Vinterferie i Thailand
Rejser til Thailand byder på et hav af oplevelser, for det er virkelig et alsidigt land, og et af de smukkeste i verden! Thailand rejser byder på smukke strande, helt fantastiske øer, majestætiske bjerge og en spændende kultur, hvor end du er. Her er alt fra larmende storbyliv til jungle og dyreliv i de frodige nationalparker.
Thailand er kendt for de endeløse hvide sandstrande med vuggende palmer og turkisblåt vand. Du finder både fredelige strande med kun få restauranter og store, brede strande med liv og masser af spisesteder at vælge imellem. På en vinterferie i Thailand vil du opleve alt dette og meget, meget mere!
Vidste du, du på en vinterferie i Thailand kan opleve to af landets tre nytårsfejringer? De fejrer nemlig både det julianske nytår den 31. december og det kinesiske nytår fra slutningen af januar og slutningen af februar. Er du i landet i de perioder, skal du helt sikkert deltage i de farverige festligheder. Den tredje nytårsfejring er det thailandske nytår, der foregår mellem den 12. og 16. april.
Læs mere
Smilets land
Menneskerne i Thailand er nogle af de sødeste, og de byder dig varmt velkommen med en gæstfrihed, der næsten ikke findes lige nogen andre steder. Alle steder bliver du mødt af brede smil og åbne arme, og det er ikke mærkeligt, at Thailand bliver kaldt for ”Smilets land”. Tag en sludder med grøntsagssælgeren på markedet og spørg ind til bartenderens dagligdag på resortet. De vil som regel gerne sludre, og det er en god måde at møde mennesker på, så du lærer om deres dagligdag og levemåde.
Rejs i vinterferien
Vejret i Thailand svinger selvfølgelig lidt, men du kan faktisk rejse til Thailand hele året, hvis bare du ved, hvor du skal tage hen! Faktisk er Thailand en vinterdestination, så vinterferie i Thailand er i helt ideelt – rejs i december, januar eller februar for at få det allerbedste vejr!
Bangkok og de øer og strande, der ligger helt inde i bugten, fx Hua Hin og Koh Samet, kan du såmænd rejse til hele året, men vejret er bedst fra november til og med april. Resten af året kan du risikere lidt korte regnbyger, men ikke noget af stor betydning.
Nordthailand kan du også rejse til hele året. Landskabet kan godt være lidt tørt i april og maj, så ønsker du frodig natur, bør du holde dig til efterår, vinter eller meget tidligt forår. Sommeren er såmænd også flot og frodig, men her kan være lidt vådt.
Andamanhavets øer og strande, Koh Ngai, Koh Jum, Khao Lak, Koh Lanta og Koh Lipe, skal du besøge mellem november og april. Vejret er ikke optimalt resten af året, og det er ikke sjovt at ligge på en strand i regnvejr. Rejs hertil om vinteren!
Øerne i den østlige del af bugten, Koh Samet, Koh Chang, Koh Mak og Koh Kood, skal du besøge mellem november og april, og du kan også sagtens opleve fint vejr i maj, juni og oktober. Prøv at styre uden om juli, august og september, for der regner det. Vinterferien er helt ideel!
Skræddersy din drømmerejse til Thailand
Det er dig, der bedst ved, hvilke oplevelser du ønsker i Thailand, og vi kan guide dig til, hvor du finder dem. Ring til os eller besøg os på et af vores kontorer, så tager vi en snak om dine ønsker for en vinterferie i Thailand. Du er også velkommen til at ringe, selvom du bare har spørgsmål til os.
Måske vil du på rundrejse og opleve både natur, strande og spændende byer med masser af gyldne templer? Det kan også være, at du bare vil dase på en strand, spise lækker mad og få massage på stranden? Måske vil du på øhop til de bedste snorklesteder?
Lad os tage en hyggelig snak, så skræddersyr vi sammen din vinterferie i Thailand. Se andre gode destinationer til vinterferien her!