende busser, tog og indenrigsfly. I har jeres egen bil, plads til babytasken og mulighed for at stoppe, når der skal ammes, skiftes ble eller bare holdes pause.

Strandene i Sri Lanka er ofte lidt vildere end i Thailand, så her er det ekstra rart at vælge hoteller med god pool. Til gengæld får I grønne landskaber, palmer, teplantager, elefanter og små oplevelser, der kan passes ind uden at fylde hele dagen. En barselsferie i Sri Lanka kan for eksempel kombinere rolige stranddage med en kort safari, en køretur gennem grønne bakker eller et par dage på et dejligt resort tæt på havet. Og hvis I vil slutte med ekstra blødt sand og helt stille dage, kan Sri Lanka kombineres med Maldiverne.

Sri Lanka er også oplagt, hvis I gerne vil have tryghed undervejs. Chaufføren kender ruten, hotellerne er valgt på forhånd, og I kan tage rejsen i jeres tempo.

Sri Lankas dejlige resorts er perfekte til familier. Her er gode værelser, lækre pools og smukke omgivelser. Nyd dejlige srilankanske buffeter og få afslappende Ayurveda-massage. Nyd, at I endelig har tid til at sove og slappe af. I kan både tage på barselsrejse til Sri Lanka om sommeren og om vinteren. Tag fx et kig på denne rejse.

Barselsferie i Costa Rica – natur og dyreliv i roligt tempo

Costa Rica passer til jer, der gerne vil have en barselsferie med lidt mere eventyr undervejs. Her kan I kombinere strand med regnskov, hængebroer, vulkanlandskaber, aber i trætoppene og farverige fugle omkring hotellet. Det kræver lidt længere rejse og lidt mere planlægning end Thailand, men til gengæld får I store naturoplevelser i trygge rammer.

Det vigtige er at holde tempoet nede. Vælg færre stop, gode hoteller og steder, hvor I kan opleve naturen uden lange dage i bilen. Så kan Costa Rica blive en barselsferie med både ro, pool, strand og små eventyr, hvor baby stadig kan sove i skyggen og være tæt på jer.

Tag et kig på denne rejse.

 

Sådan vælger I hotel til jeres barselsferie

Når I rejser med en baby, betyder hotellet mere end normalt. Det er ikke bare et sted, I sover. Det er jeres base, jeres pauserum, jeres skygge midt på dagen og det sted, hvor baby skal kunne falde til.

Vi kigger især efter hoteller med rolige omgivelser, god beliggenhed, aircondition, pool, familieværelser og mulighed for køleskab på værelset. Det lyder som småting, men de gør en stor forskel, når der skal opbevares mælk, skæres frugt, køles vandflasker eller findes et roligt hjørne til en lur.

Beliggenheden er også vigtig. Det er rart at bo tæt på strand, restauranter eller små butikker, så I ikke skal planlægge en hel udflugt, hver gang I mangler bleer, vand eller aftensmad. Samtidig skal hotellet ligge roligt nok til, at I kan sove uden larm fra trafik, barer eller store veje.

 

Pakkeliste til din barselsferie

En god pakkeliste gør barselsferien meget nemmere. Når I rejser med baby, er det rart at have de vigtigste ting med hjemmefra, så I ikke skal bruge de første dage på at lede efter bleer, solcreme eller den rigtige type mælkepulver.

Husk især bleer til de første dage, mad eller mælk til baby, badebleer, UV-tøj, solhat, babyvenlig solcreme, stofbleer, vådservietter, sutter, et lille førstehjælpskit, termometer, febernedsættende medicin, bæresele eller vikle og en let klapvogn. Baby skal også have eget pas, og det kan være en god idé at medbringe kopi af fødselsattest, vaccinationskort og vigtige sundhedspapirer.

Pak også lidt tryghed hjemmefra: et tæppe, en bamse eller et stykke legetøj, der dufter af hjem. Det fylder ikke meget, men kan gøre en stor forskel på flyet, i bilen og de første aftener et nyt sted.

Se vores pakkeliste til rejser med børn her!

 

Hvem passer en barselsferie til?

En barselsferie passer til jer, der gerne vil have tid sammen som familie, før hverdagen for alvor begynder igen. Den passer til jer, der drømmer om varme, ro og langsomme dage, men også til jer, der gerne vil have små oplevelser undervejs uden at rejse for hårdt.

Det kan være første rejse med jeres baby, og derfor skal det føles trygt. I behøver ikke vælge en rejse med mange skift, lange køredage eller et pakket program. En god barselsferie kan sagtens være ét dejligt hotel ved stranden, hvor I finder en rytme med morgenbadning, lure, frokost i skyggen og aftenture med klapvognen. Den kan også være en rolig rundrejse med få stop, hvis I gerne vil opleve lidt mere.

Har I større børn med, skal rejsen planlægges lidt anderledes. Så skal der være pool, strand, plads til leg og oplevelser, der ikke kun handler om baby. Her kan en familieferie med barselsro være den bedste løsning.

 

C&C skræddersyr den perfekte barselsferie til jer

Hos C&C Travel skræddersyr vi jeres barselsferie, så den passer til jeres baby, jeres tempo og den årstid, I rejser i. Vi hjælper jer med at vælge det rigtige rejsemål, de gode hoteller og en rute, hvor transporten ikke tager pusten fra jer.

Måske skal I have tre uger på et roligt strandresort i Thailand med pool, palmer og thaimad tæt på værelset. Måske skal Sri Lanka kombineres med privatchauffør, korte afstande, elefanter og strand. Eller måske drømmer I om Costa Rica med regnskov, aber i trætoppene og stille dage ved havet.

Vi sørger for fly, hoteller, transporter og den rækkefølge, der giver mest ro. Så kan I bruge tiden på det, barselsferien egentlig handler om: at være sammen, finde jeres nye rytme og nyde de små øjeblikke, mens verden er lidt varmere omkring jer.

 

Er en familieferie mere jer?

Rejser I også med større børn, så skal deres behov selvfølgelig også mødes. Så er en familieferie måske mere jer?

Overvej en familieferie i Thailand eller en børnevenlig ferie i Sri Lanka.

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af