Eksotiske rejsemål

Eksotiske rejsemål

Eksotisk – i ordets gængse betydning, skal noget bare være fjernt og fremmed for at være eksotisk. Alle vores rejser er i bund og grund eksotiske med lækre palmestrande, farvestrålende frugtmarkeder og drinks direkte fra kokosnødden. Her på siden har vi dog samlet vores ekstra eksotiske rejsemål!

Eksotiske rejsemål
Eksotiske rejsemål
Eksotiske rejsemål
Eksotiske rejsemål
Eksotiske rejsemål
Eksotiske rejsemål
Eksotiske rejsemål
Eksotiske rejsemål
Eksotiske rejsemål
Eksotiske rejsemål
Eksotiske rejsemål
Eksotiske rejsemål
Eksotiske rejsemål

Amazonas – verdens mest eksotiske sted!

I Amazonas vokser træerne nærmest ind i himlen, og du kan opleve nogle af verdens mest sjældne dyr. Tukaner, anakondaer, aber og piratfisk i Amazonfloden – længere væk fra hverdagen kommer du nærmest ikke. Bo i junglen i et lodge eller sejl op ad Amazonfloden på et krydstogt fuld af oplevelser. Her langt ude i regnskoven kan du møde Amazonas’ stammefolk i de små landsbyer og få et indblik i, hvordan man lever her. Tag på udflugt med guide, vågn op til junglens lyde og sejl i kano på de små kanaler. Mere eksotisk bliver det næsten ikke!

Amazonas kan opleves både fra Peru, Ecuador, Colombia og Brasilien, men de fleste kender måske bedst den brasilianske del af regnskoven.

Eksotiske oplevelser i Brasilien

I det hele taget er Brasilien et land, hvor de eksotiske oplevelser står i kø! Farvestrålende friske frugter på markedet, lækre drinks med frugtpynt og sukker på kanten, glimmerklædte sambadansere i Rio de Janeiros gader og en festlig kultur uden lige!

Uanset om du oplever Brasilien fra de lækre palmestrande, fra Salvadors pastelfarvede gader eller fra det brusende Iguazu-vandfald midt i junglen, vil oplevelserne byde på carboeiradansere, eksotiske sambarytmer og god stemning.

Knald på farverne i Colombia

Cartagenas blomstrende balkoner og farvestrålende gader er et af vores mest eksotiske rejsemål! Her går kvinderne rundt i farvestrålende kjoler, markederne byder på friskplukkede frugter, og du kan få noget af verdens bedste kaffe. Besøg Zona Cafeteras kaffeplantager, chamerende småbyer og tårnhøje palmer for at få endnu flere eksotiske kaffeoplevelser i det fede rejseland!

Perus farvestrålende markeder

Perus byer er fulde af historie fra en svunden civilisation – tydeligst er det i Cuzco og ved Inkabyen Machu Picchu, der ligger blandt bjergtinder og skyer. De farvestrålende markeder og eksotiske håndvævede tøj er allestedsnærværende i Peru, og på Titicacasøen er de særlige væverier endda erklæret bevaringsværdige af UNESCO.

I Peru er naturen i højsædet – ikke bare ved Machu Picchu og Titicacasøen, også ved Colca Canyon, hvor kondorerne svæver hen over kløften og bjergene, og lamahyrder går rundt på stierne. I det hele taget vil du møde lamaer og danseopvisninger i gaderne i Perus byer.

Krydderi på tilværelsen i Indien

Indiens byer byder på eksotiske markeder fulde af krydderier og lækre, smagfulde karryretter. De er en oplevelse for alle sanser, både farverne, lydende, lugtene og smagene er mere eksotiske her end noget andet sted. Skyl det hele ned med en mangolassi og se dig omkring efter en farvestrålende sari på de mange markeder. I Indien er selv vasketøjet eksotisk, når det lægger til tørre ved flodbredder og vaskeanlæg og lyser op i verden med de mange farver.

Oplev også Indiens eksotiske jungle på en husbåd gennem Kerala Backwaters. Her kan du se livet langs bredden, opleve natur og rismarker og bare læne dig tilbage og nyde livet.

Øer med eksotisk natur og sjældne dyr

Nogle øgrupper er mere eksotiske rejsemål end andre! Vi har samlet vores fire favoritter her.

Galapagos, der hører til Ecuador, er nok et af verdens mest unikke steder. Her bor sjældne dyr i massevis – kæmpe landskildpadder, leguaner, røde krabber, hvaler, spækhuggere, søløver og alverdens fugle, som du ikke vil møde andre steder. Her er smukke strande, store snorkeleventyr og vulkaner i massevis.

Vestpå midt ude i Stillehavet ligger også den sagnomspundne Påskeø – den ø i verden, som ligger længst væk fra fastlandet. Øen hører til Chile, men landskabet, kulturen og traditionerne her minder ikke om resten af landets. Her er vulkankratere og barsk natur, en enkelt vanvittigt smuk palmestrand og et hav af de helt særlige moai-statuer.

Østpå venter de eksotiske oplevelser på den malaysisk/indonesiske ø Borneo! Her er er tæt regnskov og skyhøje bjerge med udsigt ud over et blødt tæppe af skyer. Her lever nogle af verdens mest sjældne dyr: pygmæelefanter, tapirer, næsehornsfugle, brøleaber og selvfølgelig – de herlige orangutanger. Det er nemlig på Borneo, du skal bo, hvis du vil opleve de store, røde aber!

På Komodo-øerne i Indonesien er strandene og naturen i centrum, og så er det naturligvis her, du kan opleve de kæmpestore, hvæsende komodovaraner, som kun lever her. De grønklædte øer har smukke vandreruter, helt vilde snorkleeventyr under vandoverfladen og vand i de mest fantastiske farver.

Paradisøer i verdensklasse – Seychellerne og Maldiverne

Seychellerne og Maldiverne er nogle af vores mest eksotiske rejsemål, og her kan du virkelig udleve livet om drømmen i en hængekøje.

Seychellerne har verdens smukkeste strande med kridhvidt sand, eventyrligt blåt vand og palmer i massevis. Øerne er bjergrige, har flot natur og masser af de kæmpemæssige landskildpadder, som du kun kan opleve her og på Galapagos. De største af øerne Mahé og Praslin har sågar også regnskov!

Maldivernes øer er bitte små, og her er ikke meget andet end det resort, du bor på. Du er langt væk fra alting, kan gå ture langs de hvide sandstrande og det nærmest lysende turkise vand og nyde solnedgangen, mens du sipper af en kokosnød. Her skal du bo, hvis du er til dykning og snorkling, for undervandsverdenen er helt fænomenal med delfiner, rokker, havskildpadder, småhajer og farvestrålende fisk overalt langs korallerne.

Caribiske strande med farvestrålende drinks

Intet skriger eksotisk som lækre caribiske strande med azurblåt vand og lange rækker af palmer! I Mexico byder de kridhvide strande på masser af afslapning, farvestrålende sombreroer, drinks med tequila og limefrugter og lækker krydret mad i alverdens farver.

I Cuba er hverdagen festlig med stemningsfuld musik og masser af rom! Gademusikanterne spiller i de farvestrålende gader, og strandene er utroligt lækre. Her bliver du ikke skuffet!

Hvorfor rejse med os?